Broderede træer i alle årets farver

Så blev ‘juleferieprojektet’ færdig – allerede inden juleferien næsten var begyndt … Haha, ja, jeg kunne ikke lade det være – jeg måtte bare i gang!

Fra min Instagramprofil: mkladefoged.

Fra min Instagramprofil: mkladefoged.

Og SÅ er jeg ellers godt i gang!

Og SÅ er jeg ellers godt i gang!

Jeg fandt en (inaktiv) blog med nogle dejlige mønstre, som jeg tænkte, at jeg kunne bruge til noget spændende. Da jeg så småt er begyndt at brodere igen her på det sidste, skulle et af mønstrene selvfølgelig igennem samme tur som de sidste par småprojekter.

Materialer: mønster – stof – nål – masser af farver tråd/garn

Jeg er VILD med farver - og gerne MANGE farver!

Jeg er VILD med farver – og gerne MANGE farver!

Mønsteret tegnes over på stoffet. Jeg har brugt samme teknik som tidligere – se her. Ellers er det bare at gå i gang med at brodere stregerne op. Jeg har valgt at brodere i alle årets farver – lige fra forårets lysegrønne over de mørkere grønne farver til de orange efterårsfarver og vinterens køligere skær.

Farver farver farver - også det, der glitter!

Farver farver farver – også det, der glitrer!

De små knopper, jeg har på nogle af træerne, kaldes ‘french knots’. De er meget nemme at lave – når man først har forstået princippet, selvfølgelig! Knopperne lærte jeg at lave ud fra følgende bog:

Nemlig! Broderibiblen! Den har guides  til ALT - inden for broderihåndværket!

Nemlig! Broderibiblen! Den har guides til ALT – inden for broderihåndværket!

Helt nede ved stoffet vikler man tråden to gange rundt om nålen samtidig med, at man med den anden hånd sørger for at holde tråden forholdsvist stramt. Nålen sættes ned i stoffet tæt på der, hvor den anden ende af tråden stikker op.

Projektet tog ikke mange dage at lave, så hvis man tror, at det kunne være noget, så er der ikke andet for end at komme i gang!

Det færdige projekt!

Det færdige projekt!

Broderiet er allerede kommet op på væggen - men måske skal den lige steges engang ...

Broderiet er allerede kommet op på væggen – men måske skal den lige stryges engang …

Find Holger - eller ...

Find Holger – eller …

Det’ Leth CD-holder

Her er et projekt, som jeg arbejdede på i folkeskolen for efterhånden snart 10 år siden. Dengang var jeg helt vild med at se “Det’ Leth” (ja, det var jeg altså!), fordi han altid lavede en masse sjove løsninger på ting, som jeg aldrig selv kunne have fundet på. Det her projekt, min CD-holder, var Leth også med til at lave i et af hans mange tv-programmer. Jeg viste ideen til min sløjdlærer i 8. klasse, og han var med på projektet med det samme. Men at det skulle komme til at tage 4-5 sløjdtimer, før jeg var færdig, havde vi vist ikke regnet med …

… da proceduren er meget enkel! Det eneste, der skal bruges, er, fire lange brædder, som er 15 cm i bredden og ca. 100 cm (de to lange sider) hhv. 50 cm (de to korte sider) lange samt to stykker af et efeuhegn med 3 x 6 kvadrater + lidt ekstra i hver af spidserne. Og så selvfølgelig nogle søm, en hammer og en boremaskine.

Man starter med at måle ud, hvor langt fra kanten, at hegnene skal stikkes i træet. Jeg har valgt en afstand på 7 cm mellem de to hegn, hvor den yderste står 1,5 cm fra kanten. Nu skal man så meget præcist (!) afmærke, hvor der skal bores huller i træet. Afstanden mellem hver ståltråd er nemlig ikke hel den samme (da jeg forestiller mig, at efeu er lidt ligeglade med millimetermål …). Efter at have boret hullerne, stikkes alle ståltrådsenderne blot i, og til sidst hamrer man træbrædderne sammen i enderne.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har plads til den i vores lejlighed pt, men når vi engang får en større stue, vil jeg helt sikkert tage den i brug. I den forbindelse tænker jeg dog at få den enten malet eller slæbet glat.

Men altså, endnu et nemt projekt, der dog alligevel kræver lidt tålmodighed.

CD-holder med plads til rigtig mange CDer ...

CD-holder med plads til rigtig mange CDer …

Man skal afmåle hullerne til hegnet meget præcist, da afstanden mellem ståltrådene på ingen måde er den samme mellem dem alle. Atomic Kitten-CDen må være et godt tegn på, at jeg ikke har brugt CD-holderen i lang tid ...

Man skal afmåle hullerne til hegnet meget præcist, da afstanden mellem ståltrådene på ingen måde er den samme mellem dem alle. Atomic Kitten-CDen må være et godt tegn på, at jeg ikke har brugt CD-holderen i laaang tid …

Og så er der oven i købet plads til "pussenusseting" ... (min kæreste elsker mig for alle mine pynteting - NOT!).

Og så er der oven i købet plads til “pussenusseting” … (min kæreste elsker mig for alle mine pynteting – NOT!).

Stort, praktisk og simpelt – pallebordet!

