Puf i uld

Jeg KAN ikke gå ind i Stof&Stil uden at få noget med hjem derfra! Sådan var det også foregående weekend, da jeg var med min søster i Stof&Stil i Sønderborg. Her stod en fin fin puf i udstillingsvinduet i noget meget lækkert uld, som jeg ikke kunne stå for. Dog valgte jeg noget uld, der var en anelse billigere, nemlig “Uldfilt lys grå melange” (article no. 310281), som består af 80 % uld og 20 % polyester. Puffens mønsternummer er 90178.

IMG_0294

IMG_0292

Den tog ikke lang tid at lave – jeg vil skyde på omkring fire-fem timer inkl. alt. Jeg lavede en lille ændring undervejs. Idet uldet, som jeg har valgt, er lidt mere eftergivelig end det, der oprindeligt var brugt i butikken, valgte jeg, at lave den indvendige “pose” en anelse større, så uldet udenom kommer til at sidde så stramt som muligt.

Som man kan se herunder, så blev det en ordentlig kleppert!

IMG_0287

IMG_0291

Den kommer nu til at erstatte en anden og meget mere farverig puf, som kan ses her.

Kunst og arkitektur i Kolding

I fredags skulle der ske lidt andet ift. de sidste 2-3 uger! Vi skulle på en smuttur til Kolding. Det var lige, hvad vi trængte til efter at have brugt alle dagens lyse timer i flere uger indenfor i tegnesalen. Vores lærere havde arrangeret, at vi efter frokost skulle med taxa til Kolding, hvor der var planlagt lidt forskellige ting.

Første stop var TRAPHOLT, et museum for kunst, design og kunsthåndværk, hvor jeg aldrig før havde været. Historien om Børge Mogensen og alle hans stole fyldte meget af museet, men derudover var der en fotoudstilling, en udstilling om havets forurening (mht. plastik og andre materialer) samt en mindre udstilling, hvor en del moderne kunst var udstillet. Vi fik til opgave at fokusere meget på lyset i rummene og skitsere nogle af dem ned i en skitsebog. Derfor ses herunder også et par billeder, hvor lysindfaldet fra vinduerne ses.

Lysindfaldet fra et stort, rundt loftsvindue. Det spaltede lys fra gitteret i vinduet dannede nogle sjove former ned på væggene.

Lysindfaldet fra et stort, rundt loftsvindue. Det spaltede lys fra gitteret i vinduet dannede nogle sjove former ned på væggene.

Et foto som jeg rigtig godt kan lide, er det her, som er taget i et rum, der omkranser en udvendig gård. Lyset her er helt fantastisk og lidt huleagtigt, fordi man ikke kan se horisonten ud af vinduet. Skitsen af rummet/gangen blev ikke nær så flot.

Et foto som jeg rigtig godt kan lide, er det her, som er taget i et rum, der omkranser en udvendig gård. Lyset her er helt fantastisk, og der var huleagtigt, fordi man ikke kan se horisonten ud af vinduet.

Stole af Børge Mogensen.

Stole af Børge Mogensen.

Et sjovt loftsvindue, der kan være lidt svært at gennemskue på dette 2D-foto (og var heller ikke helt nemt at skitsere i bogen). Men lys og skygger danner noget sjovt.

Et sjovt loftsvindue, der kan være lidt svært at gennemskue på dette 2D-foto (og var heller ikke helt nemt at skitsere). Men lys og skygger danner noget sjovt.

En del af værket Triptykon af Nick Caves, som er kåret til museets mest populære værk. Den er, som man kan se, klistret til med skinnende hvide knapper, hvilket gav en sjov effekt i lyset med dens funklende skær.

En del af værket Triptykon af Nick Caves, som er kåret til museets mest populære værk. Den er, som man kan se, klistret til med skinnende hvide knapper, hvilket gav en sjov effekt i lyset med dens funklende skær.

Et billede, som en af de andre stoppede op ved. Hvad er der på billedet? En pejs, et bassin og en udsigt. Vi er 100 % sikker på, at opgaven, som vi lavede i sidste weekend har været inspireret af dette værk ..!

Et billede, som en af de andre stoppede op ved. Hvad er der på billedet? En pejs, et bassin og en udsigt! Vi er 100 % sikker på, at opgaven, som vi lavede i sidste weekend har været inspireret af dette værk ..!

