Hjemmelavet dagbog (Fønix #15)

Det andet projekt, som jeg lavede til Fønix nr. 15, er en rejsedagbog lavet af karton, kraftigt papir, snor/garn og det, den nu skal dekoreres med. Jeg har allerede fået lavet to andre bøger siden, da de er ret simple at lave og sjove at dekorere. Herunder ses den, som jeg havde lavet til bladet. Den måler 20×15,5 cm.

Dagbog 4

Materialer: to stykker 20×19,5 cm karton (fx bagsiderne af to papirsblokke), 10 stk. 19×27 cm lidt kraftigt papir (fx akvarelpapir – kan fx købes i Søstrene Grene), snor, nål, lim, saks, hobbykniv, lineal, blyant

Papirerne foldes på midten på det korte led, så det foldede papir nu har målene 19×13,5 cm. Et tip til foldningen er at bruge en flad genstand, fx en bog eller en vinkelmåler. Bøj papiret (uden at lave foldningen), og læg nu den flade genstand forsigtigt over midten af papiret, hvor foldningen skal være, ved at trykke den “ned og hen imod” foldestedet. Herved undgår man at lave små hak i papiret, hvor fingeren ellers ville have presset papiret sammen.

IMG_0099

IMG_0101

I foldningen laves fem huller (fx med en nål) med 3,5 cm afstand. Det midterste hul ligger 9,5 cm fra kanten, og de andre hhv. 6 og 2,5 cm fra hver sin side.

Dagbog 1

 

 

 

Lim de to stykker karton sammen i forlængelse af hinanden, således at de overlapper med 3 cm (højre stykke øverst). Stykket måler nu 20×36 cm i længden. På den side, der nu vender opad, skal der nu laves fire falser (et snit, der ikke går hele vejen gennem kartonet) med en hobbykniv. Se tegning, hvor de skal være (de røde linjer, som er markeret på illustrationen). Dette er markeringer til foldelinjer, som nu forsigtigt foldes indad.

IMG_0135

Dagbog 2 IMG_0137

Imellem de to falser, der ligger hhv. 15,5 og 16,5 cm fra kanten, skal der også laves fem huller med 3,5 cm afstand (se illustration ovenfor). Det midterste hul ligger nu 10 cm fra kanten (da papstykket i alt er 1 cm bredere end papirstykkerne). Nu kan man sætte de 10 stk. papirer sammen med kartonet vha. af nål og snor/garn gennem papirets og papets huller. Dette gøres på følgende måde: stik nålen med snoren ned i 1, op i 2, ned i 3, op i 2, ned i 1, op i 4, ned i 5 samt op i 4, og til sidst bindes en knude ved 1 (se billederne herunder):

IMG_0104
IMG_0106
IMG_0107

IMG_0108
IMG_0109

IMG_0110

IMG_0111

IMG_0112

IMG_0113

Hermed får bogen denne ryg (læg mærke til faserne på begge sider):

IMG_0114

IMG_0116

Nu skal dagbogen blot dekoreres. Brug fx fotos, avisudklip, stempler, frimærker, tørrede blomster osv. Husk at en dagbog er personlig, så det er dig, der bestemmer, hvordan den skal se ud! Her ses et andet forslag til, hvordan størrelse og dekoraktion kan variere.

IMG_0173

 

Dekoration af stearinlys

Denne gang har jeg kastet mig ud i noget nyt, nemlig dekorering af lys med serviet. Et meget simpelt DIY projekt, som ikke kræver meget – hverken tid eller materialer.

Lysene her er købt i IKEA.

Lysene her er købt i IKEA. Og den skarpe (musikalske) læser, kan se, at jeg har vendt noderne den forkerte vej på det ene lys (utroligt, når jeg nu selv er musiker …).

Man har brug for selve lysene (små som store), limlak/decoupagelim, en dekorativ serviet samt en skarp saks.

Lys, lim og serviet - og selvfølgelig en saks (den glemte jeg på billedet).

Lys, lim og serviet – og selvfølgelig en saks (den glemte jeg på billedet).

Start med at hive det yderste lag af servieten. Det er kun dette lag, der skal bruges. Klip det evt. til, så det passer til størrelsen af lyset.

Men hvis først begynder at nærstudere sådan en serviet, finder man ud af, at den faktisk består af flere lag, så tjek lige, at du kun har et lag tilbage, elles kan det godt skabe problemer og falde af lysene senere.

