Pinterest – de kreatives Youtube

Når jeg får inspiration til alle mine kreative projekter, sker det ofte helt tilfældigt. Nogle gange er det ved at kigge i et magasin – fx Boligmagasinet eller IN, eller på nogle hjemmeside eller andet. I dag sad jeg til undervisning og fandt pludselig på ideen til at sy et nyt patchworktæppe i farverne brun, grå, orange og bordeaux, fordi en medstuderende foran mig sad med et tørklæde med et superflot mønster. I de næste 30 sek. fik jeg ikke ret meget ud af undervisningen – tankerne skulle hurtigt grifles ned på papir. Andre gange ligger jeg i sengen og er lige ved at falde i søvn, når jeg så kommer i tanke om en detalje til et arkitekttegnet hus, jeg er ved at samle ideer til. Og lige nu ligger der et hæfte foran mig, som jeg skal have dekoreret med en kantet mønster. Nogle siger, at de kreative tanker kommer, når man keder sig – umiddelbart tror jeg dog, at hvad som helst kan få en ide frem – tidspunktet og “humøret” til en kreativ tanke skal blot være der samtidig …

I foråret støtte jeg på hjemmesiden Pinterest, som jeg vil kåre til de kreatives univers! Min veninde havde “pinned” nogle bryllupskjoler, som meget hurtigt fik min interesse (og nysgerrig blev jeg, fordi jeg lige i et splitsekund troede, at min barndomsveninde INTET havde fortalt mig om en forlovelse – som der så ikke var noget af alligevel … Mon ikke, at bryllupskjolerne bare skulle gemmes til den dag, hvor ringen skulle sættes på fingeren!?). Her finder du ALT! Og jeg mener ALT – til ideer til nye projekter. Jeg har selv fået en ny ide – udover tæppet – i dag.

Enten kan du bare slå op på den “rene” hjemmeside (www.pinterest.dk), eller også kan du søge på et specifikt emne – fx skirt, travel diary, jewelry, chair osv. osv. Det er et vidunderligt univers, man kommer ind i. Jeg har selv en profil/mappe derinde, hvor jeg samler mine “pins”; ideer, som jeg godt kunne tænke mig at lave videre på en dag (under “pinners” søger man på mit navn).

Så hvis man mangler nogle kreative ting at gå i gang med, så skal man blot trykke på linket oven over, og så har man snart ikke tid til hverken at sove, spise eller læse i de næste mange mange dage.

HJÆLP! Nu er mine morgenmadsboller brændt på i fælleskøkkenets ovn! Jeg må løbe … HURTIGT! … 5 min. senere: Og de var så sorte … Suk! Ja, man kan hurtigt bruge en hel aften på Pinterest (ligesom med Youtube) …

Nogle tilfældige kreative fund, der er poppet op i dag.

Nogle tilfældige kreative fund, der er poppet op i dag.

Her er nogle af mine "pins", som jeg efterhånden skal arbejde videre med.

Her er nogle af mine “pins”, som jeg efterhånden skal arbejde videre med.

Hos mange af de forskellige pins er der fremgangsmåde til, hvordan man kommer i gang med de kreative projekter.

Hos mange af de forskellige pins er der fremgangsmåde til, hvordan man kommer i gang med de kreative projekter.

Frakkelommer – “trim godtgørelse”!?

Ja, det er ikke altid lige til at forstå, hvad der menes med syopskrifterne – når der fx står “Trim allowance” – af hvad for noget? Google Translate, here we come! Og den oversætter “allowance” til “godtgørelse”. Okay, så langt, så ikke så godt … Efter at have funderet noget over dette mærkelige begreb, fandt jeg frem til, at et “synonym” for “godtgørelse” kunne være “overskud”. Altså jeg skulle trimme/klippe overskuddet af stoffet af. Aha, se så giver det hele lidt mere mening …

Okay, men jeg er altså kommet videre med min frakke. Til at starte med gik det helt forrygende med overdelen. Der var ikke så meget bøvl, selvom jeg ofte synes, at det er den del, der er det mest besværlige, fordi det skal passe så godt over skuldrene osv. osv.

