Quilling fugl

En smøge i Sibenik

I sommerferien var jeg så heldig at være på hele TO rejser med min kæreste, hvilket er meget usædvanligt – ja, faktisk første gang nogensinde – på så kort tid.

Nå, men det, som jeg vil lægge op i dag, er egentlig ‘blot’ et fotografi, som jeg tog på vores tur til Kroatien. Billedet er taget i byen Sibenik, som er en lille by, der ligger syd for den noget større havneby Split og ud til Adriaterhavet. Byen er fra omkring det 9. århundrede og den allerførste by bygget af kroatere (og ikke romere eller illyrere).

Jeg synes, at der er noget specielt over fotografiet. Som jeg husker det, var der ikke noget særligt over stedet, da jeg var der, men i et indrammet format, bliver smøgen lidt mystisk og får samtidig en lidt højtidelig stemning over sig pga. lyset fra oven. Smøgen fortsætter mod venstre, og kunne det ikke være lidt spændende at vide, hvad der er deromme? Sådan tænker jeg i hvert fald …

En lidt mystisk smøge i midten af Sibenik.

En lidt mystisk smøge i midten af Sibenik.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quilling fugl