Puf i uld

Jeg KAN ikke gå ind i Stof&Stil uden at få noget med hjem derfra! Sådan var det også foregående weekend, da jeg var med min søster i Stof&Stil i Sønderborg. Her stod en fin fin puf i udstillingsvinduet i noget meget lækkert uld, som jeg ikke kunne stå for. Dog valgte jeg noget uld, der var en anelse billigere, nemlig “Uldfilt lys grå melange” (article no. 310281), som består af 80 % uld og 20 % polyester. Puffens mønsternummer er 90178.

IMG_0294

IMG_0292

Den tog ikke lang tid at lave – jeg vil skyde på omkring fire-fem timer inkl. alt. Jeg lavede en lille ændring undervejs. Idet uldet, som jeg har valgt, er lidt mere eftergivelig end det, der oprindeligt var brugt i butikken, valgte jeg, at lave den indvendige “pose” en anelse større, så uldet udenom kommer til at sidde så stramt som muligt.

Som man kan se herunder, så blev det en ordentlig kleppert!

IMG_0287

IMG_0291

Den kommer nu til at erstatte en anden og meget mere farverig puf, som kan ses her.

Coasters

Hvis nogle sagde ordet “coaster” til mig, ville jeg nok ikke rigtig vide, hvad der blev talt om. Og da jeg begyndte at hækle til et helt teselskab (- efterhånden!), ja, så vidste jeg faktisk heller ikke, hvad de hed, eller skulle bruges til … Jeg hæklede bare! Det er nok blevet lidt af en “fritidsskade” det her med hækling. Jeg er nødt til at have et eller andet i hånden for at slappe af. Det er faktisk lidt meditationsagtigt!

Nå, men de her coasters. Jeg havde købt en del garn fra Tante Grøn i Odense, fordi DROPS havde reklameret med, at de har – 35 % på alt deres bomuld i hele denne måned! Så jeg måtte jo skynde mig at købe noget – uden egentlig at vide, hvad jeg skulle i gang med. Men nu har jeg fået en ide om noget af garnet, men der lå stadig tre farver tilbage, og af dem har jeg så lavet de her coasters – eller små bordskånere til kopper, kalder man dem vel på dansk.

Jeg fandt en opskrift via Pinterest (hjemmesiden, som jeg også har skrevet om her), som jeg kun har lavet meget lidt om på. Opskriften finder man her. De er meget nemme at lave, når man først har forstået den engelske opskrift korrekt.

Jeg har tænkt mig både at bruge dem til tekopper og under fyrfadslysstager, men hvorfor ikke hækle mange sammen til et tæppe?!

Efter først at have forstået den engelske opskrift (og især de engelske forkortelser), så går det ellers bare derudaf.

Efter først at have forstået den engelske opskrift (og især de engelske forkortelser), så går det ellers bare derudaf.

Ja, det er da ikke et helt dårligt kamera ...

Ja, det er da ikke et helt dårligt kamera, vi har os …

Jeg synes nu egentlig, at det ser meget elegant ud. Og hvis man så spiller lidt kaffe eller te på dem, så kan de jo bare vaskes.

Jeg synes nu egentlig, at det ser meget elegant ud. Og hvis man så spiller lidt kaffe eller te på dem, så kan de jo bare vaskes.

De kan selvfølgelig også bruges til fyrfadslysstager.

De kan selvfølgelig også bruges til fyrfadslysstager.

Strandsten Pude

Den her pude faldt jeg tilfældigvis over, da jeg gik en tur ned af Odense gågade for en uges tid siden. Jeg så puden i vinduet hos Tante Grøn og var med det samme sikker på, at lige så snart butikken åbnede senere på formiddagen, skulle jeg ind og købe både opskrift og garn til den. Og det gjorde jeg.

Forsiden, som jeg er i gang med, består af en maaasse bobler i cirkler. De er sjove at lave -især når man har fundet ud af, HVORDAN de skal laves. Jeg var nødt til at se et par film på YouTube, før det rigtig gik op for mig … Ja, jeg er ikke så hurtig. Men de giver en sjov 3D-effekt. Boblerne laves ved at lave fem halve/ikke-færdiggjorte stangmasker, dvs. at du efter disse fem halve stm – inden boblen laves helt færdig – sidder med seks løkker på hæklenålen. Dernæst slår man garnet om, som man trækker igennem alle løkker og til sidst hæfter med en luftmaske. Voilá! Ja, se en film (søg fx “bobler hækling”) på YouTube, så giver det hele lidt mere mening.

Jeg er spændt på, hvordan bagsiden bliver at lave – den kommer i hvert fald til at se helt anderledes ud …

Følg med – eller kom selv i gang!

Garnet, jeg bruger, er "Havblik - natur 01", som der skal bruges ca. 3 nøgler til.

Garnet, jeg bruger, er “Havblik – natur 01”, som der skal bruges ca. 3 nøgler til.

Der er bare MANGE bobler at hækle - det tager tid, men giver en fed effekt!

Der er bare MANGE bobler at hækle – det tager tid, men giver en fed effekt!

Dette er kun en del af forsiden - så mangler jeg også bagsiden, som kommer til at se noget anderledes ud. Et rigtig sjovt projekt, da jeg aldrig har hæklet bobler før ...

