Krop i rum

Det her var en noget speciel opgave – eller opgavER. Vi startede dagen med at gå over i højskolens teatersal med et stort stykke brunt A2-papir, en tegneplade og en blød blød blyant. I teatersalen ventede skolens teaterlærer – en meget energirig og sprudlende kvinde. Opgaven i dette store rum lød på, at vi skulle tegne hende – i bevægelse! Vi skulle altså få bevægelsen med i vores tegninger. Vi fik at vide, at vi skulle holde blyanten på en bestemt måde, som medfører, at man på ingen måde kan tegne pænt. Men det gik ellers også over stok og sten i de 10-15 min., som vi sad der, så pænt var ikke et eksisterende ord. Derefter sagde vi farvel og tak og gik tilbage til tegnesalen. Resultatet efter dette kvarter blev som set nedenfor. Det er ikke just kønt …

Er det ikke bare tydeligt at se, at jeg her har tegnet en dansende kvinde?? …

Det var en noget grænseoverskridende opgave, men samtlige tegninger så nogenlunde sådan ud – bortset lige fra dem, der havde brugt lidt længere tid på hver bevægelse … Nå, men næste opgave var nu, at omdanne denne krop til et rum … Jo! Altså! Min fars sms-forslag var, at man blot kunne forestille sig en mave med dens forskellige organer ovenfor, nedenfor, til siden osv. … Jeg TROR ikke, at den var gået på arkitektskolen! Men måske! Vi skulle udvælge en – eller flere – af motiverne fra vores skitsetegning og lege videre med bevægelserne i dette/disse. Rummet skulle denne gang ikke laves af hverken ståltråd, træpap eller skum, men af papir. Vi havde altså dermed mulighed for at forme vores materiale på en ny og anderledes måde. Nu kunne man fx folde papiret som en harmonika – hvilket giver lidt liv til det ellers flade papir. Jeg brugte denne mulighed og forestillede mig, at kvinden dansede elegant (de foldede stykker papirer var limet på underlaget med den forholdsvis spidse ende nedad) rundt om et roterende bord (hvilket hun også gjorde – og motivet kan endda findes på tegningen ovenfor, ca. i midten). Jeg kombinerede den roterende kvinde med en lidt mere deprimeret kvinde. Gæt, hvad der er hvad nedenfor.

Den dansende kvinde og den mere deprimeret kvinde, der står lidt i skyggen ift. den anden kvinde. Ja, det er meget abstrakt.

Billede taget oppefra for bedre at kunne se lysforholdene, der udspiller sig.

Sidste del af opgaven gik på, at vi skulle tegne den næste bevægelse, som vi forestillede os, at den ville komme til at se ud, hvis hun fortsatte med at bevæge sig. Min dansende kvinde blev mere og mere træt og faldt efterhånden om af træthed (oplagt, når papirerne nu står på dens usikre “stylter”), mens min deprimerende kvinde står tilbage (ja, jeg indrømmer, at det er et lidt negativt billede at sætte op).

Fra venstre mod højre skulle man gerne tydeligt kunne se en udvikling: modellen bliver mere og mere slatten og trist at se på. Men trekanten står tilbage … Det er da lidt deprimerende, indrømmer jeg … Men måske man kunne tolke den på en anden måde!?

Ja, det var så den dags opgave(r) og endnu en dag, hvor tiden (12 timer) bare er fløjet af sted.