Lappetæppet – done!

Yes yes yes! Endelig – endelig! – færdig med mit lappetæppe, eller som mange ville kalde det: et evighedstæppe.

Et styks færdigt tæppe i naturens farver.

Et styks færdigt tæppe i naturens farver.

Pakket og klart til at tage med sig ned i parken - fx.

Pakket og klart til at tage med sig ned i parken – fx.

For jo, det har taget sin tid at blive færdig med det her tæppe – et helt halvt år! Jeg startede med det i sommers på min rejse til Sydeuropa, og har siden da brugt mange af forelæsningstimerne på universitetet på også (!) at hækle firkanter. 160 i alt!

Her er jeg godt i gang med de mange farver.

Her er jeg godt i gang med de mange farver.

Tæppet er voldsomt inspireret af Lutteridyls meget flotte tæppe, som hun lavede for et par år siden, og som mange siden har prøvet at gøre kunsten efter. Mit forslag er blevet en anelse større (man er vel lidt en nørd, når man gerne vil prøve at ramme værdien phi, 1,618 …) samt inspireret af naturens/efterårets farver. Opskriften på lapperne kan man finde på hendes blog her.

Min mor "ville" også have indflydelse på designet - og system skulle der til.

Min mor “ville” også have indflydelse på designet – og system skulle der til.

Men tæppet består altså af 16×10 firkanter lavet i kauni (100% uld). Farverne er: HH1 (lys gråmeleret, 3 stk.), HH3 (mellem gråmeleret, 2 stk.), RR (grøn, 2 stk.), RR2 (mørk grøn, 2 stk.), LL4 (mørk pink, 1 stk.), NN5 (brun, 1 stk.) samt QQ (orange (1 stk.). I alt har jeg brugt 12 garnnøgler á ca. 150 g, men jeg har langt fra brugt alle 1800g. Af de tre sidstnævnte, som er blevet brugt til at lave prikkerne/pletterne med, har jeg kun brugt ca. 15 g af af hver farve. Til gengæld har jeg brugt stort set alt garnet fra HH3, RR og RR2. Hæklenålen til kvadraterne er en str. 3.0.

En masse 'løse ender' (høhø ...), sommer kan bruges til et eller andet?!

En masse ‘løse ender’ (høhø …), sommer kan bruges til et eller andet?!

Planen var at hækle 40 kvadrater i hver grundfarve (lys og mellem gråmeleret, grøn og mørk grøn), men da jeg løb tør for RR, lavede jeg en ekstra RR2-kvadrat (viden til dem, som måske begynder at tælle mine kvadrater efter …). Årsagen er, at garnnøglerne består af 150 g plus-minus 10 g, og en kvadrat vejer ca. 8 g, og så var der altså ikke lige nok til den sidste RR-kvadrat.

Efter at have hæklet og hæklet og hæklet de mange firkanter og brugt over 100 timer (!) på det, skal de hækles sammen. Dette har jeg gjort med farven HH1, hæklenål 3,5 og flad sammenhækling i bageste maskeled. Når jeg går fra en firkant til den næste, laver jeg en ekstra kædemaske (km), så det ikke bliver så stramt. Det tog mig godt og vel 30 timer …

Og endelig kommer man til kanten, hvor jeg har fortsat med HH1. Kanten består af to runder fastmasker (fm), som hver afsluttes med en km og til sidst en runde picotkant (musetakker). Picotkanten laves ved at hækle *tre luftmasker (lm), en fm i første lm, og en fm i tredje fm*, gentag *-*. I hjørnerne har jeg lavet sidstnævnte fm i anden fm i stedet for tredje fm. Det hele afsluttes med en km.

Her ses picotkanten, som jeg faktisk synes er integreret godt i resten af arbejdet.

Her ses picotkanten, som jeg faktisk synes er integreret godt i resten af arbejdet.

Nu skal tæppet blot vaskes. Det var et lidt nervepirrende øjeblik, da man jo hører alle mulige skrækhistorier om, at tæppet enten er skrumpet, eller at farverne er flydt ud i hinanden. Ingen af delene skete heldigvis for mig. Pyha! Jeg startede med at vaske tæppet i koldt vand og eddike. Det anbefales, at bruge vand:eddike-forholdet 8:1. Jeg brugte dog væsentlig mindre eddike (ca. 1/2 L). Tæppet lå her i godt en time. Derefter lagde jeg det i vaskemaskinen på uldprogrammet (30 grader, 45 min.) uden sæbe eller noget som helst. Til sidst strækker jeg det ud på to store håndklæder og sætter det fast med knappenåle. En dag eller to efter er tæppet tørt.