Det her bliver et kort indlæg, da det godt nok er et stort projekt, men også meget simpelt! Jeg fik ideen til projektet efter at have kigget i diverse boligmagasiner, hvor møblet gik igen og igen og igen. Nogle steder opfordrede de til at købe det, mens de andre steder skrev om det som et DIY (do it yourself) projekt, fordi det simpelthen kan laves af stort set hvem som helst. Den sidste hoppede jeg på. Og jeg snakker selvfølgelig om mit pallebord.

Det eneste man skal bruge er en palle og fire ben – og en skruetrækker eller lignende. Pallen fandt jeg ude foran en butik – forladt. Ejerne sagde god for, at jeg snuppede den med – for så var de af med den. Så var det ellers bare i Silvan og købe de fire ben. Egentlig ville jeg gerne have haft fire hjul, men jeg var – igen – for nærig. De fire stålben kostede derimod kun 100 kr. Og så var det bare at skrue dem på, vende bordet – og ja, så har jeg et nyt stuebord, som der i den grad er plads til at smække benene op på. Desværre har jeg endnu ikke plads til den i min egen lejlighed, så den står pænt opmagasineret hos mine forældre. Men jeg kan supergodt lide det, specielt pga. de praktiske hylder, som jo automatisk følger med sådan en palle.

For ikke at korte indlægget af her, så kan jeg lige uddybe med, at jeg også tørrede min palle af for spindelvæv … Og så tænker jeg på, at jeg i fremtiden gerne vil have en glasplade på, så overfladen ikke bliver helt så upraktisk (tekopper kan nemt stå og vippe i hullet mellem brædderne og splintre kan nok heller ikke undgås på sigt).

Mit store og meget ubehandlede og rustikke møbel i en ikke-passende stue.

Mit store og meget ubehandlede og rustikke møbel i en ikke-passende stue …

Lidt tættere på hyldepladsen og det lidt sjove stempel, som jeg helt klart vil bevare.

Lidt tættere på hyldepladsen og det lidt sjove stempel, som jeg helt klart vil bevare.

Klar til advent – lyseholdere

Lidt på forkant må jeg indrømme, at jeg er. Det er kun d. 13. oktober – der er altså over to måneder til juleaften, og jeg går og vender øjnene ud, når jeg ser julekalendere og julepynt nede i butikkerne. Ikke desto mindre har jeg i dag lavet noget julepynt! Ja, jeg kunne simpelthen ikke lade være. Min søster gav sig selv sparket til at lave nogle lyseholdere efter at have set mit Pinterest-indlæg forrige dag – og så blev jeg selvfølgelig også inspireret til at lave et sæt.

Sættet består selvfølgelig af fire holdere. Sammen med min far fældede vi for et par år siden vores store blommetræ. Træet har siden ligget i en bunke for at blive brugt til brænde i vores kamin. Ikke alt træet er blevet brugt endnu, hvilket os to piger benyttede os af i dag. Vi fik hver savet fire stykker træ; mine varierer i både højde (6-10,5 cm) og diameter (4,5-6 cm). Det tog ikke så lang tid (vi fik vores kære far til at gøre det …). Næste trin var (vha. fra vores far!) at bore et hul i toppen på hver lille træstub (hold godt fat på træet er min personlige erfaring!). Vi har fået det gjort i starten af træets historie – dvs. i de inderste lag, hvorfra træet startede sit liv. Derfor er hullet heller ikke blevet lige i midten, men hullet virker alligevel ret naturligt placeret.

Og SÅ kom det træls arbejde! Overfladen skulle slibes glat … Suk! Det har taget lang tid. Min søsters blev bedst – jeg gav op, måske for tidligt. Vi har skiftet mellem at bruge håndkraft og sandpapir samt en slibemaskine. Hvad der er bedst, kan jeg faktisk ikke svare på. Håndkraft tror jeg egentlig er mindst lige så godt – men nok lidt hårdere i længden.

Juletræslysene, som der skal i, vil jeg anbefale at sno et stykke staniol om, da lyseholderen jo er lavet af træ – som jo kan brænde … Derfor anbefales det heller ikke, at man olierer overfladen, selvom de måske bliver flottere af dette. Men olie og ild skal jo heller ikke gerne kombineres – medmindre det foregår i grillen …

Resultatet er blevet ret godt – for begges vedkommende, og som min mor forslog, kan man sætte lyseholderne på et fad og lægge mos, kogler og grene rundt om, så man får en hyggelig skovbund ud af det. Jeg glæder mig i hvert fald til at få dem brugt – om alligevel ikke sååå længe …

De helt rå stykker træ, som der ikke er gjort noget ved. Nu mangler de at blive pudset og få boret et hul i sig. Dette er et billede af mine, hvor man kan se forskellen på højden.

De helt rå stykker træ, som der ikke er gjort noget ved. Nu mangler de at blive pudset og få boret et hul i sig. Dette er et billede af mine, hvor man kan se forskellen på højden.

De færdigpudsede lyseholdere - glatte og polerede (min søsters (her) varierer ikke lige så meget i højden som mine).

De færdigpudsede lyseholdere – glatte og polerede (min søsters (her) varierer ikke lige så meget i højden som mine). På lyset til højre i forreste række kan man se, hvordan min søster – let og næsten usynligt – har snoet staniol om lyset for at adskille det fra træet.