Kunst og arkitektur i Kolding

I fredags skulle der ske lidt andet ift. de sidste 2-3 uger! Vi skulle på en smuttur til Kolding. Det var lige, hvad vi trængte til efter at have brugt alle dagens lyse timer i flere uger indenfor i tegnesalen. Vores lærere havde arrangeret, at vi efter frokost skulle med taxa til Kolding, hvor der var planlagt lidt forskellige ting.

Første stop var TRAPHOLT, et museum for kunst, design og kunsthåndværk, hvor jeg aldrig før havde været. Historien om Børge Mogensen og alle hans stole fyldte meget af museet, men derudover var der en fotoudstilling, en udstilling om havets forurening (mht. plastik og andre materialer) samt en mindre udstilling, hvor en del moderne kunst var udstillet. Vi fik til opgave at fokusere meget på lyset i rummene og skitsere nogle af dem ned i en skitsebog. Derfor ses herunder også et par billeder, hvor lysindfaldet fra vinduerne ses.

Lysindfaldet fra et stort, rundt loftsvindue. Det spaltede lys fra gitteret i vinduet dannede nogle sjove former ned på væggene.

Lysindfaldet fra et stort, rundt loftsvindue. Det spaltede lys fra gitteret i vinduet dannede nogle sjove former ned på væggene.

Et foto som jeg rigtig godt kan lide, er det her, som er taget i et rum, der omkranser en udvendig gård. Lyset her er helt fantastisk og lidt huleagtigt, fordi man ikke kan se horisonten ud af vinduet. Skitsen af rummet/gangen blev ikke nær så flot.

Et foto som jeg rigtig godt kan lide, er det her, som er taget i et rum, der omkranser en udvendig gård. Lyset her er helt fantastisk, og der var huleagtigt, fordi man ikke kan se horisonten ud af vinduet.

Stole af Børge Mogensen.

Stole af Børge Mogensen.

Et sjovt loftsvindue, der kan være lidt svært at gennemskue på dette 2D-foto (og var heller ikke helt nemt at skitsere i bogen). Men lys og skygger danner noget sjovt.

Et sjovt loftsvindue, der kan være lidt svært at gennemskue på dette 2D-foto (og var heller ikke helt nemt at skitsere). Men lys og skygger danner noget sjovt.

En del af værket Triptykon af Nick Caves, som er kåret til museets mest populære værk. Den er, som man kan se, klistret til med skinnende hvide knapper, hvilket gav en sjov effekt i lyset med dens funklende skær.

En del af værket Triptykon af Nick Caves, som er kåret til museets mest populære værk. Den er, som man kan se, klistret til med skinnende hvide knapper, hvilket gav en sjov effekt i lyset med dens funklende skær.

Et billede, som en af de andre stoppede op ved. Hvad er der på billedet? En pejs, et bassin og en udsigt. Vi er 100 % sikker på, at opgaven, som vi lavede i sidste weekend har været inspireret af dette værk ..!

Et billede, som en af de andre stoppede op ved. Hvad er der på billedet? En pejs, et bassin og en udsigt! Vi er 100 % sikker på, at opgaven, som vi lavede i sidste weekend har været inspireret af dette værk ..!

 Den del, som helt klart interesserede mig mest på museet, var den guidede tur i Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex. Sommerhuset er en prototype på et hus til mindre familier, som selv skulle kunne vælge antallet af kuber á 10m2, som deres hus skulle bestå af. Husene kom desværre aldrig i produktion, men det siges, at et firma i dag måske vil begynde at producere dem.

TRAPHOLT kan helt klart anbefales, hvis man er interesseret i især moderne kunst. Selve museets arkitektur er også ret interessant og ligger med en flot udsigt udover Kolding Fjord.

Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex, bestående af sex kuber, altså i alt 60m2. De store vinduer byder naturen indendøre.

Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex, bestående af seks kuber, altså i alt 60m2. De store vinduer byder naturen indendøre.

Udsigten fra sommerhuset over Kolding Fjord. Sommerhuset har dog kun ligget her i få år (efter at museet overtog det), men udsigten ville Arne Jacobsen nok ikke have klaget over.

Udsigten fra sommerhuset over Kolding Fjord. Sommerhuset har dog kun ligget her i få år (efter at museet overtog det fra Arne Jacobsens familie), men udsigten ville Arne Jacobsen nok ikke have klaget over.

Efter TRAPHOLT gik vi langs Kolding Fjord og ned til Koldinghus, hvor vi lige hurtigt kiggede ind af porten for at se på den restaurering, der var/ikke var i gang; man har valgt at restaurere noget af borgen, mens andet må forfalde “naturligt”. Vi var også et smut på Skt. Nicolai for at se en udstilling mest henvendt til børn, men vi fik også “lov” til at komme ind og kigge. Det var en udstilling, hvor man prøvede at kombinere kunsten med matematikken til inspiration for folkeskolens lærere. Vi sluttede vores lille tur på The Mokka Cafe med aftensmad, inden vi tog taxaen tilbage til Rødding, hvor vi selvfølgelig fik set EM-håndboldsemifinalen …

