Eget design!

Det er blevet sent i dag. Egentlig burde jeg sidde og læse til eksamen (måske ikke lige her kl. 23.40), men det er svært at koncentrere sig til det, når man kun har hækleopskrifter i hovedet (og det altså ikke er det, man skal op i til eksamen …).

Jeg faldt over Lutteridyls underspillede struktur i går og tænkte, at jeg da sagtens kunne gøre hende kunsten efter. Så jeg har leget lidt med ideen om forskellige mønstre, og er nu kommet frem til et, der minder om hendes, men stadig er mit helt eget! Jeg har aldrig selv prøvet at lave en hækleopskrift med et eget mønster helt fra bunden, men nu har jeg altså begivet mig ud i det, og her er de første billeder af processen.

Det skal siges, at jeg har svært ved at fange mønteret med det lys, der er her inden midnat, men selvfølgelig kommer der flere billeder inden længe.

Flere farver garn, en masse krydser, og så går det ellers derud af!

Flere farver garn, en masse krydser, og så går det ellers derud af!

Her kan man ane det mønster, som jeg forsøger mig med.

Her kan man ane det mønster, som jeg forsøger mig med.

Pung efter zakka-mønster

P.t. er der knald på eksamenslæsningen, så der bliver ikke meget tid til at være kreativ, men pauser er jeg dog nødt til at have engang imellem, så lidt bliver der da lavet.

I denne uge har jeg fået lavet denne lille pung efter en opskrift fra en af mine nye kreative bøger, jeg viste frem på bloggen for et par uger siden. Bogen hedder ‘Zakka Handmades’ og er skrevet af Amy Morinaka, en kreativ sjæl fra Japan. Den indeholder 24 små projekter betegnet zakka (“mange ting”), som er et japansk begreb for små ting, der kan hjælpe en til at organisere ens hjem og hjælpe os til forskellige gøremål.

En af de to bøger med zakka-projekter. Det meste handler om stof, men med hækling knyttet ind over et par af projekterne.

En af de to bøger med zakka-projekter. Det meste handler om stof, men med hækling knyttet ind over et par af projekterne.

Nå, men jeg har altså lavet den her lille pung efter en af opskrifterne. Jeg kan naturligvis ikke vise mønsteret, som der er brugt, men ved at se nøje på billederne nedenunder, tænker jeg, at man nok kan få en ide om, hvordan den laves.

Materialerne, der er blevet brugt. Der mangler dog at blive tilføjet pladevat, og hæklenålen, som jeg har brugt var ikke en 4.0, men en 5.0.

Materialerne, der er blevet brugt. Der mangler dog at blive tilføjet pladevat, og hæklenålen, som jeg har brugt var ikke en 4.0, men en 5.0.

Pungen består af tre lag.

Pungen består af tre lag.

Flappen er hæklet i Drops Muskat på en størrelse 5.0 hæklenål.

Flappen er hæklet i Drops Muskat på en størrelse 5.0 hæklenål. Der laves kun syv muslinger, da den resterende del blot skal stoppes ind i pungen og ikke ses.

Flappen er sat ind mellem det inderste og yderste stof, så det kun er den del med muslinger, der vender ud.

Hækle-flappen er sat ind mellem det inderste og yderste stof, så det kun er den del med muslinger, der vender ud.

Og så blev pungen færdig. Godt resultat, synes jeg selv.

Og så blev pungen færdig. Godt resultat, synes jeg selv.

Den måler ca. 14 x 11 cm og er perfekt til en mobiltelefon, et kort og nogle mønter, eller et lille kamera eller måske sytråd og nål. Der er mange muligheder og den kan selvfølgelig laves i lille præcis den størrelse, man ønsker. Så kender du en, der snart har fødselsdag, eller skal du i gang med julegaverne, så se at komme i gang!

Og der kan bare være alverdens ting i den - med begrænsninger selvfølgelig ...

Og der kan bare være alverdens ting i den – med begrænsninger selvfølgelig …

Endnu en fotobog!

I dag modtog jeg med posten min kærestes og min fotobog over vores ferier i Kroatien hhv. Malta her i sommers. To rigtig gode og flotte ferier, som vi vil huske i lang tid fremover. Derfor bogen, så vi kan mindes tilbage til de dejlig varme dage, vi havde dernede.

Kroatien og Malta, to gode ferier, vi var på her i sommers - først med min svigerfamilie, og dernæst alene med min kæreste.

Kroatien og Malta, to gode ferier, vi var på her i sommers – først med min svigerfamilie, og dernæst alene med min kæreste.

Denne gang har vi igen bestilt bogen hos Pixum. Det er et utrolig nemt program, de kører med. Når man først har fundet ud af de få (men også vigtigste) redskaber til at gøre bogen flot og indbydende med, går det stærkt med at lave bogen. Kvaliteten er helt i top, og denne gang fik vi siderne med en blank overflade, hvilket får den til at se endnu mere eksklusiv ud. Der er også mange muligheder mht. størrelse og kvalitet. Fx har min mor lavet en lille pixibog med billeder fra forskellige situationer til min niece. En rigtig god gave, som ikke koster alverden, men som hun også vil synes er sjov om 10 – 20 – 30 år!

