Lysestager støbt i beton

Ah! Det er dejligt at have lidt ferie! Så er der tid til alle de kreative ting, som man finder på i hverdagen.

Jeg fik for et par måneder siden øjnene op for betonstøbning – som åbenbart har været et DIY-hit i lang tid (nogen er hurtigere end andre …). Så SELVFØLGELIG (…) skulle jeg da også prøve det. Og det har jeg fået disse to lysestager ud af.

To færdige lysestager. Jeg er helt godt tilfreds med resultatet.

To færdige lysestager. Jeg er helt godt tilfreds med resultatet.

Igen et nemt projekt, men ift. så mange andre projekter, så tager det her noget tid, fordi betonet skal have tid til at brænde (= tørretid). Minimum en nat vil jeg sige, men det afhænger rigtig meget af, hvor stor en genstand, man vil lave. Jeg har ventet ca. et døgn (24 timer), før jeg lod papiret falde af mine lysestager.

Materialer: kraftigt pap – mælkekarton – blyant/kuglepen, saks og tape – syltetøjsglas – beton (mit er fra Panduro Hobby, men det kan også købes i et byggemarked) – vand – ske, spartel eller lignende – lyshylster – plastfolie – evt. bronzetusch og en lineal

Af det kraftige stykke pap klipper man en firkant og en femkant med målene som ses på billedet herunder. Firkanten tegner man af fem gange på en afvasket mælkekarton, og femkanten en gang. De klippes ud.

Jeg er blevet anbefalet at bruge mælkekarton frem for almindeligt karton, da det ikke suger vandet fra betonblandningen. Hermed skulle betonet efter tørringen ikke blive så mørk.

Jeg er blevet anbefalet at bruge mælkekarton frem for almindeligt karton, da det ikke suger vandet fra betonblandningen. Hermed skulle betonet efter tørringen ikke blive så mørk.

De fem firkanter lægges ved siden af hinanden og tapes sammen. Lad der være en millimeter mellem hver, så de i disse mellemrum senere kan foldes således, at papet ikke også bøjes/buer.

Kun ganske lidt mellemrum mellem dem. De skal nå helt sammen, når man begynder at folde det hele senere.

Kun ganske lidt mellemrum mellem dem. De skal nå helt sammen, når man begynder at folde det hele senere.

Bunden tapes fast hele vejen rundt.

Det er svært at få bunden til at passe helt perfekt, men det er bedst, hvis den gør, så man ikke skal ind og slibe alt for meget på betonet efter tørringen.

Det er svært at få bunden til at passe helt perfekt, men det er bedst, hvis den gør, så man ikke skal ind og slibe alt for meget på betonet efter tørringen.

Nu skal betonblandingen laves. Her vil jeg anbefale, at man følger vejledningen på pakken. På min “Weber hobbybetong” står der, at man skal ende med en tyk grød. Jeg vil dog anbefale (også hvad jeg har hørt fra andre) en lidt tyndere grød – men heller ikke det rene sjask! Prøv dig frem – jeg har ikke fundet min rette blanding endnu.

Mere eller mindre vand? Det er svært at sige. Men sådan så min blanding nogenlunde ud.

Mere eller mindre vand? Det er svært at sige. Men sådan så min blanding nogenlunde ud.

Nu skal det bare i støbeformen. Hæld lidt i ad gangen, bank bunden mod bordet og hæld lidt mere i. Ved at banke det mod bordet, undgår du alt for mange luftbobler. Men som man også kan se på mit resultat, kan man ikke helt undgå det, hvilket – hvis jeg skal være helt ærlig – faktisk heller ikke gør noget for udseendet!

Kom ikke beton helt op til toppen, da der jo også skal være plads til lysehylstret. Man kan altid tage lyshylstret op, hvis der er for lidt beton i (så hurtigt går tørringen heller ikke ...).

Kom ikke beton helt op til toppen, da der jo også skal være plads til lysehylstret. Man kan altid tage lyshylstret op, hvis der er for lidt beton i (så hurtig går tørringen heller ikke …). På den anden side, vil jeg også sige, at hellere for meget end for lidt beton.

Og så er det bare i med lyshylstret.

