“Om at opleve arkitektur”

I Rødding købte jeg bogen “Om at opleve arkitektur” af Steen Eiler Rasmussen. Den er på godt 250 sider og er fra 1957 – altså en lidt gammel bog efterhånden. Som der står på bagsiden af bogen, så er det en bog fortalt, “saa enhver kan forstaa det”. Han gennemgår de mange forskellige måder, hvorpå arkitekturen opleves mht. farver, rytme, lys, farver osv. Den er ikke skrevet til, at man skal lære en masse fagudtryk, men mere til at få en fornemmelse af, hvilke begreber som arkitekter skal tænke med ind i deres arbejdsproces. Bogen er spækket med eksempler og (oftest) sort-hvid billeder, som giver et godt indtryk af, hvordan arkitekturen har ændret sig over tid. Steen Eiler Rasmussen giver ingen korrekte og forkerte svar på, hvad god og dårlig arkitektur er (og dog).

Som han skriver til sidst:
Man kan kun ødelægge glæden over bygningskunst, hvis man prøver paa at bedømme den, som man bedømmer skolepræstationer: den bygning der kan faa et mg+, men den der er kun til tg. Det er halsløs gerning. Der kan ikke opstilles absolutte regler og kriterier, for ethvert betydeligt kunstværk har sin egen norm. Møder man det med dømmesyge og bedreviden, lukker det sig for en og har intet at sige. Men er man selv aaben og sympatisk indstillet, vil det ogsaa lukke sig op og aabenbare sit væsen. Man kan glæde sig over husene, som planteelskeren glæder sig over planter. Han kan ikke sige om han vil foretrække de vissengrøne og stikkende, der staar i ørkenens sand eller de runde og frodige, der svulmer i sumpene. Hver kan være rigtig paa sit sted og i sit klima. Han elsker dem alle, kan indføle sig i deres særlige natur og derfor fornemme, om han staar overfor et harmonisk udviklet eller et vantrevent eksemplar.

Bogen kan anbefales, men man skal være opmærksom på det lidt gamle sprog, som den er skrevet i, og at det ikke er en lærerbog (selvom de bruger den på Arkitektskolen i Aarhus), men mere en inspirationskilde til at lære om arkitekturens mange facetter.

En let læselig bog, som anbefales, hvis man ønsker at få et lille indblik i, hvad arkitekter skal tænke på, når de skal de er i gang med deres projekter.

En let læselig bog, som anbefales, hvis man ønsker at få et lille indblik i, hvad arkitekter skal tænke på, når de skal de er i gang med deres projekter.

Planernes symfoni

Den sidste lørdag på Rødding Højskole brugte vi på den otte timers prøve, de havde i 2009. Den var svær! Den var rigtig svær, syntes de fleste af os – eller også var vi bare trætte efter sådan et langt forløb. Jeg lagde i hvert fald ud med at lave på et projekt, jeg havde udtænkt, men efter 5,5 time var jeg nødt til at indse, at jeg ikke kunne lave en diamant af skumpap og trælim; det ville simpelthen ikke holde sammen, så jeg var nødt til at finde på noget nyt til de sidste 2,5 time. Jeg fik lidt småtravlt, kan man vist godt sige.

Jeg satsede og brugte den samme ide, som jeg havde fået god respons på aftenen før til hjemmeopgaven. I den her optagelsesprøve skulle jeg “blot” tænke både rum, lys og rytme med ind i min model. Derudover skulle vi aflevere vores skitser samt til sidst tegne den proces, som modellen havde været igennem (ingen billeder af dette herunder). Puha, på 2,5 time! Men jeg nåede det – sådan ca.

Mine hurtige skitser af modellen.

Mine hurtige skitser af modellen.

Min  model set fra oven. Som man kan se, så har jeg igen arbejdet med flere figurer i en model - og også trekantede. Denne gang ville jeg dog eksperimentere og gøre rummene mere åbne, hvilket dog endte ud i, at de blev FOR åbne, så der ikke blev noget spil i lyset - desværre.

Min model set fra oven. Som man kan se, så har jeg igen arbejdet med flere figurer i en model – og også trekantede. Denne gang ville jeg dog eksperimentere og gøre rummene mere åbne, hvilket dog endte ud i, at de blev FOR åbne, så der ikke blev noget spil i lyset – desværre.

Modellen set fra siden. Det er ikke tydeligt her, men jeg synes godt, at man kan sige, at der er en rytme i den - lavest i midten og højest ude til siderne, og så er alle elementer trekantede. Men det kunne nok godt have været gjort lidt tydeligere - med fx større højdeforskel mellem elementerne, hvis bare tiden havde været til at kunne rette sådan nogle "fejl".

