Striber en masse

Så blev jeg endelig færdig med mit største projekt til dato. I ca. 3 mdr. har jeg hæklet på dette store stribet tæppe. Ideen fik jeg efter at have set et gulvtæppe fyldt med farver. Og i og med at jeg har meget svært ved at begrænse mit valg af farver, måtte dette lige være et projekt for mig.

image

I starten trævlede jeg rigtig meget op, fordi jeg ønskede, at farverne skulle passe sammen på en bestemt måde, men efterhånden gav jeg den bare los og tænkte altså ikke SÅ meget over mit valg af farver.

Det er hæklet af omkring 20 forskellige farver i kauni uld med en hakkenål str. 5 med en wire på 120 cm. På garnomslaget anbefales at hækle med en nål str. 3, men ved at tage det et par numre større, bliver tæppet ikke så fast, men mere luftigt.

Egentlig havde jeg bare en masse rester fra mine to forrige tæpper, som jeg har lavet, som jeg tænkte, at jeg ville bruge. Men det endte selvfølgelig med, at jeg fik købt mange flere garnnøgler … Sådan så jeg nu har til mindst (!) et tæppe mere … (Yes …).

image

Jeg har igen benyttet mig af tunesisk hækling – simple stitch er brugt. Man starter med at slå 80 x 3 masker op i tre forskellige farver (den midterste er hvid eller sort) og slutter med 61 masker. Og så hækler man ellers bare derud af. Hver farverække er 7 rækker højt, og der er i alt 51 farverækker. Det vil altså sige, at jeg IKKE hækler fire kolonner og syer disse sammen bagefter – hele tæppet er hæklet ud i et!

For et par år siden hakkede jeg et halstørklæde, hvor jeg lavede en guide til, hvordan man laver farveskiftet. Det kan ses her.

image

image

The Royal

Pyha, det har holdt hårdt, men nu er jeg endelig færdig. Med The Royal! Et hæklet eksemplar af det babytæppe, som Kronprinsesse Mary har til sine børn (hendes er strikket).

image

Det har været et sjovt stykke arbejde, men også lidt besværligt, da opskriften er blevet redigeret adskillige gange undervejs i processen (jeg startede nu også med det for over et halvt år siden …). Det er vel at bemærke ikke mig, der har lavet opskriften, men derimod Pia Sørensen, en garvet hækler. På Facebook-gruppen ‘Babysvøbet’ er der link til hendes opskrift samt billeder af andres tæpper.

Her er der derimod billeder af mit, som er hæklet i Drops Baby Alpaca Silk (det blødeste garn!) med en hæklenål 4,5, som hun også anbefaler i opskriften. Det måler 125 x 125 cm.

image

image

image

image

image

 

 

Lappetæppet – done!

Yes yes yes! Endelig – endelig! – færdig med mit lappetæppe, eller som mange ville kalde det: et evighedstæppe.

Et styks færdigt tæppe i naturens farver.

Et styks færdigt tæppe i naturens farver.

Pakket og klart til at tage med sig ned i parken - fx.

Pakket og klart til at tage med sig ned i parken – fx.

For jo, det har taget sin tid at blive færdig med det her tæppe – et helt halvt år! Jeg startede med det i sommers på min rejse til Sydeuropa, og har siden da brugt mange af forelæsningstimerne på universitetet på også (!) at hækle firkanter. 160 i alt!

Her er jeg godt i gang med de mange farver.

Her er jeg godt i gang med de mange farver.

Tæppet er voldsomt inspireret af Lutteridyls meget flotte tæppe, som hun lavede for et par år siden, og som mange siden har prøvet at gøre kunsten efter. Mit forslag er blevet en anelse større (man er vel lidt en nørd, når man gerne vil prøve at ramme værdien phi, 1,618 …) samt inspireret af naturens/efterårets farver. Opskriften på lapperne kan man finde på hendes blog her.

Min mor "ville" også have indflydelse på designet - og system skulle der til.

Min mor “ville” også have indflydelse på designet – og system skulle der til.