Og så er det bare i med lyshylstret.

Nu er betonet klart til tørring. Som sagt, så anbefaler man, at det minimum står en nat over, gerne længere tid. Det må heller ikke stå for varmt eller for koldt – mit kom ud på badeværelset (uden gulvvarme og alt for meget varme generelt). Kom et stykke plastfolie henover (pas på, at det ikke krøller!) og læg dernæst et stykke fladt pap ovenpå. Til sidst placerer man en lidt tungere genstand ovenpå papet. Hermed risikerer man ikke, at lyshylstret bevæger sig opad, og vha. plastfoliet undgår man, at papet suger væsken fra betonet.

Det kan anbefales at gå lidt til og fra projektet efter det er sat til tørre for at glatte den øverste flade ud med lidt vand, hvis den ikke skal blive lige så ujævn og gnubret som min. Evt. kan man med sandpapir efterfølgende prøve at jævne overfladen.

Dagen efter kom mine lysestager til at se sådan her ud.

Upside down. Godt tilfreds med resultatet. Jeg ville egentlig gerne have haft overfladen øverst lidt mere glat, men det må blive næsten gang. Kontraster gør heller ikke noget.

Upside down. Godt tilfreds med resultatet. Jeg ville egentlig gerne have haft overfladen øverst lidt mere glat, men det må blive næsten gang. Kontraster gør heller ikke noget.

Nu er de faktisk klar til brug. Meeen man kunne jo også godt spice dem lidt op. Jeg har brugt en bronzetusch og en lineal til dette. Inden man gør dette er det en god ide lige at tørre betonet af med en tør klud, så alt det overskydende sand ikke kommer på tuschen og ødelægger denne.

Præcisionsarbejde er lige noget for mig - derfor linealen ...

Præcisionsarbejde er lige noget for mig – derfor linealen …

Male male male.

Male male male. Jeg har valgt kun at male på 2-3 af siderne, så jeg kan vende dem om, hvis jeg blive træt af det moderne bronze og bare vil have dem helt clean.

Og så blev de færdige!

Og ja, så blev de altså færdige!

Bronzefarven snyder på det her billede – pga. lyset. Det her ligner mere guld, hvilket sikkert også vil være en god ide.

Dette var mit andet forsøg på nogle lysestager. For en måned siden prøve jeg for første gang at støbe et par. Der fik jeg nogle ud, der var alt for små ift. lyset. Derfor kan jeg vist fint afslutte indlægget med følgende citat: “Øvelse gør mester”.

Lysestagen til venstre er den nye, jeg lige har fået lavet.

Lysestagen til venstre er den nye, jeg lige har fået lavet.

Dekoration af stearinlys

Denne gang har jeg kastet mig ud i noget nyt, nemlig dekorering af lys med serviet. Et meget simpelt DIY projekt, som ikke kræver meget – hverken tid eller materialer.

Lysene her er købt i IKEA.

Lysene her er købt i IKEA. Og den skarpe (musikalske) læser, kan se, at jeg har vendt noderne den forkerte vej på det ene lys (utroligt, når jeg nu selv er musiker …).

Man har brug for selve lysene (små som store), limlak/decoupagelim, en dekorativ serviet samt en skarp saks.

Lys, lim og serviet - og selvfølgelig en saks (den glemte jeg på billedet).

Lys, lim og serviet – og selvfølgelig en saks (den glemte jeg på billedet).

Start med at hive det yderste lag af servieten. Det er kun dette lag, der skal bruges. Klip det evt. til, så det passer til størrelsen af lyset.

Men hvis først begynder at nærstudere sådan en serviet, finder man ud af, at den faktisk består af flere lag, så tjek lige, at du kun har et lag tilbage, elles kan det godt skabe problemer og falde af lysene senere.

Hvis man først begynder at nærstudere sådan en serviet, finder man ud af, at den faktisk består af mange lag, så tjek lige, at du kun har ét lag tilbage, elles kan det godt skabe problemer og falde af lyset senere. Man skal næsten kunne kigge gennem laget.