De færdige mål på tæppet er 205 x 125 cm med en vægt på 1376 g. Så perfekt til et sengetæppe.

Et snapchat min mor sendte mig, efter at det havde ligget til tørre hjemme hos mine forældre.

Et snapchat min mor sendte mig, efter at det havde ligget til tørre hjemme hos mine forældre.

Jeg kunne sagtens begive mig ud i et lignende projekt på et tidspunkt igen, men pt. tror jeg, at det skal laves af kvadrater …

Et tæppe klar til de endnu lidt kølige forårsaftener.

Et tæppe klar til de endnu lidt kølige forårsaftener.

Og endnu et close up billede.

Og endnu et close up billede.

HippieKyllingen

Tadaaa! Her er tredje udgave af KREA-tivitet i Fønix – det katolske ungdomsblad, som jeg skriver for fire gange årligt. Denne gang var temaet “Forårets Højtider”, hvilket inspirerede mig til denne meget alternative kylling til at fejre Påsken med.

Endelig udkom Fønix #14.

Endelig udkom Fønix #14.

Min alternative hippiekylling, som faktisk er blevet meget sød.

Min alternative hippiekylling, som faktisk er blevet meget sød.

Materialer: kraftigt pap – 2 stk. 6×5 cm stof – tre forskellige farver filt – sort perle – lille knap – nål og tråd – bamsefyld/vat – saks – blyant/kuglepen

Materialer

Materialerne. Stof eller filt eller kun en af delene – det bestemmer man selv, men filt er lidt kraftigere end meget bomuldsstof, som er godt, når hverken næb, hale eller vinger skal fyldes med vat.

Start med at tegne nedenstående figurer af på pap. Målestokken er angivet i figuren.

Figurerne, der skal tegnes af. Husk, at der skal bruges to af den store, grå halvcirkel, når figurerne skal klippes ud i stof/filt.

Figurerne, der skal tegnes af. Husk, at der skal bruges to af den store, grå halvcirkel, når figurerne skal klippes ud i stof/filt.

Brug fx det stykke pap, som sidder på bagsiden af en blok papir.

Brug fx det stykke pap, som sidder på bagsiden af en blok papir til at lave skabelonerne af.

Tegn delene over på stof hhv. filt som angivet de antal gange, som er nævnt (x1 eller x2).

Skabeloner klippet ud i stof og filt.

Figurer klippet ud i stof og filt.

Øjet/perlen sys fast på det ene stykke af de to kroppe 0,5-1 cm fra kanten.  Sy de to vingedele sammen med en knap øverst ved at stikke nålen igennem alle tre ”lag”. Sy vingen fast 1 cm fra den øverste kant på samme stofstykke som det, hvorpå øjet sidder. Fold haledelen og sy med blank stitches (se nedenfor) langs kanten.

Alle tre dele færdige.

Alle tre dele færdige. Se herunder, hvordan vingedelen laves.

Nålen skal igennem de to lag filt og knappen på en gang.

Vingedelen syes sammen. Nålen skal igennem de to lag filt og knappen på en gang.

Her har jeg snydt lidt og allerede syet halen på de to stykker kroppe. Men start i stedet med blot at sy vingedelen fast på den ene side af kroppen.

Her har jeg snydt lidt og allerede syet halen på de to stykker kroppe. Men start i stedet med blot at sy vingedelen fast på den ene side af kroppen.

Blank stitches er en måde at lave kant på og gøres på følgende måde (se billeder):

Halen starter man med at folde halvt over. Herefter binder man en knude på sin tråd, og med nålen går man ind gennem "spidsen af halen" fra ydersiden til indersiden. På billedet ses følgende: stik nålen fra den ene side af filtet gennem de to lag til den anden side. Stram ikke helt til.

Halen starter man med at folde halvt over. Herefter binder man en knude på sin tråd, og med nålen går man ind gennem “spidsen af halen” fra ydersiden til indersiden. På billedet ses følgende: stik nålen fra den ene side af filtet gennem de to lag til den anden side. Stram ikke helt til.

