Evighedsprojektet ...

Reminderen

Dette projekt fandt jeg på efter, at jeg havde bladret et Boligmagasinet igennem. Igen var det pga. prisen på produktet, der gjorde, at jeg var for nærig og selv ville gå i gang med at lave min egen version af det. Som man kan se nedenfor, er det en kalender, jeg skriver om!

Det oprindelige produkt består af sorte plader (måske magnet), som man på en eller anden original måde klistrer op på væggen. Hvis pladerne er af magnet, har man sikkert kunne skrive på dem med en sprittusch.

Jeg gjorde det, at jeg tog noget sort pap, hvoraf jeg klippede 33 (35 ville måske have været mere optimalt med vores dør i dag) 9,5cm x 9,5cm stykker (hermed kommer hele kalenderen til at måle ca. 50cm x 70cm). Derudover skrev jeg tallene fra 1 til 31 på computeren og printede dem ud på hvidt pap. Tallene havde selvfølgelig ikke sort fyld, men kun et sort omrids. Tallene blev klippet ud (ja, det tager sin tid), og så limes de simpelt nok fast på de kvadratiske stykker pap. Man kan også gøre det, at man finder nogle klistermærketal og klistre dem på – det gør arbejdsprocessen noooget kortere! Alle papstykkerne er sat op (på vores dør) med elefanttyggegummi, så der er syv dage på en uge/en række.

Da der jo kun er maks 31 dage på en måned, har jeg brugt de to sidste stykker pap til plads for en huskeseddel til næste måneds arrangementer og en til indkøb.

Udover selve kalenderen klippede jeg et stykke sort pap og klistrede et mærkat på med ordet “mandag” samt et andet med “i dag”. De har hver fået et stykke elefanttyggegummi på sig, så de kan flyttes fra måned til måned (da “mandag” jo ikke i hver måned ligger på d. 1.) eller dag til dag (“i dag”). Til noterne til de forskellige dage har jeg brugt gule huskesedler klippet i strimler. Det ser måske ikke så fiks ud – men det er billigt og nemt!

Så det er et meget nemt projekt at begive sig ud i – især hvis man bruger klistermærker som tal. Og så er den bare rigtig nem at bruge!

En anden blogger har gjort det på en helt tredje måde, som man kan se her: http://tumlingerogkrudtugler.blogspot.dk/2011_07_01_archive.html

Kalenderen hænger på vores dør inde i køkkenet og bruges rigtig meget, som man kan se på alle de gule sedler

Kalenderen hænger på vores dør inde i køkkenet og bruges rigtig meget, som man kan se på alle de gule sedler

Nederst er der plads til "Næste måned" og "Indkøb" - samt til andre ting, der skal huskes (fx gode madopskrifter, der skal afprøves).

Nederst er der plads til “Næste måned” og “Indkøb” – samt til andre ting, der skal huskes (fx gode madopskrifter, der skal afprøves).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Evighedsprojektet ...