Rum i et landskab - med stemning

Kunst og arkitektur i Kolding

I fredags skulle der ske lidt andet ift. de sidste 2-3 uger! Vi skulle på en smuttur til Kolding. Det var lige, hvad vi trængte til efter at have brugt alle dagens lyse timer i flere uger indenfor i tegnesalen. Vores lærere havde arrangeret, at vi efter frokost skulle med taxa til Kolding, hvor der var planlagt lidt forskellige ting.

Første stop var TRAPHOLT, et museum for kunst, design og kunsthåndværk, hvor jeg aldrig før havde været. Historien om Børge Mogensen og alle hans stole fyldte meget af museet, men derudover var der en fotoudstilling, en udstilling om havets forurening (mht. plastik og andre materialer) samt en mindre udstilling, hvor en del moderne kunst var udstillet. Vi fik til opgave at fokusere meget på lyset i rummene og skitsere nogle af dem ned i en skitsebog. Derfor ses herunder også et par billeder, hvor lysindfaldet fra vinduerne ses.

Lysindfaldet fra et stort, rundt loftsvindue. Det spaltede lys fra gitteret i vinduet dannede nogle sjove former ned på væggene.

Lysindfaldet fra et stort, rundt loftsvindue. Det spaltede lys fra gitteret i vinduet dannede nogle sjove former ned på væggene.

Et foto som jeg rigtig godt kan lide, er det her, som er taget i et rum, der omkranser en udvendig gård. Lyset her er helt fantastisk og lidt huleagtigt, fordi man ikke kan se horisonten ud af vinduet. Skitsen af rummet/gangen blev ikke nær så flot.

Et foto som jeg rigtig godt kan lide, er det her, som er taget i et rum, der omkranser en udvendig gård. Lyset her er helt fantastisk, og der var huleagtigt, fordi man ikke kan se horisonten ud af vinduet.

Stole af Børge Mogensen.

Stole af Børge Mogensen.

Et sjovt loftsvindue, der kan være lidt svært at gennemskue på dette 2D-foto (og var heller ikke helt nemt at skitsere i bogen). Men lys og skygger danner noget sjovt.

Et sjovt loftsvindue, der kan være lidt svært at gennemskue på dette 2D-foto (og var heller ikke helt nemt at skitsere). Men lys og skygger danner noget sjovt.

En del af værket Triptykon af Nick Caves, som er kåret til museets mest populære værk. Den er, som man kan se, klistret til med skinnende hvide knapper, hvilket gav en sjov effekt i lyset med dens funklende skær.

En del af værket Triptykon af Nick Caves, som er kåret til museets mest populære værk. Den er, som man kan se, klistret til med skinnende hvide knapper, hvilket gav en sjov effekt i lyset med dens funklende skær.

Et billede, som en af de andre stoppede op ved. Hvad er der på billedet? En pejs, et bassin og en udsigt. Vi er 100 % sikker på, at opgaven, som vi lavede i sidste weekend har været inspireret af dette værk ..!

Et billede, som en af de andre stoppede op ved. Hvad er der på billedet? En pejs, et bassin og en udsigt! Vi er 100 % sikker på, at opgaven, som vi lavede i sidste weekend har været inspireret af dette værk ..!

 Den del, som helt klart interesserede mig mest på museet, var den guidede tur i Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex. Sommerhuset er en prototype på et hus til mindre familier, som selv skulle kunne vælge antallet af kuber á 10m2, som deres hus skulle bestå af. Husene kom desværre aldrig i produktion, men det siges, at et firma i dag måske vil begynde at producere dem.

TRAPHOLT kan helt klart anbefales, hvis man er interesseret i især moderne kunst. Selve museets arkitektur er også ret interessant og ligger med en flot udsigt udover Kolding Fjord.

Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex, bestående af sex kuber, altså i alt 60m2. De store vinduer byder naturen indendøre.

Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex, bestående af seks kuber, altså i alt 60m2. De store vinduer byder naturen indendøre.

Udsigten fra sommerhuset over Kolding Fjord. Sommerhuset har dog kun ligget her i få år (efter at museet overtog det), men udsigten ville Arne Jacobsen nok ikke have klaget over.

Udsigten fra sommerhuset over Kolding Fjord. Sommerhuset har dog kun ligget her i få år (efter at museet overtog det fra Arne Jacobsens familie), men udsigten ville Arne Jacobsen nok ikke have klaget over.

Efter TRAPHOLT gik vi langs Kolding Fjord og ned til Koldinghus, hvor vi lige hurtigt kiggede ind af porten for at se på den restaurering, der var/ikke var i gang; man har valgt at restaurere noget af borgen, mens andet må forfalde “naturligt”. Vi var også et smut på Skt. Nicolai for at se en udstilling mest henvendt til børn, men vi fik også “lov” til at komme ind og kigge. Det var en udstilling, hvor man prøvede at kombinere kunsten med matematikken til inspiration for folkeskolens lærere. Vi sluttede vores lille tur på The Mokka Cafe med aftensmad, inden vi tog taxaen tilbage til Rødding, hvor vi selvfølgelig fik set EM-håndboldsemifinalen …

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rum i et landskab - med stemning