Hus til redskaber

“Om at opleve arkitektur”

I Rødding købte jeg bogen “Om at opleve arkitektur” af Steen Eiler Rasmussen. Den er på godt 250 sider og er fra 1957 – altså en lidt gammel bog efterhånden. Som der står på bagsiden af bogen, så er det en bog fortalt, “saa enhver kan forstaa det”. Han gennemgår de mange forskellige måder, hvorpå arkitekturen opleves mht. farver, rytme, lys, farver osv. Den er ikke skrevet til, at man skal lære en masse fagudtryk, men mere til at få en fornemmelse af, hvilke begreber som arkitekter skal tænke med ind i deres arbejdsproces. Bogen er spækket med eksempler og (oftest) sort-hvid billeder, som giver et godt indtryk af, hvordan arkitekturen har ændret sig over tid. Steen Eiler Rasmussen giver ingen korrekte og forkerte svar på, hvad god og dårlig arkitektur er (og dog).

Som han skriver til sidst:
Man kan kun ødelægge glæden over bygningskunst, hvis man prøver paa at bedømme den, som man bedømmer skolepræstationer: den bygning der kan faa et mg+, men den der er kun til tg. Det er halsløs gerning. Der kan ikke opstilles absolutte regler og kriterier, for ethvert betydeligt kunstværk har sin egen norm. Møder man det med dømmesyge og bedreviden, lukker det sig for en og har intet at sige. Men er man selv aaben og sympatisk indstillet, vil det ogsaa lukke sig op og aabenbare sit væsen. Man kan glæde sig over husene, som planteelskeren glæder sig over planter. Han kan ikke sige om han vil foretrække de vissengrøne og stikkende, der staar i ørkenens sand eller de runde og frodige, der svulmer i sumpene. Hver kan være rigtig paa sit sted og i sit klima. Han elsker dem alle, kan indføle sig i deres særlige natur og derfor fornemme, om han staar overfor et harmonisk udviklet eller et vantrevent eksemplar.

Bogen kan anbefales, men man skal være opmærksom på det lidt gamle sprog, som den er skrevet i, og at det ikke er en lærerbog (selvom de bruger den på Arkitektskolen i Aarhus), men mere en inspirationskilde til at lære om arkitekturens mange facetter.

En let læselig bog, som anbefales, hvis man ønsker at få et lille indblik i, hvad arkitekter skal tænke på, når de skal de er i gang med deres projekter.

En let læselig bog, som anbefales, hvis man ønsker at få et lille indblik i, hvad arkitekter skal tænke på, når de skal de er i gang med deres projekter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hus til redskaber