Modellen set fra siden. Det er ikke så tydeligt her, men jeg synes godt, at man kan sige, at der er en rytme i den – lavest i midten og højest ude til siderne, og så er alle elementer trekantede. Men det kunne nok også godt have været gjort lidt tydeligere – med fx større højdeforskel mellem elementerne, hvis bare tiden havde været til at kunne rette sådan nogle “fejl”.

Jeg er ikke voldsomt imponeret over resultatet, og vores lærer var vist generelt heller ikke “tilfreds” med de flestes modeller. Men nå ja, så prøvede vi også at blive udfordret – endnu engang!

Nu er jeg hjemme i Odense igen. Det er både rart, men samtidig savner man selvfølgelig også de kreative opgaver, som vi havde de der 10-12 timer i døgnet. Men heldigvis skal alt ikke lægges til side, for hjemmeopgaven skal der stadig arbejdes videre med …

Hjemmeopgaven 2014 …

Ja, så kom den endelig: hjemmeopgaven 2014. Den skal afleveres d. 15. marts – senest, så der burde jo være goood tid til at få den finpudset! Opgaven kom som nævnt ud allerede for små to uger siden, men vi har først beskæftiget os med den siden i mandags. Opgaven går kort ud på, at vi ud fra tre forudvalgte malerier skal danne et rum i model samt tegne planet af modellen, et snit samt lave en planche med de vigtigste skitser. Det lyder igen meget abstrakt, men vi er ved at forstå princippet, så nu er det bare med at få ens tanker ud til noget fysisk – model og tegning.

I den sidste uges tid har vi brugt en til to dage på hver af de tre billeder. Til at starte med var vi ikke særlig begejstret for opgaven, men jeg synes faktisk, at der er kommet noget meget godt ud af den, og folk er kommet med nogle vidt forskellige svar på opgaven. Så der er håb forude …

Mandag og tirsdag eftermiddag brugte vi på det første billede, som er lavet af Etienne-Jules Marey (1830-1904). Billedet, Joinville Soldier Walking (eller Moving), 1883, er meget grafisk, og der er en masse streger, som man kan gå ud fra. Derfor startede de fleste også med, at lægge et stykke manifold over billedet og derefter tegne de streger af, som vi tænkte kunne bruges til noget. Vi havde fået den opgave, at denne første tegning skulle være vores plan, hvorefter vi skulle tegne et snit af vores model – inden vi altså havde lavet modellen endnu … Det var en svær fremgangsmåde, og de færreste fulgte den vist heller ikke til punkt og prikke. Jeg fik lavet i alt fire modeller, men ingen som jeg sådan rigtig føler for.

Der var en del gentagelser i billedet, som jeg her har prøvet at efterligne. Herudover er det lidt bølgede udseende og taget fra billedet.

Der var en del gentagelser i billedet, som jeg her har prøvet at efterligne. Herudover er det lidt bølgede udseende også taget fra billedet.

Her er et lidt mere luftigt udtryk. Heldigvis tørrer trælimen hurtigt på træpap, for ellers havde jeg nok siddet og fået lidt krampe i armene for at holde romberne (fra billedet) oprejst.

Her er et lidt mere luftigt udtryk. Heldigvis tørrer trælimen hurtigt på træpap, for ellers havde jeg nok siddet og fået lidt krampe i armene for at holde romberne (fra billedet) oprejst.

Her har jeg igen forsøgt mig med romber (fra billedet). Jeg ville lave et rumligt forløb, hvilket nok ikke er det bedste bud på dette. Derudover er der igen en rombe, der stikker den modsatte vej - den fanger øjet.

Her har jeg igen forsøgt mig med romber. Jeg ville lave et rumligt forløb, hvilket nok ikke er det bedste bud på dette. Derudover er der en rombe, der stikker den modsatte vej – den fanger øjet.

Mit bedste forslag til svar på opgaven. Den danner en masse rum, og fladerne bliver brudt af en enkelt luftig rombe.

Mit bedste forslag til svar på opgaven. Den danner en masse rum, og fladerne bliver brudt af to luftige romber.

Min snittegning med lidt dybde pga. farveskalaen.

Min snittegning af den sidste model. Jeg forsøgte at lave lidt dybde i billedet, men det kan vist gøres bedre.

Forslag til snittegning på manifold.

Forslag til snittegning på manifold.

