Hjemmelavet dagbog (Fønix #15)

Det andet projekt, som jeg lavede til Fønix nr. 15, er en rejsedagbog lavet af karton, kraftigt papir, snor/garn og det, den nu skal dekoreres med. Jeg har allerede fået lavet to andre bøger siden, da de er ret simple at lave og sjove at dekorere. Herunder ses den, som jeg havde lavet til bladet. Den måler 20×15,5 cm.

Dagbog 4

Materialer: to stykker 20×19,5 cm karton (fx bagsiderne af to papirsblokke), 10 stk. 19×27 cm lidt kraftigt papir (fx akvarelpapir – kan fx købes i Søstrene Grene), snor, nål, lim, saks, hobbykniv, lineal, blyant

Papirerne foldes på midten på det korte led, så det foldede papir nu har målene 19×13,5 cm. Et tip til foldningen er at bruge en flad genstand, fx en bog eller en vinkelmåler. Bøj papiret (uden at lave foldningen), og læg nu den flade genstand forsigtigt over midten af papiret, hvor foldningen skal være, ved at trykke den “ned og hen imod” foldestedet. Herved undgår man at lave små hak i papiret, hvor fingeren ellers ville have presset papiret sammen.

IMG_0099

IMG_0101

I foldningen laves fem huller (fx med en nål) med 3,5 cm afstand. Det midterste hul ligger 9,5 cm fra kanten, og de andre hhv. 6 og 2,5 cm fra hver sin side.

Dagbog 1

 

 

 

Lim de to stykker karton sammen i forlængelse af hinanden, således at de overlapper med 3 cm (højre stykke øverst). Stykket måler nu 20×36 cm i længden. På den side, der nu vender opad, skal der nu laves fire falser (et snit, der ikke går hele vejen gennem kartonet) med en hobbykniv. Se tegning, hvor de skal være (de røde linjer, som er markeret på illustrationen). Dette er markeringer til foldelinjer, som nu forsigtigt foldes indad.

IMG_0135

Dagbog 2 IMG_0137

Imellem de to falser, der ligger hhv. 15,5 og 16,5 cm fra kanten, skal der også laves fem huller med 3,5 cm afstand (se illustration ovenfor). Det midterste hul ligger nu 10 cm fra kanten (da papstykket i alt er 1 cm bredere end papirstykkerne). Nu kan man sætte de 10 stk. papirer sammen med kartonet vha. af nål og snor/garn gennem papirets og papets huller. Dette gøres på følgende måde: stik nålen med snoren ned i 1, op i 2, ned i 3, op i 2, ned i 1, op i 4, ned i 5 samt op i 4, og til sidst bindes en knude ved 1 (se billederne herunder):

IMG_0104
IMG_0106
IMG_0107

IMG_0108
IMG_0109

IMG_0110

IMG_0111

IMG_0112

IMG_0113

Hermed får bogen denne ryg (læg mærke til faserne på begge sider):

IMG_0114

IMG_0116

Nu skal dagbogen blot dekoreres. Brug fx fotos, avisudklip, stempler, frimærker, tørrede blomster osv. Husk at en dagbog er personlig, så det er dig, der bestemmer, hvordan den skal se ud! Her ses et andet forslag til, hvordan størrelse og dekoraktion kan variere.

IMG_0173

 

Julegaver 2014

Så er ferien slut, og nu hedder det back to work! Heldigvis har jeg fået en masse dejlige kreative ting i julegave, som jeg kan tage med mig i det nye år og bruge til afslapning i hverdagen.

Som jeg havde satset på, så fik jeg lært de mest basale strikketeknikker i ferien – nemlig ret og vrang. Men det bliver også nødvendigt, hvis jeg skal i gang med de to strikkebøger,som bl.a. lå under juletræet til mig. ‘Strikkerens mønsterbog’ havde jeg ønsket mig. Den er lige til at gå til og viser de basale teknikker, en masse flotte mønstre og ideer til projekter. Den er jeg superglad for. Derudover fik jeg også ‘Finstrikket’ af Helga Isager. Den har jeg faktisk kigget på længe, men uden at min søster vidste dette, havde hun fundet den til mig. Dejligt!

To meget inspirerende bøger, som forhåbentlig bliver godt slidte i 2015.

To meget inspirerende bøger, som forhåbentlig bliver godt slidte i 2015.

Derudover havde jeg ønsket mig flydende akvarel og tilhørende pensler, som jeg også var så heldig at kunne ‘indkassere’. Jeg har ikke fået det prøvet af endnu, men Pinterest har allerede givet mig en masse ideer til projekter at gå i gang med.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med det her! Flydende akvarel er nyt for mig, så jeg er spændt på at se, hvilke effekter, det kan give.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med det her! Flydende akvarel er nyt for mig, så jeg er spændt på at se, hvilke effekter det kan give.

