Endnu en fotobog!

I dag modtog jeg med posten min kærestes og min fotobog over vores ferier i Kroatien hhv. Malta her i sommers. To rigtig gode og flotte ferier, som vi vil huske i lang tid fremover. Derfor bogen, så vi kan mindes tilbage til de dejlig varme dage, vi havde dernede.

Kroatien og Malta, to gode ferier, vi var på her i sommers - først med min svigerfamilie, og dernæst alene med min kæreste.

Kroatien og Malta, to gode ferier, vi var på her i sommers – først med min svigerfamilie, og dernæst alene med min kæreste.

Denne gang har vi igen bestilt bogen hos Pixum. Det er et utrolig nemt program, de kører med. Når man først har fundet ud af de få (men også vigtigste) redskaber til at gøre bogen flot og indbydende med, går det stærkt med at lave bogen. Kvaliteten er helt i top, og denne gang fik vi siderne med en blank overflade, hvilket får den til at se endnu mere eksklusiv ud. Der er også mange muligheder mht. størrelse og kvalitet. Fx har min mor lavet en lille pixibog med billeder fra forskellige situationer til min niece. En rigtig god gave, som ikke koster alverden, men som hun også vil synes er sjov om 10 – 20 – 30 år!

Derudover synes jeg bare, at det er hyggeligt at sidde og kigge ens feriebilledee igennem og sortere de bedste fra. Det kan tage sin tid (især hvis man har taget lige i overkanten af for mange billeder …).

Billeder fra Vittoriosa i Malta.

Billeder fra Vittoriosa i Malta.

Comino Island - en lille ø mellem Gozo og Malta.

Comino Island – en lille ø mellem Gozo og Malta.

Og her er vi i Marsaxlokk i Malta.

Og her er vi i Marsaxlokk i Malta.

En smøge i Sibenik

I sommerferien var jeg så heldig at være på hele TO rejser med min kæreste, hvilket er meget usædvanligt – ja, faktisk første gang nogensinde – på så kort tid.

Nå, men det, som jeg vil lægge op i dag, er egentlig ‘blot’ et fotografi, som jeg tog på vores tur til Kroatien. Billedet er taget i byen Sibenik, som er en lille by, der ligger syd for den noget større havneby Split og ud til Adriaterhavet. Byen er fra omkring det 9. århundrede og den allerførste by bygget af kroatere (og ikke romere eller illyrere).

Jeg synes, at der er noget specielt over fotografiet. Som jeg husker det, var der ikke noget særligt over stedet, da jeg var der, men i et indrammet format, bliver smøgen lidt mystisk og får samtidig en lidt højtidelig stemning over sig pga. lyset fra oven. Smøgen fortsætter mod venstre, og kunne det ikke være lidt spændende at vide, hvad der er deromme? Sådan tænker jeg i hvert fald …

En lidt mystisk smøge i midten af Sibenik.

En lidt mystisk smøge i midten af Sibenik.

36 kort!

Så er det blevet sommerferie! Og for mig hører ordet “kreativitet” meget sammen med denne tid på året. Nu har jeg haft ferie i tre uger, og der er allerede blevet færdiggjort rigtig mange projekter, som jeg skal vise frem i de næste par dage.

Det, jeg primært har brugt de sidste par dage på, er mine kort! Mit lille lager var efterhånden blevet tomt, så planen var at lave nogle flere af de tidligere beskrevet (se her), men også nogle nye og lidt mindre af slagsen, som der er opskrift på herunder. Ideen er at bruge sidstnævnte til gaver, da de er i en størrelse, der fint vil passe til dette formål.

Materialer:
6,4 x 12,8 cm hvidt pap – 6,0 x 6,0 cm transparent papir – 5,0 x 5,0 cm foto – blyant – lineal – saks – evt. skærekniv og -bræt – limstift

Pappet bukkes, så det bliver kvadratisk, herefter limes fotoet på. Jeg har primært brugt billeder af naturen, men hvorfor ikke indsætte et julemotiv eller et foto af den person, som kortet skal gives til – eller noget helt tredje. I det transparente papir klippes/skæres (jeg skærer, da jeg synes, at man hermed får det flotteste resultat) et 4×4 cm kvadrat, dvs. at der kun er 1 cm kant hele vejen rundt. Det limes fast på kortet. Jeg anbefaler, at man her kun limer i hjørnerne på det transparente papir, da man så får det flotteste (og et lidt luftigt) resultat.

Alt i alt tager det ikke særlig lang tid (ca. 15 min.), så det er bare med at komme i gang.

I alt 16 af de små gavekort, fik jeg produceret. Jeg har primært brugt de billeder, som jeg har taget på min ferie, men hvorfor ikke bruge et foto fra en anden god oplevelse eller noget, der hører årstiden til?

I alt 16 af de små gavekort, fik jeg produceret. Jeg har primært brugt de billeder, som jeg har taget på min ferie, men hvorfor ikke bruge et foto fra en anden god oplevelse eller noget, der hører årstiden til?

36 kort

Her lidt tættere på kan man måske lidt bedre forstå fremgangsmetoden, som beskrevet ovenfor.

Her lidt tættere på kan man måske lidt bedre forstå fremgangsmetoden, som beskrevet ovenfor.

Opskriften på de store kort kan ses her.

10 af de 20 store kort, som jeg også fik lavet.