Hvis man først begynder at nærstudere sådan en serviet, finder man ud af, at den faktisk består af mange lag, så tjek lige, at du kun har ét lag tilbage, elles kan det godt skabe problemer og falde af lyset senere. Man skal næsten kunne kigge gennem laget.

Lyset smøres/pensles med limet hele vejen rundt. Hver opmærksom på, at især kanterne, oppe som nede, er meget vigtige, så fugt dem gerne flere gange med limet. Jeg brugte blot min finger til at smøre lyset med. Herefter lægges lyset på servietten og rulles helt ind i det.

Lim på fingeren og serviet på lyset, og så skal der rulles.

Lim på fingeren og serviet på lyset, og så skal der rulles.

Lad et lille stykke af servietten overlappe den anden ende af den, og smør den lille lap med lidt lim. Herved vil man stort set ikke se overgangen – hvilket selvfølgelig afhænger meget af den valgte serviets mønster.

Læg lidt lim langs den lille flap og pres den så ned, så det overlapper den anden ende af servietten. Med mit valg af mønster bliver overgangen stort set usynlig (jeg kender i hvert fald ikke den melodi, som noderne danner ...).

Læg lidt lim langs den lille flap og pres den så ned, så det overlapper den anden ende af servietten. Med mit valg af mønster bliver overgangen stort set usynlig (jeg kender i hvert fald ikke den melodi, som noderne danner …).

Og så er det ellers bare med at klippe det til med en skarp saks, og voila, så har man to fine lys – som man næsten ikke kan nænne af brænde ned …

En skarp saks gør underværker i dette tilfælde, for så bliver kanten også skarp og falder i et med lysets kant.

En skarp saks gør underværker i dette tilfælde, for så bliver kanten også skarp og falder i et med lysets kant.

Etui i tern

Så er der endnu engang færdiggjort et hæklet etui! Dem er der efterhånden en del af … Den her er igen igen lavet ud fra fri fantasi.

Det færdige resultat. Rimelig okay med den grønne lynlås, synes jeg.

Det færdige resultat. Rimelig okay med den grønne lynlås, synes jeg.

Jeg har brugt en hæklenål 3.0, og bomuldgarnet er fra Tante Grøn i Odense og kaldes Blomsterfrø og Bio Blomsterfrø. Farverne er følgende:
Bio Blomsterfrø: rabarber (5)
Blomsterfrø: nude (41), sart meleret grå (45), mellem grå (46), grøn (13), bordeaux (37)
Derudover har jeg brugt en 20 cm lang lynlås og matchende stof til for (begge fra Stof&Stil).

Jeg startede med at slå 61 lm op.

61 luftmasker (lm).

61 luftmasker (lm).

1. række: rundt langs hele strengen har jeg hæklet fm (i alt 120). Ved den førstlavede lm (altså for enden at strengen) hækles to fm. Fm nr. 120 hækles i den førstlavede fm. Der hækles hermed i en spiral.

Der hækles 60 fm på den ene side af strengen ...

Der hækles 60 fm på den ene side af strengen …

... og 60 på den anden side (med den sidste i første fm).

… og 60 på den anden side (med den sidste i første fm).

2. række: de ti første fm hækles i samme farve (her: rabarber). Herefter skiftes farve (her: nude).

Skiftevis rabarber og nude.

Skiftevis rabarber og nude.

3.-6. række: som række 2. Herved fås det skrå mønster, som ses på det færdige resultat.

7. række og frem: efter at have hæklet fem rækker med skiftevis to farver, skifter man til to nye farver osv.

Det færdige - hæklede - etui.

Det færdige – hæklede – etui.

Jeg har her lavet en lille guide til, hvordan man skifter farve, og hvordan man gemmer den ene af de to farver i hver række, så den ikke kan ses på bagsiden.

Først farveskiftet: Efter at have hæklet ti fm med den ene farve, er det tid til at skifte til en ny farve. Den 10. fm laves ved, at man stikker nålen ned i næste maske, slår om og trækker igennem. I stedet for nu at slå om den samme farve, slår man om den nye farve og trækker igennem begge løkker. Hermed får man et flot farveskift. Se billederne herunder.

Den tiende lm startes med at

Den tiende lm startes ved at stikke nålen i næste maske, slå om og træk igennem.

Herefter slås om den nye farve.

Herefter slås om den nye farve.

Der trækkes igennem alle tre løkker, så man nu sidder med en løkke med den nye farve.