Men tæppet består altså af 16×10 firkanter lavet i kauni (100% uld). Farverne er: HH1 (lys gråmeleret, 3 stk.), HH3 (mellem gråmeleret, 2 stk.), RR (grøn, 2 stk.), RR2 (mørk grøn, 2 stk.), LL4 (mørk pink, 1 stk.), NN5 (brun, 1 stk.) samt QQ (orange (1 stk.). I alt har jeg brugt 12 garnnøgler á ca. 150 g, men jeg har langt fra brugt alle 1800g. Af de tre sidstnævnte, som er blevet brugt til at lave prikkerne/pletterne med, har jeg kun brugt ca. 15 g af af hver farve. Til gengæld har jeg brugt stort set alt garnet fra HH3, RR og RR2. Hæklenålen til kvadraterne er en str. 3.0.

En masse 'løse ender' (høhø ...), sommer kan bruges til et eller andet?!

En masse ‘løse ender’ (høhø …), sommer kan bruges til et eller andet?!

Planen var at hækle 40 kvadrater i hver grundfarve (lys og mellem gråmeleret, grøn og mørk grøn), men da jeg løb tør for RR, lavede jeg en ekstra RR2-kvadrat (viden til dem, som måske begynder at tælle mine kvadrater efter …). Årsagen er, at garnnøglerne består af 150 g plus-minus 10 g, og en kvadrat vejer ca. 8 g, og så var der altså ikke lige nok til den sidste RR-kvadrat.

Efter at have hæklet og hæklet og hæklet de mange firkanter og brugt over 100 timer (!) på det, skal de hækles sammen. Dette har jeg gjort med farven HH1, hæklenål 3,5 og flad sammenhækling i bageste maskeled. Når jeg går fra en firkant til den næste, laver jeg en ekstra kædemaske (km), så det ikke bliver så stramt. Det tog mig godt og vel 30 timer …

Og endelig kommer man til kanten, hvor jeg har fortsat med HH1. Kanten består af to runder fastmasker (fm), som hver afsluttes med en km og til sidst en runde picotkant (musetakker). Picotkanten laves ved at hækle *tre luftmasker (lm), en fm i første lm, og en fm i tredje fm*, gentag *-*. I hjørnerne har jeg lavet sidstnævnte fm i anden fm i stedet for tredje fm. Det hele afsluttes med en km.

Her ses picotkanten, som jeg faktisk synes er integreret godt i resten af arbejdet.

Her ses picotkanten, som jeg faktisk synes er integreret godt i resten af arbejdet.

Nu skal tæppet blot vaskes. Det var et lidt nervepirrende øjeblik, da man jo hører alle mulige skrækhistorier om, at tæppet enten er skrumpet, eller at farverne er flydt ud i hinanden. Ingen af delene skete heldigvis for mig. Pyha! Jeg startede med at vaske tæppet i koldt vand og eddike. Det anbefales, at bruge vand:eddike-forholdet 8:1. Jeg brugte dog væsentlig mindre eddike (ca. 1/2 L). Tæppet lå her i godt en time. Derefter lagde jeg det i vaskemaskinen på uldprogrammet (30 grader, 45 min.) uden sæbe eller noget som helst. Til sidst strækker jeg det ud på to store håndklæder og sætter det fast med knappenåle. En dag eller to efter er tæppet tørt.

De færdige mål på tæppet er 205 x 125 cm med en vægt på 1376 g. Så perfekt til et sengetæppe.

Et snapchat min mor sendte mig, efter at det havde ligget til tørre hjemme hos mine forældre.

Et snapchat min mor sendte mig, efter at det havde ligget til tørre hjemme hos mine forældre.

Jeg kunne sagtens begive mig ud i et lignende projekt på et tidspunkt igen, men pt. tror jeg, at det skal laves af kvadrater …

Et tæppe klar til de endnu lidt kølige forårsaftener.

Et tæppe klar til de endnu lidt kølige forårsaftener.

Og endnu et close up billede.

Og endnu et close up billede.

Status på lappetæppet: ikke SÅ langt fra mål …

Det er aldrig sådan lige at lave et tæppe. Det tager lang tid. Hver gang! Også denne gang.

Det er det fjerde tæppe, som jeg er gået i gang med. De tre andre er enten blevet syet med stof eller hakket, så det er første gang, at jeg laver et hæklet tæppe – i hvert fald i voksenformat. Mit hæklede babytæppe kan ses her, og to af de tre andre store tæpper kan ses her og her.