10 af de 20 store kort, som jeg også fik lavet. Hullet i midten kan man justere afhængigt af, hvor meget man synes, at der skal fokuseres på. Et hul på 4 x 4 cm har jeg fx også brugt til nogle kort.

Efterårets farver

Der er egentlig ikke så meget at skrive til det her indlæg. Jeg var her til eftermiddag en time før, at solen gik ned, ude for at tage nogle fotos af en Munkemose – en park, som ligger 5 min. gang fra kollegiet. Farverne er rigtig dejlig varme, så det var en fornøjelse at gå rundt dernede, også selvom det har været noget af et blæsevejr i dag ..!

Men nyd billederne – og gå en tur, inden bladene er faldet helt af … Og måske jeg så skal i gang med at lave et kort af et – eller to – af billederne …

Det var svært i blæsevejret at fokusere på vinden, fordi blæsten ruskede i bladene. Men helt klart dejlige farver!

Det var svært i blæsevejret at fokusere på vinden, fordi blæsten ruskede i bladene. Men helt klart dejlige farver!

Flot lysindfald fra mellem træerne.

Flot lysindfald fra mellem træerne.

Mon ikke, at man kunne lave et flot kort til en god veninde af dette billede ..!?

Mon ikke, at man kunne lave et flot kort til en god veninde af dette billede ..!?

Her er farverne meget mere tydelige. Solen står også lige ind på bladene, så de rigtig lyser op.

Her er farverne meget mere tydelige. Solen står også lige ind på bladene, så de rigtig lyser op.

De lange skygger viser, at solen er ved at gå ned. Dog er kl. allerede 17, så der er stadig lyst i et godt stykke tid ud på eftermiddagen.

De lange skygger viser, at solen er ved at gå ned. Dog er kl. allerede 17, så der er stadig lyst i et godt stykke tid ud på eftermiddagen.

Kort men godt!

En af de kreative projekter, som jeg har beskæftiget mig med i lang lang tid er at klippe-klistre kort sammen. Det startede med engang, hvor min mor bad mig om at lave et kort til en konfirmation, hvor det så endte med, at jeg brugte 4 timer på det!! DET var lang tid – og er slet ikke den mængde tid, jeg bruger i dag – heldigvis! Det, der tager længst tid i processen, er at komme på en ide, og så få den færdiggjort så meget, at man kan begynde at klippe tingene ud i diverse papirer, vælge de rigtige fotos, tørrede blomstre, stempler, rigtig farve kuglepen osv. Der er mange ting, der skal passe sammen.

De kort, jeg viser her, er ved at være en del år gamle, men de er rigtig rare at have, hvis man en dag står og skal til fødselsdag eller lignende, og man så ikke lige har fået købt et kort til gaven. Så kan man altid bare tage et op fra kassen.

De redskaber, man skal bruge, er:
hvidt stykke karton (14,5 x 29 cm) – flot foto (fx med natur, en tekst, ham/hende man skal lave kortet til) – (halv)transparent papir – blomstertråd (eller lign., fx et tørret kornstrå) – saks – blyant – lineal – hobbykniv -limstift

Kartonnet foldes, så kortet bliver kvadratisk. Af det transparente papir klippes et stykke på 13,5 x 13,5 cm. Det er meget vigtigt, at stykket er helt kvadratisk og lige, da det skal flugte med kartonnets kant. I midten af det transparente papir skærer man et kvadrat på 3 x 3 cm – også her gælder de lige linjer. Af fotoet klipper man et stykke, der måler 14,5 x 5 cm. Prøv evt. at lægge det transparente papir oven på fotoet, inden sidstnævnte klippes ud, for dermed at finde et godt spot til det 3 x 3 cm store hul i det transparente papir. Til sidst klipper man et stykke blomstertråd på ca. 13 cm. Det transparente papir lægges nu oven på kartonnet, så det ligger i midten. Der laves to mærker på begge stykker papir/karton – hullerne skal sidde lige over hinanden. Hullerne trykkes ud med en lille saks/tyk nål. Nu skal det hele sættes sammen: fotoet limes fast på forsiden af kartonnet, ovenpå lægges det transparente papir, og blomstertråden trækkes igennem først det transparente papir, så karton, og i de to andre huller gennem karton og det transparente papir. Og færdig slut, så har man et kort, der er lige til at give væk. Og som sagt tidligere, så er det altid en fornøjelse at få noget, som en anden selv har lavet.

Så bare se at komme i gang! Som sagt, det er selve ideen, der tager lang tid at komme frem til – selve klippe-klister delen går hurtigt.

Her er der to eksempler på mine kvadratiske kort. Jeg har øverst valgt et blomstermotiv og i stedet for blomstertråd brugt tørret kornstrå (man skal være opmærksom på, at de nemt kan knække, så tør et par stykker). På det bageste kort er der et billede af siv i vandkanten.

Her er der to eksempler på mine kvadratiske kort. Jeg har øverst valgt et blomstermotiv og i stedet for blomstertråd brugt tørret kornstrå (man skal være opmærksom på, at de nemt kan knække, så tør et par stykker). På det bageste kort er der et billede af siv i vandkanten.

Prøv at få et godt spot i midten, hvis det er muligt. Her kunne en af de flotte pink blomster også have været rigtig flotte.

Prøv at få et godt spot i midten, hvis det er muligt. Her kunne en af de flotte pink blomster også have været rigtig flotte.