Lyset smøres/pensles med limet hele vejen rundt. Hver opmærksom på, at især kanterne, oppe som nede, er meget vigtige, så fugt dem gerne flere gange med limet. Jeg brugte blot min finger til at smøre lyset med. Herefter lægges lyset på servietten og rulles helt ind i det.

Lim på fingeren og serviet på lyset, og så skal der rulles.

Lim på fingeren og serviet på lyset, og så skal der rulles.

Lad et lille stykke af servietten overlappe den anden ende af den, og smør den lille lap med lidt lim. Herved vil man stort set ikke se overgangen – hvilket selvfølgelig afhænger meget af den valgte serviets mønster.

Læg lidt lim langs den lille flap og pres den så ned, så det overlapper den anden ende af servietten. Med mit valg af mønster bliver overgangen stort set usynlig (jeg kender i hvert fald ikke den melodi, som noderne danner ...).

Læg lidt lim langs den lille flap og pres den så ned, så det overlapper den anden ende af servietten. Med mit valg af mønster bliver overgangen stort set usynlig (jeg kender i hvert fald ikke den melodi, som noderne danner …).

Og så er det ellers bare med at klippe det til med en skarp saks, og voila, så har man to fine lys – som man næsten ikke kan nænne af brænde ned …

En skarp saks gør underværker i dette tilfælde, for så bliver kanten også skarp og falder i et med lysets kant.

En skarp saks gør underværker i dette tilfælde, for så bliver kanten også skarp og falder i et med lysets kant.

Hjemmelavede stempler

Dette er et af mine mange små projekter, som jeg har været i gang med i dag. Målet i dag er at få lavet noget til næste nummer af Fønix, som jeg jo skriver en artikel for engang imellem. Se de to andre artikler her og her.

Det er faktisk utrolig simpelt at lave sit eget stempel - især ift. hvad man kan bruge det til (mange gange).

Det er faktisk utrolig simpelt at lave sit eget stempel – især ift. hvad man kan bruge det til (mange gange).

Men i dag har jeg altså begivet mig ud i hjemmelavede stempler. Og hvor er det faktisk sjovt! Jeg har længe tænkt, at det var noget af det næste, som jeg skulle gå i gang med.

Af materialer skal man først og fremmest bruge et (stort) viskelæder. Mit er fra Tiger. Derudover er det nødvendigt med en hobbykniv, en tusch og til mit stempel, brugte jeg i øvrigt et presset/tørret blad fra en erantis.

Flere materialer er der faktisk ikke brug for. Jo, selvfølgelig noget stempelkaffe, når man endelig er færdig ...

Flere materialer er der faktisk ikke brug for. Jo, selvfølgelig noget stempelfarve, når man endelig er færdig …

Hvis hviskelæderet er meget tykt, vil jeg starte med at halvere det (i tykkelsen), så den anden halvdel kan bruges til andre stempler.

Viskelæderet måler 2,5 cm i tykkelsen, hvorfor jeg vælger at skære det midt over.

Viskelæderet måler 2,5 cm i tykkelsen, hvorfor jeg vælger at skære det midt over. Snittet skal være så lige som muligt, da rundinger i et efterfølgende stempel ellers kan gøre det svært at blive farvet jævnt.

Og voila! Så har man viskelæder til dobbelt så mange stempler.

Og voila! Så har man viskelæder til dobbelt så mange stempler.

Tag derefter dit flade blade, læg det på viskelæderet og med tuschen tegn forsigtigt rundt i kanten.

Bladet er meget skrøbeligt, så tegn forsøgt rundt om det. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis man kommer til at tegne på selve bladet ...

Bladet er meget skrøbeligt, så tegn forsøgt rundt om det. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis man kommer til at tegne på selve bladet …

Et styks blad klar til at blive skåret ud.

Et styks blad klar til at blive skåret ud.

Med hobbykniven skal man nu skære alt det grønne væk samt det, der lægger udenfor det grønne, så når man trykker sit færdige stempel ned i sin farve kun får selve bladets form farvet. Jeg har skåret det grønne væk ved at skære lodret ned langs kanten, hvorefter jeg skære skråt ind og ned i dybden til det lodrette stykke. Derved kan man nemt fjerne det overflødige viskelæder. Prøv dig frem.

Skære først lodret langs kanten af bladet.