De to næste dage brugte vi på et billede af Paul Klee (1879-1940). Hans billede, Crystal Gradation, 1921, var også meget abstrakt, men her var det til gengæld let at få dybde og dermed visuelt danne figurer – faktisk lidt for nemt. Jeg fik hurtigt en masse ideer, så det var med at sortere og vælge det bedste – denne gang ville jeg prøve at fokusere på en enkelt model og primært arbejde på den – i modsætning til fire dagene før. Det endte dog med, at jeg efter at have lavet den første model kom på en ny ide ud fra min første endelige model. Den nye ide fik jeg dog kun startet på (se sidste billede herunder).

Min første skitsemodel til Crystal Graduation. De runde former var meget svære at arbejde med, derfor er de næste modeller blevet mere kantede.

Min første skitsemodel til Crystal Graduation. De runde former var meget svære at arbejde med, derfor er de næste modeller blevet kantede.

Min endelige model med et rum i midten og en åbning diagonalt, så lyset kan komme igennem.

Min endelige model med et rum i midten og to åbninger diagonalt over for hinanden, så lyset kan komme igennem.

Et billede af modellen set fra oven, hvor man kan antyde de to åbninger med lyset ført (næsten) hele vejen igennem.

Et billede af modellen set fra oven, hvor man kan antyde de to åbninger med lyset ført (næsten) hele vejen igennem.

Mit vertikale snit - både på manfifold og på godt tegnepapir. Ikke just imponerende tegneteknik ...

Mit vertikale snit – både på manfifold og på godt tegnepapir. Ikke just imponerende tegneteknik …

Et billede af mit plan, som jeg egentlig synes blev meget sjovt. Det forestiller lidt en masse tændstikker, der er blevet lagt i en cirkel. De to firkanter er de to pæle, der er lavet om til kasser. Der er skåret ca. to cm over grundplanen.

Et billede af mit plan, som jeg egentlig synes blev meget sjovt. Det forestiller lidt en masse tændstikker, der er blevet lagt i en cirkel. De to firkanter er de to pæle, der er lavet om til kasser. Der er skåret ca. to cm over grundplanen.

Et billede af den model, som jeg blev inspireret til efter at have lavet mine kasser på den forrige model. Vinduerne/Åbningerne i siderne er måske lidt for detaljeret, men skråningerne på figurerne er jeg godt tilfredse med. Langsomt vil der også blive skabt et rum i midten af modellen, hvor jeg valgte at arbejde videre med den.

Et billede af den model, som jeg blev inspireret til efter at have lavet mine kasser på den forrige model. Vinduerne/Åbningerne i siderne er måske lidt for detaljeret, men skråningerne på figurerne er jeg godt tilfredse med. Langsomt vil der også blive skabt et rum i midten af modellen, hvis jeg vælger at arbejde videre med den.

Sikke en masse, der allerede er blevet produceret, men der mangler stadig et billede. Det var ét, som jeg slet ikke havde set frem til – jeg synes overhovedet ikke, at jeg kunne gøre mig klog på det. Men men men, det blev faktisk det bedste, jeg har lavet i den seneste uges tid – hvilket min lærer vist er enig med mig i. Jeg gik lidt efter at lave en model, som mindede meget om det sidste billede ovenfor – men selvfølgelig også ved at lade mig inspirere af dagens billede, Photogram No. 1–The Mirror, ca. 1922, af László Moholy-Nagy (1895-1946). Denne gang skulle vi ved at kigge på modellen kunne lave en rumlig komposition; så vi gik direkte fra billedet til modellen – og altså ikke lavede skitser først. Hmm, den gik heller ikke – jeg tegnede lige lidt, inden jeg begyndte på træpappet. Jeg kom frem til nedenstående, som jeg nok skal arbejde videre med i det næste stykke tid.

Min første opstilling så således ud og var også sådan, som jeg oprindeligt havde tænkt mig den. Men ved at flytte rundt på "brikkerne" og evt. tilføje en ekstra eller tage en anden væk, viste det sig, at der var uendelig mange eksempler på opstillinger.

Min første opstilling så således ud og var også sådan, som jeg oprindeligt havde tænkt mig den. Men ved at flytte rundt på “brikkerne” og evt. tilføje en ekstra eller tage en anden væk, viste det sig, at der var uendelig mange eksempler på opstillinger, der dannede rum.

En anden opstilling kun med to brikker.

En anden opstilling kun med to brikker.

Her er der flyttet lidt rundt på de tre oprindelige brikker, og en ny komposition er opstået.