Nuværende projekt består af 160 (og ikke længere 140 …) lapper. Jeg har tidligere skrevet om det både her og her. Indtil videre har jeg fået hæklet 138 lapper, så jeg er tæt på mål.

138 lapper er hæklet - endnu 22 tilbage. Her har min mor lagt nogle af lapperne op i system (de må jo ikke bare ligge tilfældigt!).

138 lapper er hæklet – endnu 22 tilbage. Her har min mor lagt nogle af lapperne op i system (de må jo ikke bare ligge tilfældigt!).

Men så er der også det der med sammenhæklingen, som jeg har hørt også skulle tage sin tid. Derfor er jeg allerede nu, selvom jeg stadig mangler nogle ‘få’ lapper, begyndt at hækle nogle af dem sammen med flad sammenhækling. Det er godt med noget afveksling i arbejdet – ellers ville det jo bare endne med, at jeg fik firkantede øjne … Så ja, det er status på mit lappetæppe, som i øvrigt er inspireret af Lutteridyls tæppe. Og mon ikke, at mit også snart er færdigt – jeg krydser i hvert fald fingre for det!

Og så er jeg gået i gang med sammenhæklingen! Og jo, det tage også sin tid, men det er faktisk lidt sjovt, for nu begynder tæppet at tage form.

Så er jeg gået i gang med sammenhæklingen! Og jo, det tage også sin tid, men det er faktisk lidt sjovt, fordi nu begynder tæppet rigtigt at tage form.

Kauni

For et par dage siden lagde jeg nogle billeder op på Facebook af mit færdiglavede tæppe i tunesisk hækling. Der kom rigtig mange kommentarer til indlægget, hvilket jeg selvfølgelig er meget glad og stolt over (især fordi langt de fleste var positive …). Tak for det!

Man kan da kun blive stolt efter at se alle de 'likes' og positive kommentarer, der er kommet til ens værk.

Man kan da kun blive stolt efter at se alle de ‘likes’ og positive kommentarer, der er kommet til ens værk.

Der blev stilt nogle spørgsmål angående valg af garn. Det var et bevidst valg, at det skulle være kauni – det var kun det, jeg gik efter fra starten. Grunden var nok PESCNOs valg af samme garn samt prisen.

Kauni er 100 % uld og det billigere end så meget andet garn (et nøgle vejer 150g og ikke 50g, som oftest ses). Prisen ligger på 70kr plus-minus. Man kan være heldig at finde enkelte farver på Internettet, hvor prisen er lidt lavere. Når jeg har købt ind til tæppet, har jeg primært brugt Garnhulen i Sønderborg, Tante Grøn i Odense og Bettekun på Internettet. Hos disse tre sælgere ligger prisen på mellem 69 og 74kr. Så jo, alt i alt har tæppet kostet nogle knaster (da jeg har brugt i alt ni nøgler), men det har nok også været en af de billigste uldudgaver, man kan lave. Og så gør det altså ikke noget, at det kradser – en lille smule. Et fif til, at det kommer til at kradse mindre, er, at man kan stryge det under et fugtigt hviskestykke, når man er helt færdig med arbejdet.

Der er jo et hav af farver, så det var ikke just nemt at vælge, hvilken farvekombination der skulle til. Og det skal så også siges, at der er kommet en ekstra farve med i tæppet – en farve som jeg i starten ikke havde indberegnet. Måden farverne spiller med hinanden, er jeg ret godt tilfreds med- da jeg ikke ligefrem synes, at det altid er så nemt med at kombinere farverne.

Det næste tæppe, jeg skal lave, skal helt sikkert også være i kauni, og denne gang tror jeg, at farven petroleum skal indblandes. Den farve er jeg blevet RET vild med!

Kauni 1.2

Alle mine forskellige farver. Og jeg er selvfølgelig allerede i gang med endnu et projekt i ulden – og har flere ideer i ærmet!

Nyeste skud på stammen. Den er simpelthen så flot! Dog en lille smule for blå på det her billede - lyset ville ikke, som jeg ville.

Nyeste skud på stammen. Den er simpelthen så flot! Dog en lille smule for blå på det her billede.