Træk nål og tråd under den allerede fastsatte tråd som vist.

Træk nål og tråd under den allerede fastsatte tråd som vist.

Første blank stitch er lavet. Fortsæt på samme måde hele vejen rundt.

Første blank stitch er lavet. Fortsæt på samme måde hele vejen rundt.

Her er vist, hvordan den ene side ag halen er syet med blank stitches.

Her er vist, hvordan den ene side af halen er syet med blank stitches.

Halen lægges imellem de to stykker stof, som ligger vrang mod vrang (og ikke ret mod ret, som skrevet i artiklen!). Kun få mm af halen dækkes af stofstykkerne, mens resten stikker uden for. Sy igen med blank stitches langs hele den runde kant.

Her er halen blevet lagt ind mellem de to kroppe. Læg mærke til, at spidsen af kropsdelen i haleenden er foldet ind, så der nu ikke længere er en spids i modsætning til i den modsatte side.

Her er halen blevet lagt ind mellem de to kroppe. Læg mærke til, at spidsen af kropsdelen i haleenden er foldet ind, så der nu ikke længere er en spids i modsætning til i den modsatte side.

På den anden side af rundingen stikkes næbet ind mellem stofstykkerne og sys fast.

Når næbet skal sys fast, kan dette ikke gøres med blank stitches. I stedet er man bare nødt til at prøve at lave nogle sting gennem lagene, der kommer til at efterligne disse sting.

Når næbet skal syes fast, kan dette ikke gøres med blank stitches (ligesom ved halen). I stedet er man bare nødt til at prøve at lave nogle sting gennem lagene, der kommer til at ligne disse sting.

Der sys kun halvvejs hen langs den øverste kant. Bamsefyld/vat fyldes i, og man syer resten af kanten, laver en knude på tråden og lukker af.

Bamsefyld/vat/pudefyld - you name it. Der skal ikke bruges meget, så det afhænger af, hvad man lige har liggende, som man synes, at der kan bruges.

Bamsefyld/vat/pudefyld – you name it. Der skal ikke bruges meget, så det afhænger af, hvad man lige har liggende, som man synes, at der kan bruges.

Man kan nu vælge enten at sætte et grillspyd i kyllingen og sætte den i en plante, lime en magnet på bagsiden og hænge den på køleskabet eller sy en snor med perler på og hænge den på et søm eller fra en gren på sin plante. Eller måske kunne man bruge kyllingen på en helt fjerde måde …

Der er masser af muligheder for at bruge denne lille skæve fugl. Hjemme hos mig hænger de lidt over det hele ...

Der er masser af muligheder for at bruge denne lille skæve fugl. Hjemme hos mig hænger de lidt over det hele …

Hæklet bold med klokke

Så blev en dåbsgave færdig og givet væk! Opskriften har jeg fra Søhesten (og tilføjet Lutteridyls fastmaskekant (10 fm pr. kant), mens farver og garn er inspireret fra Lutteridyl. Bolden måler ca. 20 cm i diameter.

Et styks færdig bold i bomuld.

Et styks færdig bold i bomuld.

Jeg har brugt følgende fire farver i Drops Muskat: jeansblå (36), mørk orange (49), lys isblå (60) og mørkebrun (75). Af den førstnævnte farve har jeg brugt ca. 30g (da denne farve også bruges til sammensyningen af femkanterne (i bageste maskeled), og af de andre ca. 25g. Derudover er femkantenerne hæklet på en nål 4.0, og som fyld har jeg sprættet en pude fra IKEA op. Puden hedder SLÅN og koster 12kr. Derudover har jeg lagt en klokke ind mellem pudefyldet.

Fra min Instagramprofil, @mkladefoged. I fuld gang med de 12 femkanter.

Fra min Instagramprofil, @mkladefoged. I fuld gang med de 12 femkanter.

En fin pude, som ikke tager alverdens tid at lave.

Der skulle alligevel forholdsvis meget fyld i for at få den spændt op. Men mon ikke, at jeg har fyld nok til mindst en bold mere i sådan en SLÅN pude.

Der skulle alligevel forholdsvis meget fyld i for at få den spændt op. Men mon ikke, at jeg har fyld nok til mindst en bold mere i sådan en SLÅN pude.