Nu er jeg så nået til nederdelen, som har voldt lidt flere problemer. Uld er og bliver tykt stof, så derfor fylder det også meget mere og falder derfor ikke så let som fx forstof, som man kan se på frakkens for, jeg syede for noget tid siden. Dette var jeg også meget opmærksom på, da jeg skulle ud og købe stoffet. Alligevel synes jeg indtil videre, at det har været svært at få det til at falde, som jeg gerne vil have det til at gøre. Jeg er ikke færdig med den del, så det kommer der først billeder op af senere.

Det, som jeg til gengæld “nemt” har fået syet, er lommerne. Som man kan se på overskriften og indledningen, så vakte syopskriften dog lidt problemer – men jeg fik lommerne syet. Det er slet ikke så svært, når man først har forstået, hvordan det skal gøres: der klippes to lommeposestykker i forstof ( i alt en lomme) og et aflangt stykke uld (ca. 15 x 6 cm). Uldet bøjes på langs og syes i de to korte ender (så stoffet nu er blevet halvt så bredt og lidt kortere) – reststoffet klippes af i de to ender og hjørnerne klippes af, og til sidst vendes stoffet. Uldstykket sættes fast langs kanten af sidesømmen, og ovenpå hæftes/ries den ene lommepose fast. Den anden del af lommeposen sættes på stoffet på den anden side af sidesømmen. Til sidst lægges de to stykker vrang mod vrang og syes hele vejen rundt langs kanten (dog selvfølgelig ikke langs åbningen, hvor hånden skal stikkes ned i …). Og voilà, så har man en lomme. Og så er det bare at komme i gang med den anden …

Senere følger en fortsættelse på færdiggørelsen af frakken – forhåbentlig inden længe ..!

Her er jeg ved at måle afstanden fra taljebåndet og ned til, hvor den øverste del af lommen skal sættes fast.

Her er jeg ved at måle afstanden fra taljebåndet og ned til, hvor den øverste del af lommen skal sættes fast.

Det aflange stykke uld er her blevet bøjet på den aflange side, syet i begge ender og vendt med vrangen indad og ret udad. Til sidst er den sat fast på kanten af stoffet til sidesømmen (her dog lidt inde på stoffet, da noget af stoffet skal klippes af).

Det aflange stykke uld er her blevet bøjet på den aflange side, syet i begge ender og vendt med vrangen indad og ret udad. Til sidst er den sat fast på kanten af stoffet til sidesømmen (her dog lidt inde på stoffet, da noget af stoffet skal klippes af).

Lommeposen er klippet ud i forstof og riet rundt langs kanten.

Lommeposen er klippet ud i forstof og riet rundt langs kanten.

Forstoffet vendes med ret ind mod forstoffet og ries ovenpå det aflange uldstykke en halv cm fra kanten.

Forstoffet vendes med ret ind mod forstoffet og ries ovenpå det aflange uldstykke en halv cm fra kanten.

Den - næsten - færdige lomme. Jeg mangler lige i hånden at sy siderne af det aflange uldstykke fat til selve nederdelen.

Den – næsten – færdige lomme. Jeg mangler lige i hånden at sy siderne af det aflange uldstykke ned til selve nederdelen.

Klar, parat – SY!

Endelig fik jeg fat i mit uld til frakken! Det har jeg ventet på i en hel uge, men fordi Odenses Stof&Stil ikke havde nok metre af den farve, som jeg ønskede, var jeg nødt til at få mine forældre til købe det i Sønderborg til mig. I går kom de forbi Odense og havde det selvfølgelig med til mig! Skønt! Og farven, ja, den blev bordeaux!