Dette er kun en del af forsiden – så mangler jeg også bagsiden, som kommer til at se noget anderledes ud. Et rigtig sjovt projekt, da jeg aldrig har hæklet bobler før …

Arkitektur – ja tak!

Er det tid til at skifte retning og måske følge ens inderste uddannelsesønske – at blive arkitekt! Ja, det tror jeg nok lige, at det er! I folkeskolen var jeg aldeles sikker på, at arkitekt var retningen for mig. Jeg har altid været meget kreativ, som bloggen her gerne skulle have givet en ide om, og jeg har altid elsket matematik med dens beregninger og rette, skæve og krumme linjer. Derudover er jeg “kendt” for at være meget struktureret, som jeg også tror, at et liv som arkitekt i en vis grad kræver. Dog skal der også være plads til, at man skal slippe kontrollen og lade hjernen finde frem til nye og sjove skulpturer/linjer, som ikke er set før.

DERFOR! Ja, derfor har jeg i hele januar 2014 tilmeldt mig Rødding Højskoles arkitektur-linje, som skal forberede mig til at søge ind på en af de to arkitektskoler, der er her i landet, til sommer. Jeg er meget spændt og også lidt nervøs selvfølgelig. Jeg har aldrig rigtig beskæftiget mig med arkitektur, udover at jeg efterhånden ejer en bunke (! – hvis ikke to) bøger om emnet samt har tegnet og lavet bygningsmodeller i gymnasiet og i de seneste år. Jeg er spændt på at se, hvad højskolen kan tilbyde!

Herunder kan man se ganske lidt af det, jeg bl.a. lavede i billedkunsttimerne i gymnasiet

Mine bedste biledbøger (og andre bøger) - nogensinde!

Mine bedste biledbøger (og andre bøger) – nogensinde!

Divided House - set indefra. I dette hus arbejdede jeg meget med at få masser af lys ind for at få mere af naturen ind i huset.

Divided House – set indefra. I dette hus arbejdede jeg meget med at få masser af lys ind for at få mere af naturen ind i huset.

Glass House.

Glass House.

Divided House.

Divided House.

Julehjerter med nisser

Det er ved at være noget tid siden, at jeg har skrevet på min blog, men nu er jeg tilbage efter et langt praktikophold. Snart er jeg dog på farten igen (forhåbentlig med min computer denne gang), men med en hel anden – og meget spændende – grund. Mere om dette i et af kommende indlæg …

Nå, men det er jo blevet juletid – rigtig juletid. For mig betyder det tidlig juleferie – og rigtig juleferie uden nogen eksamener ventende på den anden side af ferien, i hvert fald ikke i de første par måneder. Jeg har bl.a. brugt lidt af min tid på at sy nogle julehjerter, som jeg har givet i gave til min kærestes søster samt til “min brasilianske familie”. Det tager ikke ret meget mere end en halv time at lave et sådan fint hjerte, som både kan hænge i vinduet, på juletræet eller et helt tredje sted.

Materialer:
pap – blyant – saks – julestof – snor – vat – nål og tråd – symaskine (kan udelades)

Man starter med at klippe et hjerte i pap – mit er ca. 10 cm højt. Hjertet tegnes af på stoffet to gange, og disse klippes ud. Forsiderne lægges mod hinanden (ret mod ret). Så klipper man et stykke snor på ca. 10-12 cm, slår en knude i hver ende og folder det, så knuderne ligger ved siden af hinanden. Snoren lægger man nu mellem de to stykker stof, således, at de to knuder lige stikker ud i toppen af hjertet mellem de to hjertebuer. På symaskinen syer man kanten af de to hjerter sammen, men lader ca. 3-4 cm står åben i spidsen af hjertet. Nu vender man hjertet gennem hullet, så forsiden af hjertet vender ud af. Snoren skulle nu gerne sidde fast i toppen af hjertet. Herefter fylder man vat ind i hjertet, og til slut syer man de sidste 3-4 cm sammen i hånden. Og vupti, så har man et fint julehjerte.

Klip et hjerte i pap og derefter to i stoffet.

Klip et hjerte i pap og derefter to i stoffet.

Fold snoren med knuderne i hver ende. Snoren placeres mellem de to stykker stof, der ligger med forsiderne mod hinanden. Knuderne skal stikke lidt ud af hjertet, også når man syer dem på symaskinen.

Fold snoren med knuderne i hver ende. Snoren placeres mellem de to stykker stof, der ligger med forsiderne mod hinanden. Knuderne skal stikke lidt ud af hjertet, også når man syer dem på symaskinen.

Nu er der blevet syet med symaskinen langs kanten (blot ikke de sidste 3-4 cm), og hjertet er blevet vendt. Nu skal der bare vat i og hullet skal lukkes til.

Nu er der blevet syet med symaskinen langs kanten (blot ikke de sidste 3-4 cm), og hjertet er blevet vendt. Nu skal der bare vat i og hullet skal lukkes til.

Et færdigt julehjerte, der her hænger på et søm og pynter.

Et færdigt julehjerte, der her hænger på et søm og pynter.