Skær først lodret langs kanten af bladet.

Forsigtigt skære man bagefter skråt ind på det lodrette snit, man har lavet. Pas på ikke at komme for langt ind, da man så kan få problemer, hvis man gør det samme på den modsatte side (man kommer til at skære den del af bladet løst, så det hænger og flapper ...).

Forsigtigt skære man bagefter skråt ind på det lodrette snit, man har lavet. Pas på ikke at komme for langt ind, da man så kan få problemer, hvis man gør det samme på den modsatte side (man kommer til at skære den del af bladet løst, så det hænger og flapper …).

Færdig med dette stempel.

Færdig med dette stempel.

Herefter vil jeg anbefale at prøve viskelæderet af på et ligegyldigt stykke papir, inden du bruger det på dine projekter. Ved at gøre dette kan man se, om man mangler at skære noget mere af viskelæderet af, fx langs kanten af viskelæderet.

Og så er det ellers bare med at gå i gang. Jeg har brugt mit stempel til noget indpakningspapir, men hvorfor ikke dekorere et kort, en notesblok eller noget pynt med stemplet.

Jeg er meget tilfreds med resultatet og kan ikke vente med at få lavet nogle flere.

Jeg er meget tilfreds med resultatet og kan ikke vente med at få lavet nogle flere. De vandrette streger, der er kommet i stemplet, er jeg også ret godt tilfreds med. De er kommet, fordi jeg har brugt det inderste af viskelæderet – hvor min kniv skar det store viskelæder midt over. For at undgå stregerne skal man selvfølgelig bruge ydersiden af viskelæderet.

Her er jeg gået løs på gavepapiret ...

Her er jeg gået løs på gavepapiret …

En tynd streg oven på stemplet, når farven er tør, gør stemplet mere elegant at se på.

Her et andet stempel lavet ud fra en trekløver. En fin, tynd streg,får det til at se lidt mere elegant ud og vil fx passe fint til et kort.

Her et andet stempel lavet ud fra en trekløver. En fin, tynd streg,får det til at se lidt mere elegant ud og vil fx passe fint til et kort.

Nem og enkel sløjfe

Hvis du er til små og hurtige hækleprojekter, så er det her miniprojekt lige noget for dig! Det var det første, som min søster gik i gang med, da jeg skulle hjælpe hende i gang med det her moderne (efterhånden) hækling. Og jeg må sige, at hendes resultat blev ret godt. Her vil jeg dog vise den sløjfe, som jeg fik lavet færdig i efteråret. Og ja, det tog altså ikke mere end ca. 15 min.! Opskriften kan også findes på siden her.

1 stk. sløjfe på godt og vel 15 min.

1 stk. sløjfe på godt og vel 15 min.

Til min sløjfe har jeg brugt bomulden af mærket DROPS Muskat i farven rust (21). Muskat skinner lidt, hvilket, jeg synes, passer fint til sådan en sløjfe. Hæklenålen er en størrelse 4.0.

Start med at slå 25 luftmasker (lm) op. I anden række laver man en halvstangmaske (hstm) i tredje lm. Resten af anden række samt række tre og fire laver man hstm i hver maske. Vend evt. med en ekstra lm. Bryd garnet og hæft i begge ender.

Herefter folder man de to ender ind mod midten, lægger en klat lim, så de to ender hænger fast. Det sidste trin er blot at sno noget garn rundt om midten og hæfte enden, og så er man faktisk færdig! Mere kræver det ikke.

Man kan selvfølgelig og hækle en række fastmaske eller to og binde det om i stedet for at sno garn omkring sløjfen.

Man kan selvfølgelig også hækle en række fastmaske eller to og binde det om i stedet for at sno garn omkring sløjfen.

Og lige et ekstra et - lidt tættere på.

Og lige et ekstra billede – lidt tættere på.

Jeg har sat en lille spænde fast, så den kan klipses fast til fx en kjole, der skal piftes lidt op. Min spænde er købt i Søstrene Grene.

Og en spænde i på bagsiden.

Spændet skal blot stikkes ind gennem garnet, der er snoet om sløjfen. Så er den også med lige at tage af, hvis sløjfen skal bruges til noget andet. 

