Striber en masse

Så blev jeg endelig færdig med mit største projekt til dato. I ca. 3 mdr. har jeg hæklet på dette store stribet tæppe. Ideen fik jeg efter at have set et gulvtæppe fyldt med farver. Og i og med at jeg har meget svært ved at begrænse mit valg af farver, måtte dette lige være et projekt for mig.

image

I starten trævlede jeg rigtig meget op, fordi jeg ønskede, at farverne skulle passe sammen på en bestemt måde, men efterhånden gav jeg den bare los og tænkte altså ikke SÅ meget over mit valg af farver.

Det er hæklet af omkring 20 forskellige farver i kauni uld med en hakkenål str. 5 med en wire på 120 cm. På garnomslaget anbefales at hækle med en nål str. 3, men ved at tage det et par numre større, bliver tæppet ikke så fast, men mere luftigt.

Egentlig havde jeg bare en masse rester fra mine to forrige tæpper, som jeg har lavet, som jeg tænkte, at jeg ville bruge. Men det endte selvfølgelig med, at jeg fik købt mange flere garnnøgler … Sådan så jeg nu har til mindst (!) et tæppe mere … (Yes …).

image

Jeg har igen benyttet mig af tunesisk hækling – simple stitch er brugt. Man starter med at slå 80 x 3 masker op i tre forskellige farver (den midterste er hvid eller sort) og slutter med 61 masker. Og så hækler man ellers bare derud af. Hver farverække er 7 rækker højt, og der er i alt 51 farverækker. Det vil altså sige, at jeg IKKE hækler fire kolonner og syer disse sammen bagefter – hele tæppet er hæklet ud i et!

For et par år siden hakkede jeg et halstørklæde, hvor jeg lavede en guide til, hvordan man laver farveskiftet. Det kan ses her.

image

image

Halstørklæde i Engleuld

I efteråret fik jeg lavet det her halstørklæde. Egentlig var det beregnet som en julegave, men jeg ombestemte mig, da farverne nok ikke passede særlig godt til vedkommende.

Et dejlig varmt - og ikke mindst blødt! - halstørklæde.

Et dejlig varmt – og ikke mindst blødt! – halstørklæde.

Det er lavet i Tusindfryds EngleUld købt i Tante Grøn i Odense. Farverne er følgende: mellemgrå (07), mørkebrun (47), orange (43) samt mørkegrøn (35). Ulden er enormt blødt, men består også af 70 % babyuld … Derudover har jeg brugt en hakkenål 5.0 med en 60 (40 kan sikkert også bruges) cm lang wire.

Halstørklædet er 32 cm bredt og 125 cm langt – vel at bemærke FØR, at det bliver hæklet sammen til et rør, og består af otte gange to firkanter, der måler ca. 16×16 cm. Først har jeg slået 40 luftmasker (lm) op med den ene farve (fx orange) og derefter lige efter 40 lm med en anden farve (fx mørkebrun). Man burde måske have slået 41 masker op i den sidste farve, da den sidste maske ikke fylder noget. Når man starter med 40 lm, skal man være opmærksom på, at man kun hækler 39 masker i resten af arbejdet.

Herefter skal der bare hakkes løs. Jeg hakker 19 rækker (dvs. 19 rækker frem (opsamlingsrække) og 19 rækker tilbage (afmaskningsrække)) med hver farve, før jeg i 20. række skifter til to nye farver (fx mørkegrøn og mellemgrå) osv. For mig passede de 19 rækker med, at firkanterne bliver kvadratiske. Hvis man hækler mindre/mere fast, kan man ændre på antallet af rækker.

Otte gange to - dvs. otte rækker med to firkanter i hver række.

Otte gange to – dvs. otte rækker med to firkanter i hver række.

Når man skifter mellem de to farver i en række, er det vigtigt at gøre dette korrekt, da der ellers vil komme et stort hul mellem farverne. Når man hakker fra højre mod venstre (opsamlingsrækken), skal den første farve (her: mørkegrøn) lægges bag den anden tråd (her: orange) (se billede). Hermed krydser den første tråd den anden.

Den grønne farve skal nu krydse den nye farve (orange) ved at blive lagt bag den orange farve.

Den grønne farve skal nu krydse den nye farve (orange) ved at blive lagt bag den orange farve.

