Fønix #15 er ude! - Smykker i Fimo-ler

Hjemmelavet dagbog (Fønix #15)

Det andet projekt, som jeg lavede til Fønix nr. 15, er en rejsedagbog lavet af karton, kraftigt papir, snor/garn og det, den nu skal dekoreres med. Jeg har allerede fået lavet to andre bøger siden, da de er ret simple at lave og sjove at dekorere. Herunder ses den, som jeg havde lavet til bladet. Den måler 20×15,5 cm.

Dagbog 4

Materialer: to stykker 20×19,5 cm karton (fx bagsiderne af to papirsblokke), 10 stk. 19×27 cm lidt kraftigt papir (fx akvarelpapir – kan fx købes i Søstrene Grene), snor, nål, lim, saks, hobbykniv, lineal, blyant

Papirerne foldes på midten på det korte led, så det foldede papir nu har målene 19×13,5 cm. Et tip til foldningen er at bruge en flad genstand, fx en bog eller en vinkelmåler. Bøj papiret (uden at lave foldningen), og læg nu den flade genstand forsigtigt over midten af papiret, hvor foldningen skal være, ved at trykke den “ned og hen imod” foldestedet. Herved undgår man at lave små hak i papiret, hvor fingeren ellers ville have presset papiret sammen.

IMG_0099

IMG_0101

I foldningen laves fem huller (fx med en nål) med 3,5 cm afstand. Det midterste hul ligger 9,5 cm fra kanten, og de andre hhv. 6 og 2,5 cm fra hver sin side.

Dagbog 1

 

 

 

Lim de to stykker karton sammen i forlængelse af hinanden, således at de overlapper med 3 cm (højre stykke øverst). Stykket måler nu 20×36 cm i længden. På den side, der nu vender opad, skal der nu laves fire falser (et snit, der ikke går hele vejen gennem kartonet) med en hobbykniv. Se tegning, hvor de skal være (de røde linjer, som er markeret på illustrationen). Dette er markeringer til foldelinjer, som nu forsigtigt foldes indad.

IMG_0135

Dagbog 2 IMG_0137

Imellem de to falser, der ligger hhv. 15,5 og 16,5 cm fra kanten, skal der også laves fem huller med 3,5 cm afstand (se illustration ovenfor). Det midterste hul ligger nu 10 cm fra kanten (da papstykket i alt er 1 cm bredere end papirstykkerne). Nu kan man sætte de 10 stk. papirer sammen med kartonet vha. af nål og snor/garn gennem papirets og papets huller. Dette gøres på følgende måde: stik nålen med snoren ned i 1, op i 2, ned i 3, op i 2, ned i 1, op i 4, ned i 5 samt op i 4, og til sidst bindes en knude ved 1 (se billederne herunder):

IMG_0104
IMG_0106
IMG_0107

IMG_0108
IMG_0109

IMG_0110

IMG_0111

IMG_0112

IMG_0113

Hermed får bogen denne ryg (læg mærke til faserne på begge sider):

IMG_0114

IMG_0116

Nu skal dagbogen blot dekoreres. Brug fx fotos, avisudklip, stempler, frimærker, tørrede blomster osv. Husk at en dagbog er personlig, så det er dig, der bestemmer, hvordan den skal se ud! Her ses et andet forslag til, hvordan størrelse og dekoraktion kan variere.

IMG_0173

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fønix #15 er ude! - Smykker i Fimo-ler