 Den del, som helt klart interesserede mig mest på museet, var den guidede tur i Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex. Sommerhuset er en prototype på et hus til mindre familier, som selv skulle kunne vælge antallet af kuber á 10m2, som deres hus skulle bestå af. Husene kom desværre aldrig i produktion, men det siges, at et firma i dag måske vil begynde at producere dem.

TRAPHOLT kan helt klart anbefales, hvis man er interesseret i især moderne kunst. Selve museets arkitektur er også ret interessant og ligger med en flot udsigt udover Kolding Fjord.

Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex, bestående af sex kuber, altså i alt 60m2. De store vinduer byder naturen indendøre.

Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex, bestående af seks kuber, altså i alt 60m2. De store vinduer byder naturen indendøre.

Udsigten fra sommerhuset over Kolding Fjord. Sommerhuset har dog kun ligget her i få år (efter at museet overtog det), men udsigten ville Arne Jacobsen nok ikke have klaget over.

Udsigten fra sommerhuset over Kolding Fjord. Sommerhuset har dog kun ligget her i få år (efter at museet overtog det fra Arne Jacobsens familie), men udsigten ville Arne Jacobsen nok ikke have klaget over.

Efter TRAPHOLT gik vi langs Kolding Fjord og ned til Koldinghus, hvor vi lige hurtigt kiggede ind af porten for at se på den restaurering, der var/ikke var i gang; man har valgt at restaurere noget af borgen, mens andet må forfalde “naturligt”. Vi var også et smut på Skt. Nicolai for at se en udstilling mest henvendt til børn, men vi fik også “lov” til at komme ind og kigge. Det var en udstilling, hvor man prøvede at kombinere kunsten med matematikken til inspiration for folkeskolens lærere. Vi sluttede vores lille tur på The Mokka Cafe med aftensmad, inden vi tog taxaen tilbage til Rødding, hvor vi selvfølgelig fik set EM-håndboldsemifinalen …

Det’ Leth CD-holder

Her er et projekt, som jeg arbejdede på i folkeskolen for efterhånden snart 10 år siden. Dengang var jeg helt vild med at se “Det’ Leth” (ja, det var jeg altså!), fordi han altid lavede en masse sjove løsninger på ting, som jeg aldrig selv kunne have fundet på. Det her projekt, min CD-holder, var Leth også med til at lave i et af hans mange tv-programmer. Jeg viste ideen til min sløjdlærer i 8. klasse, og han var med på projektet med det samme. Men at det skulle komme til at tage 4-5 sløjdtimer, før jeg var færdig, havde vi vist ikke regnet med …

… da proceduren er meget enkel! Det eneste, der skal bruges, er, fire lange brædder, som er 15 cm i bredden og ca. 100 cm (de to lange sider) hhv. 50 cm (de to korte sider) lange samt to stykker af et efeuhegn med 3 x 6 kvadrater + lidt ekstra i hver af spidserne. Og så selvfølgelig nogle søm, en hammer og en boremaskine.

Man starter med at måle ud, hvor langt fra kanten, at hegnene skal stikkes i træet. Jeg har valgt en afstand på 7 cm mellem de to hegn, hvor den yderste står 1,5 cm fra kanten. Nu skal man så meget præcist (!) afmærke, hvor der skal bores huller i træet. Afstanden mellem hver ståltråd er nemlig ikke hel den samme (da jeg forestiller mig, at efeu er lidt ligeglade med millimetermål …). Efter at have boret hullerne, stikkes alle ståltrådsenderne blot i, og til sidst hamrer man træbrædderne sammen i enderne.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har plads til den i vores lejlighed pt, men når vi engang får en større stue, vil jeg helt sikkert tage den i brug. I den forbindelse tænker jeg dog at få den enten malet eller slæbet glat.

Men altså, endnu et nemt projekt, der dog alligevel kræver lidt tålmodighed.

CD-holder med plads til rigtig mange CDer ...

CD-holder med plads til rigtig mange CDer …

Man skal afmåle hullerne til hegnet meget præcist, da afstanden mellem ståltrådene på ingen måde er den samme mellem dem alle. Atomic Kitten-CDen må være et godt tegn på, at jeg ikke har brugt CD-holderen i lang tid ...

Man skal afmåle hullerne til hegnet meget præcist, da afstanden mellem ståltrådene på ingen måde er den samme mellem dem alle. Atomic Kitten-CDen må være et godt tegn på, at jeg ikke har brugt CD-holderen i laaang tid …

Og så er der oven i købet plads til "pussenusseting" ... (min kæreste elsker mig for alle mine pynteting - NOT!).