Derudover synes jeg bare, at det er hyggeligt at sidde og kigge ens feriebilledee igennem og sortere de bedste fra. Det kan tage sin tid (især hvis man har taget lige i overkanten af for mange billeder …).

Billeder fra Vittoriosa i Malta.

Billeder fra Vittoriosa i Malta.

Comino Island - en lille ø mellem Gozo og Malta.

Comino Island – en lille ø mellem Gozo og Malta.

Og her er vi i Marsaxlokk i Malta.

Og her er vi i Marsaxlokk i Malta.

Pung/Etui i Sandness Merinoull

Så fik jeg lavet endnu et hækleprojekt færdigt – et af mine mange projekter, som bare manglede det sidste finish. Her til formiddag har jeg fået sat stof/for i og syet knappen fast.

Pungen måler i færdig størrelse 11x18 cm

Pungen måler i færdig størrelse 11×18 cm

Pungen er lavet af et nøgle Sandness Merinoull i farven 4219, rød, samt stof fra STOF2000 og en tilfældig knap, jeg havde liggende.

Stoffet fandt jeg i STOF2000 i Sønderborg - 46x56 cm for en flad tyver. Det er da en okay pris ift. hvor mange punge jeg kan få ud af det ...

Stoffet fandt jeg i STOF2000 i Sønderborg – 46×56 cm for en flad tyver. Det er da en okay pris ift. hvor mange punge jeg kan få ud af det …

Jeg har slået 38 lm op og lavet seks muslingemasker i første række, og fem og to halve i anden række osv. Jeg hæklede bare løs, indtil jeg næsten ikke havde mere garn tilbage, hvilket gav mig i alt 33 rækker (den sidste række består af seks hele muslinger). Fastmasken ml. tredje og fjerde musling i sidste række er lavet som en lm i stedet, hvormed dette hul kan bruges som knappehul.

Her kan man se knappehullet, som er lavet af en luftmaske mellem tredje og fjerde musling i sidste række.

Her kan man se knappehullet, som er lavet af en luftmaske mellem tredje og fjerde musling i sidste række.

Herefter er pungen foldet, og de to sider er syet sammen med resterne af garnet. Knappen blev dernæst syet på. Af stoffet har jeg brugt 20×22 cm, som er foldet halvt over på den lange side (husk at retsiden (mønstersiden) skal vendes indad!), syet i de to sider på symaskinen, og bagefter syet fast til garnstykket ved åbningen.

Færdig pung/etui/penalhus/...

Færdig pung/etui/penalhus/…

Og færdig! Jeg tænker, at den både kan bruges som pung, som et brilleetui eller måske farveblyanter til en niece …

Perfekt til et sæt solbriller.

Perfekt til et sæt solbriller.

Modern Crochet

I går modtog jeg en pakke fra Amazon, som jeg hele ugen havde gået og set frem til – meget frem til! Jeg bestilte nemlig adskillige bøger, som jeg regner med kan udvide min kreative horisont.

Titlen beskriver meget godt, hvad man kan forvente, når man åbner bogen.

Titlen beskriver meget godt, hvad man kan forvente, når man åbner bogen.

To bøger med hæklerier, to bøger om zakka og en enkelt bog om broderi. Jeg har hæklet før, og gør det for den sags skyld stadigvæk. Sådanne projekter tager bare virkelig lang tid – især når man ligesom mig laver billeder, der er store nok til at komme i ramme og op på væggen. Men med denne bog tænker jeg, at jeg vil lære en lidt anden form for broderi, hvor man ikke blot følger et købt mønster, men selv kan lege med forskellige metoder og teknikker og derved komme frem til sit eget mønster. Det glæder jeg mig helt sikkert til – og jeg har selvfølgelig allerede en ide til et delvist broderiprojekt, som jeg skal i gang med i morgen …

Bogen, som jeg vil vise i dag, er dog en af hæklebøgerne. Modern Crochet hedder den, og den er skrevet af den finske Molla Mills, som har været kreativ siden sin barndom, og som også har sin egen hjemmeside, som man kan se her. Jeg havde virkelig glædet mig til lige præcis den her bog – og jeg er bestemt ikke blevet skuffet! Titlen passer meget godt til indholdet; der er mønstre og farver, som ligner meget af det fx PESCNO, Lutteridyl og Yarnfreak laver, og som er det, jeg også er blevet tiltrukket af ved hæklingen. Der er masser af billedillustrationer, som samtidig gør den bare spændende at kigge i.

Der er masser af inspiration at hente allerede, når man ser på bogens omslag.

Der er masser af inspiration at hente allerede, når man ser på bogens omslag.

Selvfølgelig har jeg allerede udpeget et par af hendes projekter, som jeg skal i gang med. Men det bedste er snart, at bogen ikke blot kan bruges til at lave allerede eksisterende opskrifter, men også til at få inspiration til egne.

Jeg glæder mig virkelig til for alvor at komme i gang!

Som man  denne side kan se, så bruger hun i mange af sine større projekter zpagettigarn - hvilket nok er et klogt valg ...

Som man denne side kan se, så bruger hun i mange af sine større projekter zpagettigarn – hvilket nok er et klogt valg …