Fønix #17 - Grankogler af papir

Striber en masse

Så blev jeg endelig færdig med mit største projekt til dato. I ca. 3 mdr. har jeg hæklet på dette store stribet tæppe. Ideen fik jeg efter at have set et gulvtæppe fyldt med farver. Og i og med at jeg har meget svært ved at begrænse mit valg af farver, måtte dette lige være et projekt for mig.

image

I starten trævlede jeg rigtig meget op, fordi jeg ønskede, at farverne skulle passe sammen på en bestemt måde, men efterhånden gav jeg den bare los og tænkte altså ikke SÅ meget over mit valg af farver.

Det er hæklet af omkring 20 forskellige farver i kauni uld med en hakkenål str. 5 med en wire på 120 cm. På garnomslaget anbefales at hækle med en nål str. 3, men ved at tage det et par numre større, bliver tæppet ikke så fast, men mere luftigt.

Egentlig havde jeg bare en masse rester fra mine to forrige tæpper, som jeg har lavet, som jeg tænkte, at jeg ville bruge. Men det endte selvfølgelig med, at jeg fik købt mange flere garnnøgler … Sådan så jeg nu har til mindst (!) et tæppe mere … (Yes …).

image

Jeg har igen benyttet mig af tunesisk hækling – simple stitch er brugt. Man starter med at slå 80 x 3 masker op i tre forskellige farver (den midterste er hvid eller sort) og slutter med 61 masker. Og så hækler man ellers bare derud af. Hver farverække er 7 rækker højt, og der er i alt 51 farverækker. Det vil altså sige, at jeg IKKE hækler fire kolonner og syer disse sammen bagefter – hele tæppet er hæklet ud i et!

For et par år siden hakkede jeg et halstørklæde, hvor jeg lavede en guide til, hvordan man laver farveskiftet. Det kan ses her.

image

image

17

  • Mette Mølgaard

    Super flot arbejde… Hvor meget vejer tæppet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Tak for det. Det vejer 1412g – lige målt på køkkenvægten 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henny Hoe

    Fantastisk smukt! Hvilken tykkelse garn/størrelse nål har du brugt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Tak for det 🙂

      Som jeg har skrevet i artiklen, har jeg brugt kauni uld, hvor man oftest anbefaler str. 3 i nål. Jeg har dog brugt str. 5 for at gøre det mere luftigt og ikke så fast. Jeg tror, at det er en generel anbefaling ved tunesisk hækling, at man går et par størrelser op 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merethe Jacobsen

    Er vildt imponeret og skal da straks i gang 🙂
    Det er MEGA flot

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Mange tak :). Man behøver joniske at købe 20 nye garnnøgler, men hvis du ønsker at vide farverne på nogle af dem, kan du bare skrive. Så kan jeg nok godt finde numrene på dem :). Ellers kan man jo også sagtens bruge garnrester 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt tæppe!!! Fantastisk med farvevalg i hvid og sort, som en bane der bryder det.
    Hvor meget måler tæppet?
    Hvor mange nøgler af hver bruger du?
    Skal det forståes rigtigt, at de tre første baner (fra højre mod venstre) er 80 m brede og den sidste (mod venstre) er 61 m bredde?
    Du slår bare 80 m op i én farve, 80 m i nr. 2 farve, 80 m i tredje farve i sort eller hvid (fordi det er banen i sort og hvide striber) og 61 m i fjerde farve? (Så skulle det vidst være skåret ud i pap:) )
    Hvis jeg gerne vil lave et gulvtæppet til at gå på under spisebordet, er det så anbefalelsesværdigt at lave det på nål 3 og ikke 5 for at få det mere bastant? Hvad ville du anbefale? Har aldrig arbejdet i kauniuld før. Eller er der garn, der anbefaler sig særligt til dette? Også så det ligger glat på gulvet.
    Et sidste spørgsmål…Hvordan stiver man et sådan tæppe af?
    Mvh. Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Hej Signe,
      Tak for de fine ord 🙂
      Dumt af mig ikke lige at skrive, hvor stort det er. Men det måler 155×215 cm, så det passer fx godt til en lille halvandenmandsseng.
      Kauniuld købes i nøgler á 150g – det er altså nogle ret store garnnøgler. I og med at jeg havde en masse rester fra mine tidligere tæpper, behøvede jeg ikke at købe ’så mange’ nye (det endte dog med nogle stykker). Men hvis du vil bruge lige så mange farver som jeg (ca. 20 vil jeg tro), så har du altså brug for min. 15-20 nøgler. Af det sorte og hvide vil jeg dog mene, at jeg brugte i hvert fald to nøgler. Det er svært at sige, fordi jeg netop havde en del rester. Som jeg skriver, vil jeg derfor også anbefale, at man bruger af sine garnrester, hvis man ikke lige ligger inde med så meget kauni (en nøgle koster trods alt 73kr).
      Hmm, om det skal være en str. 3 til et gulvtæppe? Generelt anbefaler man, at man hækler to størrelser større end ved almindelig hækling, når man hækler tunesisk hækling – altså str. 5 for kauniuld. Det er ret fast allerede på den måde. Jeg aner ikke, hvor slidstærkt kauniuld er, men jeg vil umiddelbart vurdere det til at kunne tåle lidt af hvert :).
      Og så spørger du, hvordan man stiver et sådan tæppe af. Jeg har kun stivnet mindre ting af (se min hjemmelavet mistelten), hvor jeg har brugt sukkervand (evt. kartoffelmel). Om det virker på sådan et stort projekt, har jeg ingen ide om. Jeg ville dog nok sy et fast underlag på bagsiden og evt. et glidefrit materiale under det igen, hvis det skal kunne bruges til at gå på :).
      Du skriver bare igen, hvis du har flere spørgsmål ang. farver eller andet 🙂
      /Malene
      PS. I den sorte og hvide række er nogle af de sorte striber skiftet ud med en mørk grå (HH5), for at udtrykket ikke blev helt så stift/skarpt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe Hansen

