Fønix #17 – Grankogler af papir

Det her projekt kræver lidt mere fingerfærdighed ift. projektet, som jeg viste på bloggen i går, men når man først er kommet i gang, er det en sjov dekoration at have liggende eller hængende som juledekoration.

Man skal bruge: et styrolitæg, pap (evt. papir) – gerne med mønster, en saks og lim

Vælg noget sjovt pap (eller lim fx avispapir eller et blad af en serviet på et stykke pap, som jeg har gjort) og klip 100-120 trekanter, der måler ca. 1,5 x 2,5 cm. Afrund spidsen.

På toppen af ægget limer man de første trekanter fast som vist på billedet nedenfor. Det kan være en fordel at bukke trekanten lidt, så den flugter med æggets afrundede flade. Bemærk det lille hul i toppen af ægget (se senere). Herefter limer man blot flere og flere trekanter på under de første trekanter, indtil man når helt ned i spidsen.

Til sidst laves et hul med et tandstik/en søm i toppen, hvori man limer en tynd gren fast. Læg ægget til tørre, før det fx enten hænges op i en tråd eller lægges på et fad sammen med resten af dine vinter- eller juledekorationer.

Fønix #17 – Julepynt af fimoler

Fønix’ juleudgave er ude! Og igen har jeg fået to sider at udfolde mig på.

‘Julepynt af fimoler’ har jeg kaldt det første lille projekt. Man skal kun bruge følgende: fimoler, en kagerulle, bagepapir og ting til at stemple/rulle ned i leret.
Rul leret ud mellem to stykker bagepapir, så det næsten får den tykkelse, du ønsker (min er 3-4 mm). Placér herefter et ornament, et stykke stof med hullet mønster, en nøgle, et stempel eller andet over og/eller under leret.
Rul igen, men kun én gang og forsigtigt, men hårdt nok til, at mønsteret bliver imprægneret ned i leret. Hvis man bruger et stempel (som på billedet herunder), skal man lave et forsigtigt men fast tryk ned i leret.
Tag en kageform eller lign. (rund, hjerteformet …) og udstik nu julepynten.
Til sidst laves et hul med fx en tandstik eller et sugerør og julepynten bages i ovnen ved 110 grader Celsius i 25-30 min. Og så skal der blot en snor i hullet, og julepynten kan nu komme op at hænge.