Af min søster fik jeg desuden også en Dymo – man er vel lidt et ordensmenneske. Og den er selvfølgelig allerede i brug. Et gavekort til garnbutikken Tante Grøn gav min svigerfamilie mig. Skønt!

Dymo og gavekort til garnbutik - det kan man vel altid bruge!

Dymo og gavekort til garnbutik – det kan man vel altid bruge!

Af mine veninder fik jeg stof og guldbroderigarn fra Panduro Hobby. Min kæreste gav mig bl.a. en smart saks fra HAY.

Flotte stoffer og broderihåndværket fra Panduro Hobby, som helt sikkert skal bruges i nogle af alle mine etuier og broderiprojekter, som jeg har gang i i øjeblikket. Saksen kan vel bruges til stort set alt det kreative (dog måske ikke det, der har med beton at gør ... - indlæg følger).

Flotte stoffer og broderigarn fra Panduro Hobby, som helt sikkert skal bruges i nogle af alle mine etuier og broderiprojekter, som jeg har gang i i øjeblikket. Saksen kan vel bruges til stort set alt det kreative (dog måske ikke det, der har med beton at gøre … – indlæg følger).

Så alt i alt kan det åbenbart godt betale sig næsten kun at ønske sig kreative ting i julegave …

Modern Crochet

I går modtog jeg en pakke fra Amazon, som jeg hele ugen havde gået og set frem til – meget frem til! Jeg bestilte nemlig adskillige bøger, som jeg regner med kan udvide min kreative horisont.

Titlen beskriver meget godt, hvad man kan forvente, når man åbner bogen.

Titlen beskriver meget godt, hvad man kan forvente, når man åbner bogen.

To bøger med hæklerier, to bøger om zakka og en enkelt bog om broderi. Jeg har hæklet før, og gør det for den sags skyld stadigvæk. Sådanne projekter tager bare virkelig lang tid – især når man ligesom mig laver billeder, der er store nok til at komme i ramme og op på væggen. Men med denne bog tænker jeg, at jeg vil lære en lidt anden form for broderi, hvor man ikke blot følger et købt mønster, men selv kan lege med forskellige metoder og teknikker og derved komme frem til sit eget mønster. Det glæder jeg mig helt sikkert til – og jeg har selvfølgelig allerede en ide til et delvist broderiprojekt, som jeg skal i gang med i morgen …

Bogen, som jeg vil vise i dag, er dog en af hæklebøgerne. Modern Crochet hedder den, og den er skrevet af den finske Molla Mills, som har været kreativ siden sin barndom, og som også har sin egen hjemmeside, som man kan se her. Jeg havde virkelig glædet mig til lige præcis den her bog – og jeg er bestemt ikke blevet skuffet! Titlen passer meget godt til indholdet; der er mønstre og farver, som ligner meget af det fx PESCNO, Lutteridyl og Yarnfreak laver, og som er det, jeg også er blevet tiltrukket af ved hæklingen. Der er masser af billedillustrationer, som samtidig gør den bare spændende at kigge i.

Der er masser af inspiration at hente allerede, når man ser på bogens omslag.

Der er masser af inspiration at hente allerede, når man ser på bogens omslag.

Selvfølgelig har jeg allerede udpeget et par af hendes projekter, som jeg skal i gang med. Men det bedste er snart, at bogen ikke blot kan bruges til at lave allerede eksisterende opskrifter, men også til at få inspiration til egne.

Jeg glæder mig virkelig til for alvor at komme i gang!

Som man  denne side kan se, så bruger hun i mange af sine større projekter zpagettigarn - hvilket nok er et klogt valg ...

Som man denne side kan se, så bruger hun i mange af sine større projekter zpagettigarn – hvilket nok er et klogt valg …

Meet me at Mike’s

Jeg har nogle rigtig dejlige veninder! Og de ved lige, hvad jeg har brug for. Vi plejer at give hinanden gaver til fødselsdag og jul, og for et par år siden havde de slået sig sammen om en fællesgave til mig, som bl.a. bestod af en bog ved navn Meet me at Mike’s. Det er den slags bøger, som man bare ikke rigtig kan lade være med at kigge i og finde inspiration til sine projekter. En rigtig hobbybog! Bogen er flot og sjov sat op i designet og nogle steder lavet lidt som en scrapbog, som giver ideer til at sammensætter forskellige mønstre og papirer. Og som bonus er der udklippede mønstre med forrest i bogen.

Allerede ved at kigge på forsiden kan man finde inspiration.

Allerede ved at kigge på forsiden kan man finde inspiration.