Så slår man om den nye farve ...

Så slår man om den nye farve …

... og trækker igennem,

… og trækker igennem,

Når man derimod hakker fra venstre mod højre (afmaskningsrækken) er der ikke nogle forholdsregler. Her tager man blot den anden farve op og hækler videre. Teknikken hedder Intarsia, og på Youtube kan man også finde en guide.

Den orange tråd (som der lige er hakket en række med) lægges til side og den nye farve tages frem fra forrige række. Det vil nok heller ikke gøre noget, hvis den orange farve blev lagt på den modsatte side af den nye tråd.

Den orange tråd (som der lige er hakket en afmaskningsrække med) lægges til side og den nye farve tages frem fra forrige række. Det vil nok heller ikke gøre noget, hvis den orange farve blev lagt på den modsatte side af den nye tråd.

Og så slår man ellers blot om den nye farve ...

Og så slår man ellers blot om den nye farve …

... og trækker igennem.

… og trækker igennem.

Bagsiden kommer dermed til at se sådan her ud:

Bagsiden, når Intarsia-teknikken er brugt.

Bagsiden, når Intarsia-teknikken er brugt. Ja, kameralyset var måske ikke så optimalt her …

Når man har hæklet de 125 cm færdigt – eller ind til man synes, at det er langt nok, syer/hækler man de to ender sammen til et rør. Evt. kan dette gøres vha. flad sammenhækling.

Hakket halstørklæde færdigt og klar til brug! Haha, krøllerne har jeg desværre ikke nogen opskrift på ...

Hakket halstørklæde færdigt og klar til brug! Haha, krøllerne har jeg desværre ikke nogen opskrift på …

Kauni

For et par dage siden lagde jeg nogle billeder op på Facebook af mit færdiglavede tæppe i tunesisk hækling. Der kom rigtig mange kommentarer til indlægget, hvilket jeg selvfølgelig er meget glad og stolt over (især fordi langt de fleste var positive …). Tak for det!

Man kan da kun blive stolt efter at se alle de 'likes' og positive kommentarer, der er kommet til ens værk.

Man kan da kun blive stolt efter at se alle de ‘likes’ og positive kommentarer, der er kommet til ens værk.

Der blev stilt nogle spørgsmål angående valg af garn. Det var et bevidst valg, at det skulle være kauni – det var kun det, jeg gik efter fra starten. Grunden var nok PESCNOs valg af samme garn samt prisen.

Kauni er 100 % uld og det billigere end så meget andet garn (et nøgle vejer 150g og ikke 50g, som oftest ses). Prisen ligger på 70kr plus-minus. Man kan være heldig at finde enkelte farver på Internettet, hvor prisen er lidt lavere. Når jeg har købt ind til tæppet, har jeg primært brugt Garnhulen i Sønderborg, Tante Grøn i Odense og Bettekun på Internettet. Hos disse tre sælgere ligger prisen på mellem 69 og 74kr. Så jo, alt i alt har tæppet kostet nogle knaster (da jeg har brugt i alt ni nøgler), men det har nok også været en af de billigste uldudgaver, man kan lave. Og så gør det altså ikke noget, at det kradser – en lille smule. Et fif til, at det kommer til at kradse mindre, er, at man kan stryge det under et fugtigt hviskestykke, når man er helt færdig med arbejdet.

Der er jo et hav af farver, så det var ikke just nemt at vælge, hvilken farvekombination der skulle til. Og det skal så også siges, at der er kommet en ekstra farve med i tæppet – en farve som jeg i starten ikke havde indberegnet. Måden farverne spiller med hinanden, er jeg ret godt tilfreds med- da jeg ikke ligefrem synes, at det altid er så nemt med at kombinere farverne.

Det næste tæppe, jeg skal lave, skal helt sikkert også være i kauni, og denne gang tror jeg, at farven petroleum skal indblandes. Den farve er jeg blevet RET vild med!

Kauni 1.2

Alle mine forskellige farver. Og jeg er selvfølgelig allerede i gang med endnu et projekt i ulden – og har flere ideer i ærmet!

Nyeste skud på stammen. Den er simpelthen så flot! Dog en lille smule for blå på det her billede - lyset ville ikke, som jeg ville.

