Flydende akvarel - fisk!

Etui i tern

Så er der endnu engang færdiggjort et hæklet etui! Dem er der efterhånden en del af … Den her er igen igen lavet ud fra fri fantasi.

Det færdige resultat. Rimelig okay med den grønne lynlås, synes jeg.

Det færdige resultat. Rimelig okay med den grønne lynlås, synes jeg.

Jeg har brugt en hæklenål 3.0, og bomuldgarnet er fra Tante Grøn i Odense og kaldes Blomsterfrø og Bio Blomsterfrø. Farverne er følgende:
Bio Blomsterfrø: rabarber (5)
Blomsterfrø: nude (41), sart meleret grå (45), mellem grå (46), grøn (13), bordeaux (37)
Derudover har jeg brugt en 20 cm lang lynlås og matchende stof til for (begge fra Stof&Stil).

Jeg startede med at slå 61 lm op.

61 luftmasker (lm).

61 luftmasker (lm).

1. række: rundt langs hele strengen har jeg hæklet fm (i alt 120). Ved den førstlavede lm (altså for enden at strengen) hækles to fm. Fm nr. 120 hækles i den førstlavede fm. Der hækles hermed i en spiral.

Der hækles 60 fm på den ene side af strengen ...

Der hækles 60 fm på den ene side af strengen …

... og 60 på den anden side (med den sidste i første fm).

… og 60 på den anden side (med den sidste i første fm).

2. række: de ti første fm hækles i samme farve (her: rabarber). Herefter skiftes farve (her: nude).

Skiftevis rabarber og nude.

Skiftevis rabarber og nude.

3.-6. række: som række 2. Herved fås det skrå mønster, som ses på det færdige resultat.

7. række og frem: efter at have hæklet fem rækker med skiftevis to farver, skifter man til to nye farver osv.

Det færdige - hæklede - etui.

Det færdige – hæklede – etui.

Jeg har her lavet en lille guide til, hvordan man skifter farve, og hvordan man gemmer den ene af de to farver i hver række, så den ikke kan ses på bagsiden.

Først farveskiftet: Efter at have hæklet ti fm med den ene farve, er det tid til at skifte til en ny farve. Den 10. fm laves ved, at man stikker nålen ned i næste maske, slår om og trækker igennem. I stedet for nu at slå om den samme farve, slår man om den nye farve og trækker igennem begge løkker. Hermed får man et flot farveskift. Se billederne herunder.

Den tiende lm startes med at

Den tiende lm startes ved at stikke nålen i næste maske, slå om og træk igennem.

Herefter slås om den nye farve.

Herefter slås om den nye farve.

Der trækkes igennem alle tre løkker, så man nu sidder med en løkke med den nye farve.

Der trækkes igennem begge løkker, så man nu sidder med en løkke med den nye farve. Herefter hækles der ti fm med denne farve, og den tiende laves som vist her.

At gemme den anden farve (tapestry crochet): Dette er straks lidt mere besværligt! Jeg bruger en teknik, som jeg selv ‘opfandt’, og som nok ikke er den hurtigste, men derimod den nemmeste for mig. Den farve, som IKKE skal bruges i de næste ti fm, lægges (lidt stramt) foran den sidstopslåede maske, så garnet hænger ned foran det arbejde/projekt, man er i gang med. Den næste maske hækles som sædvanligt, men hele tiden med nålen bag garnet, der hænger ned foran. Masken man skal lave må altså ikke krydse det hængende stykke garn. Prøv at se billederne – og så giver det nok mere mening …

Man sætter nålen ned i næste maske BAGVED  garnet, der hænger ned foran arbejdet.

Man sætter nålen ned i næste maske BAGVED garnet, der hænger ned foran arbejdet.

Der slås om garnet (som man jo gør ved en fm), trækker igennem og afslutter masken.

Der slås om garnet (som man jo gør ved en fm), trækker igennem og afslutter masken. Hermed hænger garnet stadig ned foran den nu færdiggjorte maske.

Når man vender arbejdet om, kan man ikke se den anden farve, da den jo ligger gemt inde mellem maskerne.

Når man vender arbejdet om, kan man ikke se den anden farve, da den jo ligger gemt inde mellem maskerne.

Efter at have hæklet etuiet, som måler 20 x 11 cm, syer man lynlås og stoffet sammen. Jeg syer først de to stykker stof (22 x 13 cm) fast på hver side af lynlåsen, hvorefter jeg syer de to stykker stof sammen langs de sidste tre sider.

Stoffet sættes fast på lynlåsen med nåle. Vrangsiden af lynlåsen hæftes mod retsiden af stoffet.

Stoffet sættes fast på lynlåsen med nåle. Vrangsiden af lynlåsen hæftes mod retsiden af stoffet.

Og så er det symaskinens tur.

Og så er det symaskinens tur.

Til sidst skal stof og lynlås sys fast til det hæklede etui, som jeg gør med ganske små sting langs kanten – i hånden.

Farven på tråden skal passe med lynlåsens farve.

Farven på tråden skal passe med lynlåsens farve.

Og her er så det færdige arbejde. Som sagt, endnu et etui, som jeg ikke helt ved, hvad skal bruges til. Måske til alle mine hæklenåle …

Og så blev den færdig!

Og så blev den færdig!

Og færdig. Og man kan næsten ikke se de små sting indvendigt.

Og man kan næsten ikke se de små sting indvendigt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flydende akvarel - fisk!