Her er der flyttet lidt rundt på de tre oprindelige brikker, og en ny komposition er opstået.

Dette er den model, som jeg er mest tilfreds med. Jeg har tilføjet et ekstra "L" i modellen. Men hvorfor ikke stille disse fire brikker på en helt anden måde!?

Dette er den model, som jeg er mest tilfreds med. Jeg har tilføjet et ekstra “L” i modellen. Men hvorfor ikke stille disse fire brikker på en helt anden måde!?

Dette er min snittegning af den sidste model, som jeg regner med at arbejde videre med. Min undeviser havde nogle små rettelser til den, ellers var han godt tilfreds med tegningen.

Dette er min snittegning af den sidste model, som jeg regner med at arbejde videre med. Min undeviser havde nogle små rettelser til den, ellers var han godt tilfreds med tegningen.

Plantegningen - også af den sidste model. En meget vellykket tegning, som min lærer var eget spændt på at se modellen til efterfølgende.

Plantegningen – også af den sidste model. En meget vellykket tegning, som min lærer var eget spændt på at se modellen til efterfølgende.

Som sagt, så skal den endelig model og tegninger afleveres om ca. halvanden måde, så der kan nå at ske meget endnu. Til den tid kommer der et indlæg op med modellen og de tilhørende tegninger og skitser.

Måske kan man tænke, at jeg er dum at smide modellerne op, hvis andre nu skulle få en genial ide ud fra mine og derfor have en bedre chance for at komme videre til optagelsesprøven. Men igen, jeg regner med at søge ind på arkitektskolen med hjemmeopgaven, men om jeg vælger at blive optaget (hvis jeg overhovedet når så langt), er stadig uvist. Så jeg deler gerne mine ideer, hvis andre ønsker inspiration. Som min underviser sagde: “En god arkitekt stjæler, en dårlig kopierer” …

Lysmaskinen – rum og lys

I denne uge har vi været beskæftiget med to parallelle forløb; et om formiddagen og et om eftermiddagen. Hjemmeopgaven (den man skal lave for at blive udvalgt til at komme til optagelsesprøven på en af de to arkitektskoler), som har været vores eftermiddagsprojekt, kom ud på Internettet for snart to uger siden, men vi “måtte” først kigge på den i mandags, så vi ikke blev distraheret, når vi sad med de andre opgaver. For selvfølgelig er man spændt: det er nu, at det gælder, og det er nu, hvor man ikke bare kan gøre en opgave halvt færdig! En af vores “undervisere” brugte i gennemsnit fire timer om dagen i den første måned og otte til ti timer i den sidste uge PR. DAG på hjemmeopgaven. Han fik taget 500 fotos og lavede over 50 skitser, før han var klar til aflevering. Så jo, man skal forvente at lægge lidt arbejde i opgaven!

Det skal så også siges, at jeg mere og mere tager dette højskoleophold som en pause fra mit oprindelige studie. Arkitektskolens studiemetoder er slet ikke som forventet og helt modsat ift., hvordan medicinstudiet ser ud. På arkitektskolen er det meste “hands on”, og teoridelen fylder minimalt. Jeg kommer 100 % til at mangle mine bøger ..!

Nå, men hjemmeopgaven kommer der mere om i næste indlæg. Nu først til vores lysmaskine! I mandags fik vi udleveret opgavebeskrivelsen, som delte opgaven i fire faser – mandag til torsdag. Mandag skulle vi bygge vores lysmaskine – en kube på 20x20x20cm, og derefter lave åbninger i fladerne, som vi skulle sende lys ind igennem for at eksperimentere med skyggerne.

Første fases opgave sat op på en planche. De to øverste billeder er taget med lyset kommet fra to forskellige vinkler. På det første er lyset mere skabt, mens det er blødere på det andet. De to nederste billeder er detaljebilleder, som, jeg egentlig også syntes, var meget sjove.

Første fases opgave sat op på en planche. De to øverste billeder er taget med lyset kommet fra to forskellige vinkler. På det første er lyset mere skabt, mens det er blødere på det andet. De to nederste billeder er detaljebilleder, som, jeg egentlig også syntes, var meget sjove.

I tirsdags skulle vi arbejde med flader og niveauer. Vi skulle sætte papstykker ind og dermed skabe andre skygger. Ideen var især at danne rum med lys og skygger, hvilket nok først gik op for de fleste af os i de efterfølgende dage … Men nogle sjove billeder har jeg da fået taget.

Niveauer og flader. Jeg har især prøvet at vende og dreje kassen for at se, hvordan lyset hermed faldt i rummet.