Der trækkes igennem begge løkker, så man nu sidder med en løkke med den nye farve. Herefter hækles der ti fm med denne farve, og den tiende laves som vist her.

At gemme den anden farve (tapestry crochet): Dette er straks lidt mere besværligt! Jeg bruger en teknik, som jeg selv ‘opfandt’, og som nok ikke er den hurtigste, men derimod den nemmeste for mig. Den farve, som IKKE skal bruges i de næste ti fm, lægges (lidt stramt) foran den sidstopslåede maske, så garnet hænger ned foran det arbejde/projekt, man er i gang med. Den næste maske hækles som sædvanligt, men hele tiden med nålen bag garnet, der hænger ned foran. Masken man skal lave må altså ikke krydse det hængende stykke garn. Prøv at se billederne – og så giver det nok mere mening …

Man sætter nålen ned i næste maske BAGVED  garnet, der hænger ned foran arbejdet.

Man sætter nålen ned i næste maske BAGVED garnet, der hænger ned foran arbejdet.

Der slås om garnet (som man jo gør ved en fm), trækker igennem og afslutter masken.

Der slås om garnet (som man jo gør ved en fm), trækker igennem og afslutter masken. Hermed hænger garnet stadig ned foran den nu færdiggjorte maske.

Når man vender arbejdet om, kan man ikke se den anden farve, da den jo ligger gemt inde mellem maskerne.

Når man vender arbejdet om, kan man ikke se den anden farve, da den jo ligger gemt inde mellem maskerne.

Efter at have hæklet etuiet, som måler 20 x 11 cm, syer man lynlås og stoffet sammen. Jeg syer først de to stykker stof (22 x 13 cm) fast på hver side af lynlåsen, hvorefter jeg syer de to stykker stof sammen langs de sidste tre sider.

Stoffet sættes fast på lynlåsen med nåle. Vrangsiden af lynlåsen hæftes mod retsiden af stoffet.

Stoffet sættes fast på lynlåsen med nåle. Vrangsiden af lynlåsen hæftes mod retsiden af stoffet.

Og så er det symaskinens tur.

Og så er det symaskinens tur.

Til sidst skal stof og lynlås sys fast til det hæklede etui, som jeg gør med ganske små sting langs kanten – i hånden.

Farven på tråden skal passe med lynlåsens farve.

Farven på tråden skal passe med lynlåsens farve.

Og her er så det færdige arbejde. Som sagt, endnu et etui, som jeg ikke helt ved, hvad skal bruges til. Måske til alle mine hæklenåle …

Og så blev den færdig!

Og så blev den færdig!

Og færdig. Og man kan næsten ikke se de små sting indvendigt.

Og man kan næsten ikke se de små sting indvendigt.

Strik i Mini Alpakka

Så er det blevet efterår – og sandelig også ferie for mit vedkommende! Skønt! Jeg er taget hjem til mine forældre til fødselsdag og afslapning. Og en ny hjemmestrikket bluse!! Jeg havde så venligt (…) overrakt min mor en opskrift fra “Alt om Håndarbejde – Strikkemagasinet” nr. 08/2013 i håb om, at hun ville strikke en bluse til mig til her til vinter (strikke er noget af det, jeg – endnu! – ikke har bevæget mig ud i at forsøge mig med). Og det ville hun – heldigvis … Herunder kan man så se, hvad der er kommet ud af det. “Vi” har lavet lidt om i opskriften, så den fx ikke går ned i en spids bagpå, og desuden er den strikket i Sandnes Garns Mini Alpakka farve 1032.

Og jeg har kun en ting at sige: vinter kom bare an!

Hold da op, hvor kommer man til at se lang og flot ud med det her widescreenkamera - haha!

Hold da op, hvor kommer man til at se lang og flot ud med det her widescreenkamera – haha!

Flot mønster med vist nok ni forskellige rækker! Der skulle vist og trævles op - mange gange!

Flot mønster med vist nok ni forskellige rækker! Der skulle vist og trævles op – mange gange!

Halsrundingen er jeg ret vild med.

Halsrundingen er jeg ret vild med.

Flot flot - stort skulderklap og tak til min mor!

Flot flot – stort skulderklap og tak til min mor!

Nej, den har ikke været helt billig. Ni nøgler - mener jeg - mini alpakka garn skulle der bruges.

Nej, den har ikke været helt billig. Ni nøgler – mener jeg – Mini Alpakka garn skulle der bruges.