Mad til træningen

Lyseholdere af ståltråd

En meget nem og meget enkel kreativ ting, som jeg for flere år siden begav mig ud i at lave, var to lyseholdere til fyrfadslys. De er lavet ved at vikle (måske 7-10 gange) noget forholdsvist kraftigt ståltråd omkring en rund søjle (fx et smalt glas, en kagerulle eller lignende), således at tråd”ringene” sidder forholdsvis tæt ved hver omgang. Man klipper det brugte tråd af rullen, men sørger dog for, at der sidder ca. 10-15cm ekstra tråd i den ene ende til at lave hanken, så lyseholderen kan komme op at hænge.

Herefter hiver man “ringene” på kagerullen fra hinanden, så lyseholderen bliver lang. Så formes hanken som på billedet, og der laves en bund, hvor fyrfadslyset skal stå ved at lade den anden ende af tråden trække tværs over midten og hæfte den på modsatte side.

Sidst klippes to lige store stykker ståltråd (ca. 15-20 cm). Den bøjes i hver sin ende, så den ene ende kan komme omkring hanken på selve lyseholderen, mens den anden ende sættes ind i en løkke lavet af hvid sytråd, som hænger i et søm – fx over en vindueskarm.

Og det er slet ikke så svært, selvom det tog ret lang tid at forklare. Bare sørg for at de to lige ståltråde er lange nok, så varmen fra fyrfadslyset ikke brænder sytråden op …

Snoningerne skal sidde forholdsvis tæt rundt om kagerullen.

Snoningerne skal sidde forholdsvis tæt rundt om kagerullen.

Efter snoningen hiver man ringene fra hinanden.

Efter snoningen hiver man ringene fra hinanden.

Hele lyseholderen med færdiggjort bund, lige stykke ståltråd og hvid sytråd i toppen.

Hele lyseholderen med færdiggjort bund, lige stykke ståltråd og hvid sytråd i toppen.

Færdiggjort og lige uregelmæssig, men godt!

Færdiggjort og lige uregelmæssig, men godt!

Jeg har lavet to ved siden af hinanden med to forskellige længder i sytråden. Lysene spejler sig fint i vinduet, når det bliver mørkt udenfor.

Jeg har lavet to ved siden af hinanden med to forskellige længder i sytråden. Lysene spejler sig fint i vinduet, når det bliver mørkt udenfor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mad til træningen