En billede fra bogen, hvor hun netop har sat tingene op som i en scrapbog, og hvor man lidt selv skal tænke sig til et produkt. Jeg bliver i hvert fald kun inspireret.

En billede fra bogen, hvor hun netop har sat tingene op som i en scrapbog, og hvor man lidt selv skal tænke sig til et produkt. Jeg bliver i hvert fald kun inspireret.

Jeg har ikke fået lavet så forfærdelig meget fra den, men fik bl.a. ideen til et cover til min rejsedagbog, som jeg den dag i dag stadig bruger over to år efter (altså både bog og cover!). Jeg havde nogle stofrester tilbage fra en nederdel lavet for et par år siden eller tre, og som jeg lige så godt kunne bruge til det her projekt.

Jeg kan selvfølgelig ikke tegne mønsteret af, da det tilhører bogen, men mon ikke, at man kan lure ideen ved at kigge på mine billeder.

Mit færdige cover til min rejsedagbog.

Mit færdige cover til min rejsedagbog.

Inden i har jeg syet denne rest af en rem fast til,brug som bogmærke.

Inden i har jeg syet denne rest af en rem fast til,brug som bogmærke.

Jeg har selvfølgelig lapper inde i bogen til andre projekter, som jeg gerne vil i gang med. Bl.a. et bræt til backgammon lavet i stof (genialt til at tage med på ferie, ligesom mit Scrabble rejsebræt, som kan ses her) samt en lille sommerfugl som bamse eller pynt.

Den lille Butterfly Evelyn er supersød og skal helt sikkert laves på et tidspunkt.

Den lille Butterfly Evelyn er supersød og skal helt sikkert laves på et tidspunkt.

Backgammon spillenrættet er også bare smart lavet - og bare en rigtig god ide!

Backgammon spillebrættet er også bare smart lavet – og bare en rigtig god ide!

Som en bonusinformation, så fandt jeg i forbindelse med, at jeg skulle skrive det her indlæg, ud af, at Pip Lincolne, som har lavet bogen, har en blog med samme navn, hvor hun jævnligt opdatere med ideer til nye projekter (bl.a. notesbøger, hækleprojekter, opskrifter). Man kan bruge timer derinde – så er du advaret! Hendes blog kan ses her.

“Om at opleve arkitektur”

I Rødding købte jeg bogen “Om at opleve arkitektur” af Steen Eiler Rasmussen. Den er på godt 250 sider og er fra 1957 – altså en lidt gammel bog efterhånden. Som der står på bagsiden af bogen, så er det en bog fortalt, “saa enhver kan forstaa det”. Han gennemgår de mange forskellige måder, hvorpå arkitekturen opleves mht. farver, rytme, lys, farver osv. Den er ikke skrevet til, at man skal lære en masse fagudtryk, men mere til at få en fornemmelse af, hvilke begreber som arkitekter skal tænke med ind i deres arbejdsproces. Bogen er spækket med eksempler og (oftest) sort-hvid billeder, som giver et godt indtryk af, hvordan arkitekturen har ændret sig over tid. Steen Eiler Rasmussen giver ingen korrekte og forkerte svar på, hvad god og dårlig arkitektur er (og dog).

Som han skriver til sidst:
Man kan kun ødelægge glæden over bygningskunst, hvis man prøver paa at bedømme den, som man bedømmer skolepræstationer: den bygning der kan faa et mg+, men den der er kun til tg. Det er halsløs gerning. Der kan ikke opstilles absolutte regler og kriterier, for ethvert betydeligt kunstværk har sin egen norm. Møder man det med dømmesyge og bedreviden, lukker det sig for en og har intet at sige. Men er man selv aaben og sympatisk indstillet, vil det ogsaa lukke sig op og aabenbare sit væsen. Man kan glæde sig over husene, som planteelskeren glæder sig over planter. Han kan ikke sige om han vil foretrække de vissengrøne og stikkende, der staar i ørkenens sand eller de runde og frodige, der svulmer i sumpene. Hver kan være rigtig paa sit sted og i sit klima. Han elsker dem alle, kan indføle sig i deres særlige natur og derfor fornemme, om han staar overfor et harmonisk udviklet eller et vantrevent eksemplar.

Bogen kan anbefales, men man skal være opmærksom på det lidt gamle sprog, som den er skrevet i, og at det ikke er en lærerbog (selvom de bruger den på Arkitektskolen i Aarhus), men mere en inspirationskilde til at lære om arkitekturens mange facetter.

En let læselig bog, som anbefales, hvis man ønsker at få et lille indblik i, hvad arkitekter skal tænke på, når de skal de er i gang med deres projekter.

En let læselig bog, som anbefales, hvis man ønsker at få et lille indblik i, hvad arkitekter skal tænke på, når de skal de er i gang med deres projekter.