 

 

Halstørklæde i Engleuld

I efteråret fik jeg lavet det her halstørklæde. Egentlig var det beregnet som en julegave, men jeg ombestemte mig, da farverne nok ikke passede særlig godt til vedkommende.

Et dejlig varmt - og ikke mindst blødt! - halstørklæde.

Et dejlig varmt – og ikke mindst blødt! – halstørklæde.

Det er lavet i Tusindfryds EngleUld købt i Tante Grøn i Odense. Farverne er følgende: mellemgrå (07), mørkebrun (47), orange (43) samt mørkegrøn (35). Ulden er enormt blødt, men består også af 70 % babyuld … Derudover har jeg brugt en hakkenål 5.0 med en 60 (40 kan sikkert også bruges) cm lang wire.

Halstørklædet er 32 cm bredt og 125 cm langt – vel at bemærke FØR, at det bliver hæklet sammen til et rør, og består af otte gange to firkanter, der måler ca. 16×16 cm. Først har jeg slået 40 luftmasker (lm) op med den ene farve (fx orange) og derefter lige efter 40 lm med en anden farve (fx mørkebrun). Man burde måske have slået 41 masker op i den sidste farve, da den sidste maske ikke fylder noget. Når man starter med 40 lm, skal man være opmærksom på, at man kun hækler 39 masker i resten af arbejdet.

Herefter skal der bare hakkes løs. Jeg hakker 19 rækker (dvs. 19 rækker frem (opsamlingsrække) og 19 rækker tilbage (afmaskningsrække)) med hver farve, før jeg i 20. række skifter til to nye farver (fx mørkegrøn og mellemgrå) osv. For mig passede de 19 rækker med, at firkanterne bliver kvadratiske. Hvis man hækler mindre/mere fast, kan man ændre på antallet af rækker.

Otte gange to - dvs. otte rækker med to firkanter i hver række.

Otte gange to – dvs. otte rækker med to firkanter i hver række.

Når man skifter mellem de to farver i en række, er det vigtigt at gøre dette korrekt, da der ellers vil komme et stort hul mellem farverne. Når man hakker fra højre mod venstre (opsamlingsrækken), skal den første farve (her: mørkegrøn) lægges bag den anden tråd (her: orange) (se billede). Hermed krydser den første tråd den anden.

Den grønne farve skal nu krydse den nye farve (orange) ved at blive lagt bag den orange farve.

Den grønne farve skal nu krydse den nye farve (orange) ved at blive lagt bag den orange farve.

Så slår man om den nye farve ...

Så slår man om den nye farve …

... og trækker igennem,

… og trækker igennem,

Når man derimod hakker fra venstre mod højre (afmaskningsrækken) er der ikke nogle forholdsregler. Her tager man blot den anden farve op og hækler videre. Teknikken hedder Intarsia, og på Youtube kan man også finde en guide.

Den orange tråd (som der lige er hakket en række med) lægges til side og den nye farve tages frem fra forrige række. Det vil nok heller ikke gøre noget, hvis den orange farve blev lagt på den modsatte side af den nye tråd.

Den orange tråd (som der lige er hakket en afmaskningsrække med) lægges til side og den nye farve tages frem fra forrige række. Det vil nok heller ikke gøre noget, hvis den orange farve blev lagt på den modsatte side af den nye tråd.

Og så slår man ellers blot om den nye farve ...

Og så slår man ellers blot om den nye farve …

... og trækker igennem.

… og trækker igennem.

Bagsiden kommer dermed til at se sådan her ud:

Bagsiden, når Intarsia-teknikken er brugt.

Bagsiden, når Intarsia-teknikken er brugt. Ja, kameralyset var måske ikke så optimalt her …

Når man har hæklet de 125 cm færdigt – eller ind til man synes, at det er langt nok, syer/hækler man de to ender sammen til et rør. Evt. kan dette gøres vha. flad sammenhækling.

Hakket halstørklæde færdigt og klar til brug! Haha, krøllerne har jeg desværre ikke nogen opskrift på ...

Hakket halstørklæde færdigt og klar til brug! Haha, krøllerne har jeg desværre ikke nogen opskrift på …

Older posts