Så hele dagen i dag har stået på frakkesyning – og jeg er faktisk kommet ret langt. Alt stof til den øvre del er klippet ud og syet sammen på min symaskine, sådan så overdelen gerne skulle passe til foret, der jo allerede er klar.

Når man begynder på et så stort et projekt – som jeg synes, at en frakke er, så kan det godt betale sig at gøre sig umage fra starten. Derfor anbefalede min Mor mig først at ri rundt langs papiret, efter at man har klippet stoffet ud, så sammensyningerne bliver så præcise som muligt. Derudover skal man starte med selvfølgelig at sætte knappenåle i stoffet, men dernæst også ri delene sammen, inden man syr på symaskinen. Dermed kan man rette stoffet til uden at skulle bruge en hel masse tid på at hive det stramme tråd op fra symaskinen. Riningen tager også tid, men jeg ved af erfaring, at det som sagt kan betale sig.

Fortsættelse følger …

Og farven blev bordeaux!

Og farven blev bordeaux!

Stofdelene er ved at blive klippet ud. Her er det ærmerne.

Stofdelene er ved at blive klippet ud. Her er det ærmerne.

Al forberedelsen før selve syningen tager en hel masse tid, men det kan i sidste ende betale sig at gøre sig umage med denne del!

Al forberedelsen før selve syningen tager en hel masse tid, men det kan i sidste ende betale sig at gøre sig umage med denne del!

En vigtig del er riningen - her langs papiret. Mine knappenåle har en lidt blød spids, så de ikke ødelægger forstoffets (eller fx silkens) tætvævede tråde. Mht. til at sætte dem i uld, er nålespidsens form vist af mindre betydning ...

En vigtig del er riningen – her langs papiret. Mine knappenåle har en lidt blød spids, så de ikke ødelægger forstoffets (eller fx silkens) tætvævede tråde. Mht. til at sætte dem i uld, er nålespidsens form vist af mindre betydning …

Så langt er jeg kommet her til aften. den skulle gerne være passet så godt til, at den passer med foret - jeg krydser fingre!

Så langt er jeg kommet her til aften. den skulle gerne være passet så godt til, at den passer med foret – jeg krydser fingre!

 

Nyt projekt – uldfrakken!

Jeg har altid mange ideer til, hvad jeg kunne gå i gang med at kreere. Denne gang bliver det forhåbentlig til virkelighed: en uldfrakke, som skal bruges NU til vinter (…)!

Jeg har søgt og søgt efter et mønster, jeg kunne bruge. Det er endt med, at jeg bruger et af Burdas mønstre (nr. 7348), men jeg laver en del om på den, så den får lige præcis de snit, som jeg har ledt efter i butikkerne, men forgæves ikke har kunnet finde. Det kan godt virke lidt uoverskueligt at lave om på et mønster, hvis man ikke har prøvet det før, men det er lidt ligesom en kageopskrift – man følger den som regel ikke helt til punkt og prikke, men resultatet bliver jo egentlig meget godt i sidste ende. Så jeg håber, at det samme gælder for min frakke …

Frakken er figursyet med svaj i nederdelen, skær lige under brystet og er knælang. Halsåbningen er lidt usikker endnu – trekantet eller rund. Hmm … Ideer?

Foret, som man kan se billeder af nedenfor, er jeg lige blevet færdigt med, så nu er det bare at komme i gang med ulden. Hvilket farve det bliver, må I vente med at se …

De to forsider i sort for.

De to forsider i sort for.

Klar parat - SY!

Klar parat – SY!

Hele foret er her syet sammen og tilpasset og skal nu "blot" indsættes i selv uldfrakken.

Hele foret er her syet sammen og tilpasset og skal nu “blot” indsættes i selv uldfrakken.

Mon ikke, at der skal kortes lidt af nederdelen - et par cm eller 15. Knælang bliver den nok.

Mon ikke, at der skal kortes lidt af nederdelen – et par cm eller 15. Knælang bliver den nok.