3D kort med tusch

Det er ved at være mange år siden, at jeg sidst har købt et kort, som enten skal sendes eller gives med en gave. Som regel laver jeg dem nemlig selv. Dette startede nok, da jeg fik bogen “Den store bog om kort” af Marianne Frederiksen. Herefter har jeg altid været lidt på jagt efter noget fedt papir eller sjove ting at klistre på dem – fx farvet sand eller tørrede blomster.

"Den store bog om kort" af Marianne Fredeiksen inspirerede mig til at begynde med fremstillingen af kort. Mit første kort (til en konfirmation) tog mig fire timer ... Siden er tiden blevet noget reduceret.

“Den store bog om kort” af Marianne Fredeiksen inspirerede mig til at begynde med fremstillingen af kort. Mit første kort (til en konfirmation) tog mig fire timer … Siden er tiden blevet noget reduceret.

Til det kort, som jeg her vil vise, hvordan man laver, har jeg snuppet ideen til fra en anden hjemmeside, som jeg selvfølgelig ikke kan huske navnet på længere. Jeg synes, at mønsteret er lidt sjovt og lidt 3D-agtigt. Det er meget simpelt, og det eneste, man skal bruge, er:

hvidt pap – en sort tusch/kuglepen – evt. farvede tusches

Pappet bukkes, så man får den facon, man ønsker. Herefter starter man med at tegne en slynget streg tværs over forsiden af pappet.

Tegn en enkelt slynget tegn. Vend evt. kortet og tegn det på langs.

Tegn en enkelt slynget streg. Vend evt. kortet og tegn den på langs.

Næste trin er at tegne buer over og under stregen.

Tegn buer over og under stregen. Buen over og under skal passe med hinanden, forstået på den måde, at de skal starte og slutte det samme sted.

Tegn buer over og under stregen. Buen over og under skal passe med hinanden, forstået på den måde, at de skal starte og slutte det samme sted.

Og så er det ellers bare med at tegne derud af med flere buer. Man kan enten tegne en hel række buer færdigt (“sidelæns”) eller en hel kolonne (op og ned). Jeg skifter mellem de to metoder, fordi jeg dermed synes, at det er nemmere at få varieret buerne mere og samtidig sørge for, at der bliver plads til alle kolonnerne.

Så skal der bare fyldes på. Sørg for at lave buerne i de forskellige kolonner forskellige (små og store), så der kommer lidt spil i billedet.

Så skal der bare fyldes på. Sørg for at lave buerne i de forskellige kolonner forskellige (små og store), så der kommer lidt spil i billedet.

Og tada, så er man færdig.

Hvorfor bare ikke stoppe her? Det er da flot, som det er.

Hvorfor bare ikke stoppe her? Det er da flot, som det er.

Dog kan man også vælge at dekorere lidt med nogle farver. Dette prøvede jeg, da jeg ikke tidligere har gjort det – lidt variation i ens arbejde bliver der nødt til at være, så det ikke bliver kedeligt.

til farvelægningen har jeg brugt de populære Promakers, så simpelthen er suveræne til farvelægningen af diverse ting.

Til farvelægningen har jeg brugt de populære Promakers, som simpelthen er suveræne til farvelægningen af diverse mønstre og figurer.

Crème brûlée

Til min fødselsdag for et halvt års tid siden fik jeg en brænder af min søster til bl.a. at lave crème brûlée med. Hun ved, at jeg har et ret godt forhold til Frankrig (eftersom jeg har boet der i fire måneder som au pair), og crème brûlée har jeg fået mange gange, så brænderen måtte lige være sagen.

Alligevel skulle der gå næsten et halvt år, før den kom i brug. Ups! Og når jeg nu endelig har fået den brugt, så ærger jeg mig da også lidt over, at dette ikke er sket noget før – for crème brûlée ER altså godt.

Jeg har faktisk fået brugt den to gange i den sidste måned og afprøvet to forskellige opskrifter. Den, som jeg havde mest succes med, var Mette Blomsterbergs, som kommer her i en lidt modificeret form (160 g æggeblommer til fire mand – what!?). Den oprindelig opskrift finder man her.

Ingredienser: 1 stk. vaniljestang – 100 g sukker – 140 g æggeblommer – 5 dL piskefløde – sukker til at drysse over til sidst – og selvfølgelig en brænder

Vaniljekornene skrabes fri, blandes med lidt sukker med en kniv og røres sammen med resten af sukkeret og æggeblommerne. Piskefløden varmes op til 90 grader sammen med den tomme vaniljestang (der er jo fortsat masser af smag i den). Vaniljestangen tages op, og fløden hældes direkte over i æggeblandingen lidt ad gangen, mens man pisker med et håndpiskeris. Hvis temperaturen er faldet til under 80 grader i forløbet, varmes det hele op til denne temperatur igen – under omrøring! (ellers brænder det på …).

Herefter fjernes skummet, og blandingen fordeles i fire skåle. Ovnen tændes på 110 grader, og crème bruléen bages i 40-50 min. (men afhænger selvfølgelig af størrelsen af skålene), indtil cremen netop har sat sig og giver efter ved et let tryk. Herefter sættes de i køleskabet i minimum 3 timer (gerne længere, evt. til næste dag). Efter afkølingen stryger man lidt sukker på overfladen og tager sin – elskede! – brænder og brænder overfladen (lyse)brun og sprød!

Og så er der dejlig dessert! Mums! Hvis man vil prøve at eksperimentere lidt med desserten, kan man også hælde lakridspulver i i stedet for vanilje. Det skal jeg i hvert fald prøve en dag!

Her ses min brænder i aktion! Flot flot - og desserten er lige til at spise - mums!