Nyeste skud på stammen. Den er simpelthen så flot! Dog en lille smule for blå på det her billede.

Tunesisk hæklet tæppe – DONE!

Yes, yes, yes!

Så blev jeg omsider færdig med mit store sofatæppe. Det har faktisk ikke taget mere end godt og vel halvanden måned, men alligevel synes jeg, at det har været længe undervejs. Det er jo det færdige resultat, man længe har stræbt efter, og som jeg nu sidder med i hånden.

200x125 cm - DONE!

200×125 cm – DONE!

Jeg har skrevet om det før her og her. Tæppet er lavet i kauni garn, som er uld – ikke af den blødeste kvalitet, men det er billigt, og der er et væld af farver at vælge imellem, således at farvekombinationerne bliver mange. Farverne, jeg har valgt, er følgende: LL7 (dyb lilla), MM (vinrød), LL4 (mørk pink), JJ2 (rosa), HH1 (lys grå meleret), HH3 (mellemgrå meleret), HH5 (mørkgrå meleret), RR2 (mørk grøn) og RR11 (forårsgrøn). Som man kan se, er der kommet en ekstra farve (mørk lilla) ind (ift. hvad jeg har skrevet tidligere), da tæppet blev lidt kortere end beregnet med de otte andre farver. Jeg hækler åbenbart meget stramt! Der er brugt ca. 95 g af LL7 og RR11 og 115 g af de andre syv farver (men husk på, at jeg hækler stramt!). I alt vejer tæppet altså lige knap 1 kg.

I hver garnnøgle er der 150 g (plus-minus), hvilket vil sige, at der er en del garn tilbage – men selvfølgelig har jeg allerede planer med det ..!

Jeg har slået 250 luftmasker op med en hakkenål str. 5,0. En 120 cm lang wire på hakkenålen er brugt. Hver farvestribe består af 19 rækker, som enten er lavet ensfarvet eller som melerede striber (se PESCNOs guide). Herved har jeg i alt fået 17 forskelligfarvede striber (melerede som ikke-melerede), der i alt giver et tæppe på 200 x 125 cm.

Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg begiver mig ud i så stort et projekt! Det har været sjovt – især når man har kunnet se fremgangen …

Og det passer bare perfekt til vores sofa (sammen med alle mine andre hjemmelavede puder og tæpper - som jeg selvfølgelig var nødt til at flytte ved dette photo shoot ...).

Og det passer bare perfekt til vores sofa (sammen med alle mine andre hjemmelavede puder og tæpper – som jeg selvfølgelig var nødt til at flytte ved dette photo shoot …).

Striber, striber og atter striber!

Striber, striber og atter striber!

Min hakketeknik blev efterhånden ret ensartet, som arbejdet skred frem - hvis jeg selv skal sige det!

Min hakketeknik blev efterhånden ret ensartet, som arbejdet skred frem – hvis jeg selv skal sige det!

Ideen til tæppet fik jeg ved at se dygtige PESCNOs version. Kig forbi hendes side og se det flotte resultat.

Så langt så godt!

For små to uger siden skrev jeg et indlæg, hvor jeg reklamerede med, at jeg skulle i gang med et større projekt. Indlægget kan læses her. Jeg havde 3.200 meter garn, som skulle omdannes til noget, der ville – og vil – komme til ar tage sin tid: et 130 x 190 cm stort tæppe! Det er altid et stort arbejde, når man går i gang med stort et projekt. Tidligere har jeg lavet patchworktæpper, men jeg fornemmer allerede nu, at det her kommer til at tage længere tid.

Indtil videre har jeg fået hakket (tunesisk hækling) ca. 55 cm med tre af de otte farver, som jeg viste i indlægget. Der er lang vej endnu, da hver række, som består af en opsamlingsrække og en afmaskningsrække, tager 16 min. – og der er i alt 285 rækker … 95 rækker er allerede færdige, så jeg er da godt på vej.

Jeg blev inspireret til at hakke for et par måneder siden, da jeg så PESCNOs fremragende guide til det nye hækleteknik.

Der skal i alt laves 15 striber á 19 rækker - i alt 285 rækker.

Der skal i alt laves 15 striber á 19 rækker – i alt 285 rækker.

Tunesisk hækling ser meget vævet ud.

Tunesisk hækling ser meget vævet ud.