Og så er der oven i købet plads til “pussenusseting” … (min kæreste elsker mig for alle mine pynteting – NOT!).

Pif paf PUF!

Den kreative genstand, som jeg har lavet til vores lejlighed, og som min kæreste synes allerbedst om, er vores puf til sofaen! Ingen tvivl om det. Den puf, der matchede vores sofa, da vi købte denne, var for stor til vores stue, og jeg lovede i stedet at lave den her.

Den er meget simpel at lave – ligesom det meste af det, jeg laver. Jeg har klippet seks kvadrater i størrelsen 45 x 45 cm. Og faktisk har jeg lidt ligesom ved min tehætte lavet en inderpose og en yderpose. Den indre pose består selvfølgelig også af seks sider i nogle reststoffer (den kan alligevel ikke ses). De to poser har jeg syet sammen hver for sig. Den inderste pose blev lavet først, men kun fem af de seks sider er blevet syet helt på, mens jeg har ladt den ene og sidste side stå åben ved den sidste og fjerde kant, så jeg har kunnet fylde posen op med krøyerkugler. Den sidste side er dernæst lukket i hånden. Den yderste pose er lavet på samme måde – dog bliver den sjette side ikke syet på (i hånden), før hele inderposen med kuglerne er lagt i. Så er det bare at sy den sidste side på, og så har man en dejlig, blød puf.

Man kan lave den mere eller mindre blød, hvilket blot afhænger af, hvor mange kugler man tager i den. Man skal dog være opmærksom på, at krøyerkuglerne med tiden falder lidt sammen, sådan så den bliver lidt løsere med tiden, desto mere man bruger den. Jeg har valgt nogle lidt sjove og skarpe farver (kun fordi jeg er farveglad!), og som man kan se på billedet, så har jeg syet et firkantet mønster på den ene side, så alle siderne ikke bliver ens. På bagsiden – ift. hvordan billedet er taget – er en af siderne sågar også sorte.

Det er kun op til en selv og ens fantasi, hvordan den kommer til at se ud!

Vores kubiske puf er flittigt blevet brugt - ja, hvis ikke hver dag, så næsten i hvert fald.

Vores kubiske puf er flittigt blevet brugt – ja, hvis ikke hver dag, så næsten i hvert fald.

Stort, praktisk og simpelt – pallebordet!

Det her bliver et kort indlæg, da det godt nok er et stort projekt, men også meget simpelt! Jeg fik ideen til projektet efter at have kigget i diverse boligmagasiner, hvor møblet gik igen og igen og igen. Nogle steder opfordrede de til at købe det, mens de andre steder skrev om det som et DIY (do it yourself) projekt, fordi det simpelthen kan laves af stort set hvem som helst. Den sidste hoppede jeg på. Og jeg snakker selvfølgelig om mit pallebord.

Det eneste man skal bruge er en palle og fire ben – og en skruetrækker eller lignende. Pallen fandt jeg ude foran en butik – forladt. Ejerne sagde god for, at jeg snuppede den med – for så var de af med den. Så var det ellers bare i Silvan og købe de fire ben. Egentlig ville jeg gerne have haft fire hjul, men jeg var – igen – for nærig. De fire stålben kostede derimod kun 100 kr. Og så var det bare at skrue dem på, vende bordet – og ja, så har jeg et nyt stuebord, som der i den grad er plads til at smække benene op på. Desværre har jeg endnu ikke plads til den i min egen lejlighed, så den står pænt opmagasineret hos mine forældre. Men jeg kan supergodt lide det, specielt pga. de praktiske hylder, som jo automatisk følger med sådan en palle.

For ikke at korte indlægget af her, så kan jeg lige uddybe med, at jeg også tørrede min palle af for spindelvæv … Og så tænker jeg på, at jeg i fremtiden gerne vil have en glasplade på, så overfladen ikke bliver helt så upraktisk (tekopper kan nemt stå og vippe i hullet mellem brædderne og splintre kan nok heller ikke undgås på sigt).

Mit store og meget ubehandlede og rustikke møbel i en ikke-passende stue.

Mit store og meget ubehandlede og rustikke møbel i en ikke-passende stue …

Lidt tættere på hyldepladsen og det lidt sjove stempel, som jeg helt klart vil bevare.

Lidt tættere på hyldepladsen og det lidt sjove stempel, som jeg helt klart vil bevare.