Pinterest – de kreatives Youtube

Når jeg får inspiration til alle mine kreative projekter, sker det ofte helt tilfældigt. Nogle gange er det ved at kigge i et magasin – fx Boligmagasinet eller IN, eller på nogle hjemmeside eller andet. I dag sad jeg til undervisning og fandt pludselig på ideen til at sy et nyt patchworktæppe i farverne brun, grå, orange og bordeaux, fordi en medstuderende foran mig sad med et tørklæde med et superflot mønster. I de næste 30 sek. fik jeg ikke ret meget ud af undervisningen – tankerne skulle hurtigt grifles ned på papir. Andre gange ligger jeg i sengen og er lige ved at falde i søvn, når jeg så kommer i tanke om en detalje til et arkitekttegnet hus, jeg er ved at samle ideer til. Og lige nu ligger der et hæfte foran mig, som jeg skal have dekoreret med en kantet mønster. Nogle siger, at de kreative tanker kommer, når man keder sig – umiddelbart tror jeg dog, at hvad som helst kan få en ide frem – tidspunktet og “humøret” til en kreativ tanke skal blot være der samtidig …

I foråret støtte jeg på hjemmesiden Pinterest, som jeg vil kåre til de kreatives univers! Min veninde havde “pinned” nogle bryllupskjoler, som meget hurtigt fik min interesse (og nysgerrig blev jeg, fordi jeg lige i et splitsekund troede, at min barndomsveninde INTET havde fortalt mig om en forlovelse – som der så ikke var noget af alligevel … Mon ikke, at bryllupskjolerne bare skulle gemmes til den dag, hvor ringen skulle sættes på fingeren!?). Her finder du ALT! Og jeg mener ALT – til ideer til nye projekter. Jeg har selv fået en ny ide – udover tæppet – i dag.

Enten kan du bare slå op på den “rene” hjemmeside (www.pinterest.dk), eller også kan du søge på et specifikt emne – fx skirt, travel diary, jewelry, chair osv. osv. Det er et vidunderligt univers, man kommer ind i. Jeg har selv en profil/mappe derinde, hvor jeg samler mine “pins”; ideer, som jeg godt kunne tænke mig at lave videre på en dag (under “pinners” søger man på mit navn).

Så hvis man mangler nogle kreative ting at gå i gang med, så skal man blot trykke på linket oven over, og så har man snart ikke tid til hverken at sove, spise eller læse i de næste mange mange dage.

HJÆLP! Nu er mine morgenmadsboller brændt på i fælleskøkkenets ovn! Jeg må løbe … HURTIGT! … 5 min. senere: Og de var så sorte … Suk! Ja, man kan hurtigt bruge en hel aften på Pinterest (ligesom med Youtube) …

Nogle tilfældige kreative fund, der er poppet op i dag.

Nogle tilfældige kreative fund, der er poppet op i dag.

Her er nogle af mine "pins", som jeg efterhånden skal arbejde videre med.

Her er nogle af mine “pins”, som jeg efterhånden skal arbejde videre med.

Hos mange af de forskellige pins er der fremgangsmåde til, hvordan man kommer i gang med de kreative projekter.

Hos mange af de forskellige pins er der fremgangsmåde til, hvordan man kommer i gang med de kreative projekter.

Rikke Darling

En maler, som jeg har set riiigtig meget op til, er Rikke Darling. Jeg fandt hendes hjemmeside helt tilfældigt for ca. 5 år siden, da jeg søgte efter noget inspiration til min malerentusiasme, som jeg engang imellem har i periode. Og hendes kunst er LIGE min stil! Hun bruger et hav af farver, skarpe farvekontraster, til tider sjove kvindefigurer, og så er det i det hele taget bare meget abstrakt! Hvis pengene engang er der, så ender det nok med, at jeg køber et maleri af hende …

Jeg synes specielt, at hun er god til at pifte billedet op/sætte prikken over i’et ved at bruge en enkelt skarp farve i begrænset mængder på overfladen af billedet. Jeg har ihærdigt prøvet at gøre hende kunsten efter ved også at male lag-i-lag, men jeg må nok erkende, at mester kræver øvelse! Mine malerier kommer op i et senere indlæg.

Krydsene i øverste hjørne er IKKE en del af hendes maleri (jeg kan bare ikke fjerne dem …).

De røde pletter sætter virkelig prikken over i'et i dette maleri.

De røde pletter sætter virkelig prikken over i’et i dette maleri.

"Prepared for life" - hvad mon hun har tænkt sig med den titel!? Spædende er maleriet i hvert fald.

“Prepared for life” – hvad mon hun har tænkt med den titel!? Spændende er maleriet i hvert fald.

Et af hendes lidt større malerier. Det måler 150x100cm og hedder "Paraglide", hvilket måske giver meget god mening ...

Et af hendes lidt større malerier. Det måler 150x100cm og hedder “Paraglide”, hvilket måske giver meget god mening …

Kære lille Mormor

Jeg har været kreativ i rigtig mange år! Hvor længe ved jeg ikke, men jeg ved, at megen af min inspiration har jeg fået fra min kære Mormor. Hun har altid haft et hav af projekter (både hvad angår de kreative inde i huset, men lige så meget udenfor i hendes lille, men meget hyggelige og blomstrede have) i gang, så det er altid spændende at høre, hvad hendes seneste produkter er!

Jeg husker især, når jeg sammen med min fætter og søster i sommerferierne har siddet og malet på lærreder, lavet kastanjedyr og lerfugle, lavet blomsterkranse af tørrede blomster, malet/klistret ikoner, malet på sten osv. osv.

Hendes seneste produkter kan man se på hendes hjemmeside www.britakokholm.dk. Her er et par af hendes fantastiske billeder:

Et af mine yndlingsmalerier, som min Mormor har malet på flere gange - billede på billede kan man kalde det.

Et af mine yndlingsmalerier, som min Mormor har malet på flere gange – billede på billede kan man kalde det.

Også et rigtigt godt billede af min Mormor! Og skønne farver!

Også et rigtigt godt billede af min Mormor! Og skønne farver!