      Hej, Malene. P.S. Jeg har set kauniuld til kr. 55,- pr. nøgle med 150 gr. 🙂 på nettet 🙂
      Ja, det fandt jeg ud af – at der var grå i – jeg tror nu jeg holder det i sort hvide, men det kan også være jeg finder på noget andet 🙂
      Du er virkelig meget kreativ – nu har jeg fuldt dig på facebook i dag og set, hvad du har lavet – især de dér kogler af papir – du er meget fingernem 🙂
      Så man bruger et nøgle pr. farve, kan jeg regne ud?
      Og tillykke med eksamen – var det ikke i år?:)
      Jeg tror, manb kan købe noget i tæppeforretninger, der stiver enderne af tæpperne af og noget andet, som man kan klæbe på, der “limer” tæppet fast til gulvet, så det ligger udstrakt (?) I hvert det, der stiver det af i enderne, vil jeg købe, hvis jeg skal lave sådan et tæppe.
      Hvor høj er hver farvestribe?
      Mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Hej igen,
      Man bruger ikke et helt nøgle af hver farve, men måske en tredjedel eller en halv nøgle.
      Rækkerne er 4,5 cm høje og hhv. 29 og 40 cm lange.
      Ja, man kan godt få nogle enkelte farver til billigere penge hist og her. Man kan lige så godt spare, hvor man kan :).
      /Malene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kreativitet

    Hej Signe,
    Tak for de fine ord 🙂
    Dumt af mig ikke lige at skrive, hvor stort det er. Men det måler 155×215 cm, så det passer fx godt til en lille halvandenmandsseng.
    Kauniuld købes i nøgler á 150g – det er altså nogle ret store garnnøgler. I og med at jeg havde en masse rester fra mine tidligere tæpper, behøvede jeg ikke at købe ‘så mange’ nye (det endte dog med nogle stykker). Men hvis du vil bruge lige så mange farver som jeg (ca. 20 vil jeg tro), så har du altså brug for min. 15-20 nøgler. Af det sorte og hvide vil jeg dog mene, at jeg brugte i hvert fald to nøgler. Det er svært at sige, fordi jeg netop havde en del rester. Som jeg skriver, vil jeg derfor også anbefale, at man bruger af sine garnrester, hvis man ikke lige ligger inde med så meget kauni (en nøgle koster trods alt 73kr).
    Hmm, om det skal være en str. 3 til et gulvtæppe? Generelt anbefaler man, at man hækler to størrelser større end ved almindelig hækling, når man hækler tunesisk hækling – altså str. 5 for kauniuld. Det er ret fast allerede på den måde. Jeg aner ikke, hvor slidstærkt kauniuld er, men jeg vil umiddelbart vurdere det til at kunne tåle lidt af hvert :).
    Og så spørger du, hvordan man stiver et sådan tæppe af. Jeg har kun stivnet mindre ting af (se min hjemmelavet mistelten), hvor jeg har brugt sukkervand (evt. kartoffelmel). Om det virker på sådan et stort projekt, har jeg ingen ide om. Jeg ville dog nok sy et fast underlag på bagsiden og evt. et glidefrit materiale under det igen, hvis det skal kunne bruges til at gå på :).
    Du skriver bare igen, hvis du har flere spørgsmål ang. farver eller andet 🙂
    /Malene
    PS. I den sorte og hvide række er nogle af de sorte striber skiftet ud med en mørk grå (HH5), for at udtrykket ikke blev helt så stift/skarpt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merethe

    Hej.
    Mega fed ide. Så god at jeg selv er gået i gang og kan ikke stoppe.
    Syr meget Patchwork. Så dette tæppe var lige i min ånd😉.
    Det er mega fedt at lave og man køre ikke træt i det fordi man skifter farve så tit. Og hvis det bliver trivielt at hakke kan man da altid hæfte et par ender😉.
    Tak for ideen.
    Hvis man ligger sit eget billede på Facebook skal man så skrive man har fået ideen fra din blog? Bare lige for at jeg har alt på det rene😉…
    Vh Merethe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Hej Merethe,
      Tusind tak for de meget meget fine ord :). Nej, man bliver nemlig aldrig træt af det, fordi man skifter farver konstant ;). Haha! Og ja, det er en god ide at lukke ender efterhånden – jeg gemte dem alle til sidst …
      Du behøver skam ikke at henvise til min blog, når du lægger den op :). Men lad mig sige det på den her måde, så ville jeg blive meget beæret, hvis du fx i en hæklegruppe eller lignende, skrev, hvor du havde fået ideen fra :). Men det er absolut ikke et must.
      Men hvis du har lyst, vil jeg da utrolig gerne se et billede af dit færdige resultat. Men igen er det ikke et must :).
      Held og lykke med det! Du bliver rigtig glad for det 🙂
      Mvh. Malene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente Ravnkilde

    For præcis 3 måneder faldt jeg tilfældigvis over et billede af dit fantastiske tæppe og blev straks forelsket 😍 Jeg udtænkte en plan for alle mine strømpegarnsrester og de er nu omsat til et tæppe 👍 Tak for inspiration 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Hej!
      Det er jeg da rigtig glad for at høre! :).
      Det er dejligt, når man kan inspirere andre!
      Har du mon et sted, hvor man kan se det?
      Mvh. Malene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw hvor er det bare helt fantastisk smukt!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Tak for det. Det bliver også brugt flittigt! :). Og det er slet ikke svært – det tager bare tid 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fønix #17 - Grankogler af papir