Niveauer og flader. Jeg har især prøvet at vende og dreje kassen for at se, hvordan lyset hermed faldt i rummet.

På tredjedagen fik vi et objekt – sandsynligvis fra en genbrugsstation (eller blot rester fra vores allerførste projekt på højskolen). Jeg fik fx en del af nogle højtalere, mens min sidemakker fik et stykke bøjet metal. Objektet skulle vi sætte ind i vores kube og igen lege med skygger og lys; hvordan falder lyset på objektet, hvilke skygger laver objektet, og reflekterer objektet noget af lyset. Resultatet ses herunder.

Mit højtalerobjekt i lys. Især billedet nederst til venstre synes jeg blev ret godt. Her kan man også ane det lys, som kommer ind gennem dens huller.

Mit højtalerobjekt i lys. Især billedet nederst til venstre synes jeg blev ret godt. Her kan man også ane det lys, som kommer ind gennem dens huller.

Nå, sidste dag. Hvad mon de kunne finde på, at stille os af opgave!? Jo, vi mangler den allervigtigste ting: rummet – selvfølgelig! I sidste fase skulle vi samle alt, hvad vi havde fundet frem af “gode ting” i ved vores eksperimenter i de forrige dage. Vi skulle danne et rumligt forløb vha. skygger/lys (fase 1), niveauer og flader (fase 2) og vores objekt (fase 3). Det var slet slet ikke nemt. Jeg kom frem til, at jeg ville bruge formen på mit objekt (rund/cirkel) og prøve at lave en “spiral” (sæt af ringe) fortsætte ind i(gennem) væggen vha. skygger, som ringene lavede. Jeg eksperimenterede med rummet ved at lukke/åbne det mere eller mindre, og umiddelbart synes jeg, at det helt åbne rum passede bedst.

Sidste fase af vores lysmaskineprojekt. Man skal forestille sig, at "spiralen" starter øverst i kassen og fortsætter ud til højre, hvor der vha. lys og skygge bliver dannet cirkler på væggen, så spiralen fortsætter den vej ud. Især billedet nederst til venstre illustrerer det meget godt.

Sidste fase af vores lysmaskineprojekt. Man skal forestille sig, at “spiralen” starter øverst i kassen og fortsætter ud til højre, hvor der vha. lys og skygge bliver dannet cirkler på væggen, så spiralen fortsætter den vej ud. Især billedet nederst til venstre illustrerer det meget godt.

Endnu et meget sjovt, og denne gang også meget eksperimenterende projekt. Det er svært lige at sætte fingeren på, hvad man har lært, men vi er nok blevet mere bevidste om, hvad lys og skygge egentlig kan gøre ved flader – og ikke mindst rum (… selvfølgelig!).

tegneogkontor.dk

Det er vist blevet tid til lidt reklame. Jeg stødte over en fantastisk hjemmeside med navnet Tegne og Kontor. Det er en hjemmeside (og butik), der sælger alt det, der skal bruges til en kreativ weekend, hvis man er til tegning og den slags. Og så ligger butikken tilfældigvis i Odense, hvilket ikke kan være meget bedre, når det er der, man færdes i hverdagen. Hjemmesiden – eller butikken for den sags skyld – ser ikke ud af meget, men der er ALT, hvad hjertet begære; lige fra nittehæftemaskiner over brochurestativ til noget så almindeligt som træblyanter og 117 (eller flere) forskellige tusch- og kuglepenne.

Et screenshot fra tegneogkontor.dk's hjemmeside. Som nævnt så ser den ikke særlig fancy ud, men man får alligevel en masse behov, når man kigger rundt ..!

Et screenshot fra tegneogkontor.dk’s hjemmeside. Som nævnt så ser den ikke særlig fancy ud, men man får alligevel en masse behov, når man først får kigget rundt ..!

Da jeg fandt den, søgte jeg efter noget mere eller mindre transparent papir, kaldet manifold, som arkitekter bruger til at tegne deres projekter på. Det minder meget om bagepapir, men er en del tyndere og nemmere at arbejde med. Her på højskolen bruger vi det til at lægge over nogle af vores skitser, som vi gerne vil tegne videre på, men på en ny tegning.

Her er jeg godt i gang med hjemmeopgaven 2014. Til denne opgave har det været rigtig nyttigt at have haft manifold pga. dens transparenthed.

Her er jeg godt i gang med hjemmeopgaven 2014. Til denne opgave har det været rigtig nyttigt at have haft manifold pga. dens transparenthed.