Her ses min brænder i aktion! Flot flot – og desserten er lige til at spise – mums!

Hjemmelavet Bounty!

Mums! I sidste uge smagte jeg en af min søsters hjemmelavede Bounty-barer. Det var bare smovs! Egentlig har jeg aldrig været særlig vild med Bounty – nok pga. kokossen , som aldrig rigtig har sagt mig så meget. Men de her var bare gode – sandsynligvis også fordi de ikke var så tørre, som Bounty ellers godt kan være. Selvfølgelig skulle der følges op på dem (dete r bo kun efterårsferie en gang i året …)  – så for et par dage siden lavede jeg da lige en (dobbelt)portion til mig selv og min kæreste (det siges, at de godt kan fryses, meeen nu må vi se, om de når så langt som til fryseren …).

Opskriften fandt hun fra denne side. De er så simple at lave, at det er helt (u)hyggeligt.

Ingredienser (til en enkelt portion!): 200 g kondenseret mælk, 150 g kokos og 150 g chokolade (ifølge den oprindelige opskrift skal der bruges 100 g chokolade, men det var sket ikke nok for mig).

Den kondenserede mælk hældes i en skål, og kokossen tilsættes lidt efter lidt, indtil konsistensen er, som man ønsker det. Herefter former man små kokosbrød og stiller dem på køl i et par timer. Det kan anbefales at køle ‘dejen’ af, inden man former dem, da den er ret klistret. Men til gengæld er det også vigtigt, at de bliver kølet ned, inden de dybes i chokolade, så de ikke smuldrer fra hinanden i den varme masse.

Kokosbrødene er formet og skal på køl. Mine måler ca. 4x2 cm.

Kokosbrødene er formet og skal på køl. Mine måler ca. 4×2 cm.

Chokoladen varmes i et vandbad, og kokosbrødene smøres herefter ind i chokoladen.

Chokoladen i vandbad og kokosbrødet i chokoladen ...

Chokoladen i vandbad og kokosbrødet i chokoladen …

Jeg pyntede mine med tørrede hindbær, men hvorfor ikke drysse med guldglimmer her til jul!?

Bon appetit!

Tørrede hindbær på toppen sætter prikken over i'et! Og så skal der bare smovses ...

Tørrede hindbær på toppen sætter prikken over i’et! Og så skal der bare smovses …

INTET chokolade må gå til spilde (dog lavede vi - min kæreste og jeg - mariekiks med det 'næstsidste' chokolade, der var tilbage. Men da skeen ikke kunne få mere af skålene, måtte fingrene på arbejde ...

INTET chokolade må gå til spilde. Dog lavede vi – min kæreste og jeg – mariekiks med det ‘næstsidste’ chokolade, der var tilbage. Men da skeen ikke kunne få mere af skålene, måtte fingrene på arbejde …

Opfølgning på artikel i Fønix #12

Her kommer opfølgningen til, hvordan man laver forsiden på varmepuden, som jeg har skrevet en kort artikel til i bladet Fønix.

Varmepuden, som jeg skrev en artikel til i Fønix #12

Varmepuden, som jeg skrev en artikel til i Fønix #12

Jeg eksemplificerer det med et andet lille projekt, som jeg er gået i gang med. På varmepuden havde jeg tænkt, at jeg ville sy en silhouette af en storby. Derfor fandt jeg på Internettet et billede af en silhouette, som jeg med egne streger tegnede over på et stykke papir.

Her har jeg ledt efter et billede af et snefnug, som dog efter fri fantasi er tegnet over på et stykke papir.

Her har jeg ledt efter et billede af et snefnug, som dog efter fri fantasi er tegnet over på et stykke papir.

Herefter tog jeg det stykke stof, som jeg skulle bruge til varmepuden, og satte det fast på papiret med silhouetten vha. et stykke tape. Med papiret ind mod vinduet hang jeg det hele op på vinduesglasset, så man gennem stoffet kunne se mønsteret på papiret. Og så er det ellers bare med at tegne mønsteret af med en tynd blyantsstreg.

Papir og stof er klistret op på vi desuden, og så skal der bare tegnes af med en tynd blyantsstreg.

Papir og stof er klistret op på vi desuden, og så skal der bare tegnes af med en tynd blyantsstreg.

Nu skal stregerne bare sys op med nål og tråd, inden det sys på det færdige arbejde.

Nu til det lidt mere sjove arbejde, hvor der bliver lagt farve på snefnugget.

Nu til det lidt mere sjove arbejde, hvor der bliver lagt farve på snefnugget.

Ved at bruge denne metode frem for blot at tegne på stoffet uden mønster under, undgår man at lave (sjuske)streger, som man fortryder og ikke kan få af med viskelæder.

Hvad dette lille projekt bliver til, må I vente med at se i et senere indlæg …

Første artikel i Fønix!

Yes! Så udkom første artikel i Fønix-bladet – et blad for unge kartolikker mellem 14 og 30 år. Jeg er megastolt af at have fået æren af at lave disse små artikler. Som lovet i bladet, kommer der selvfølgelig inden længe en opdatering af, hordan man laver forsiden på puden.

Bladet kan man i den kommende tid se ved at klikke her.

Fønix udkom for 12. gang i dag til alle DUK-medlemmer.

Fønix udkom for 12. gang i dag til alle DUK-medlemmer.

KREA-tivitet blev overskriften efter mange overvejelser!

KREA-tivitet blev overskriften efter mange overvejelser!

Og her så det meste af min opskrift. Men som skrevet, så kommer der en opfølgning til forsiden.

Og her så det meste af min opskrift. Men som skrevet, så kommer der en opfølgning til forsiden.