Broderede træer i alle årets farver

Så blev ‘juleferieprojektet’ færdig – allerede inden juleferien næsten var begyndt … Haha, ja, jeg kunne ikke lade det være – jeg måtte bare i gang!

Fra min Instagramprofil: mkladefoged.

Fra min Instagramprofil: mkladefoged.

Og SÅ er jeg ellers godt i gang!

Og SÅ er jeg ellers godt i gang!

Jeg fandt en (inaktiv) blog med nogle dejlige mønstre, som jeg tænkte, at jeg kunne bruge til noget spændende. Da jeg så småt er begyndt at brodere igen her på det sidste, skulle et af mønstrene selvfølgelig igennem samme tur som de sidste par småprojekter.

Materialer: mønster – stof – nål – masser af farver tråd/garn

Jeg er VILD med farver - og gerne MANGE farver!

Jeg er VILD med farver – og gerne MANGE farver!

Mønsteret tegnes over på stoffet. Jeg har brugt samme teknik som tidligere – se her. Ellers er det bare at gå i gang med at brodere stregerne op. Jeg har valgt at brodere i alle årets farver – lige fra forårets lysegrønne over de mørkere grønne farver til de orange efterårsfarver og vinterens køligere skær.

Farver farver farver - også det, der glitter!

Farver farver farver – også det, der glitrer!

De små knopper, jeg har på nogle af træerne, kaldes ‘french knots’. De er meget nemme at lave – når man først har forstået princippet, selvfølgelig! Knopperne lærte jeg at lave ud fra følgende bog:

Nemlig! Broderibiblen! Den har guides  til ALT - inden for broderihåndværket!

Nemlig! Broderibiblen! Den har guides til ALT – inden for broderihåndværket!

Helt nede ved stoffet vikler man tråden to gange rundt om nålen samtidig med, at man med den anden hånd sørger for at holde tråden forholdsvist stramt. Nålen sættes ned i stoffet tæt på der, hvor den anden ende af tråden stikker op.

Projektet tog ikke mange dage at lave, så hvis man tror, at det kunne være noget, så er der ikke andet for end at komme i gang!

Det færdige projekt!

Det færdige projekt!

Broderiet er allerede kommet op på væggen - men måske skal den lige steges engang ...

Broderiet er allerede kommet op på væggen – men måske skal den lige stryges engang …

Find Holger - eller ...

Find Holger – eller …

Simple akvarelbilleder

Her, midt i eksamenslæsningsperioden, kan det være svært at finde tid og ro til at koncentrere sig om at være kreativ. Men da jeg ved, at det er sundt for mig at lave noget af det, som jeg virkelig brænder for, så finder jeg ofte den tid, der skal til. Derfor har jeg også nået at lave et par små projekter i de sidste par ugers tid, som jeg vil vise frem her på bloggen i kommende uge (mens eksamenstiden dog stadig står på).

I dag legede jeg lidt med akvarel, som jeg ikke har gjort i lang lang tid, men som jeg længe har villet efter at have set flere eksempler på Internettet (fx Frk. Hansen), som jeg rene ville prøve at efterligne. Ud af det, kom der følgende resultat.

Utroligt simpelt og hurtigt at lave.

Utroligt simpelt og hurtigt at lave.

De små kort er utroligt nemme at lave. Man har brug for følgende: kraftigt papir, pensel, akvarelmaling, vand og en tynd tusch.

Man starter med at lave en stor våd plet på papiret. Herefter fortynder man ens akvarelfarve (det anbefales nok at starte med få farver, ellers kan udtrykket godt blive noget kaotisk). Den fortyndede farve duppes på det våde papir. Herefter fortynder man noget mere farve, men ikke lige så meget. Og sådan bliver man ved, indtil man til sidst bruger den rene farve til få steder rundt omkring på papiret. Papiret lader man tørre. Herefter er det i gang med tusch. Her har jeg ikke decideret anbefalinger, udover at tuschen helt skal være tynd, og igen vil jeg starte med et enkelt udtryk med få forskellige mønstre, så billedet som sagt ikke bliver kaotisk. Der kan altid fyldes mere på, men fjerne det, der allerede er lavet, er svært … Billedet klippes til og kan nu skrives på på bagsiden, hvis man altså vil bruge det som et kort. Ellers kan det selvfølgelig også komme op på væggen og hænge.

De mørke rande ude i kanten har jeg ikke bevidst lavet. De kommer helt af sig selv, når væsken tættere på centeret (som buler opad) tørrer.

De mørke rande ude i kanten har jeg ikke bevidst lavet. De kommer helt af sig selv, når væsken tættere på centeret (som buler opad) tørrer.

Herman man tydeligt se, hvordan de små ringe blot er tegnet op med en tynd tusch. Jeg har forsøgt at følge formerne, så tuschen bliver integreret i billedet. Det er lykkes ok.

Her kan man tydeligt se, hvordan de små ringe blot er tegnet op med en tynd tusch. Jeg har forsøgt at følge “kanten på farverne”, så tuschen bliver integreret i billedet. Det er lykkes ok.

Når man har lavet et, kan man lige så godt lave et til ...

Når man har lavet et, kan man lige så godt lave et til …

3D kort med tusch

Det er ved at være mange år siden, at jeg sidst har købt et kort, som enten skal sendes eller gives med en gave. Som regel laver jeg dem nemlig selv. Dette startede nok, da jeg fik bogen “Den store bog om kort” af Marianne Frederiksen. Herefter har jeg altid været lidt på jagt efter noget fedt papir eller sjove ting at klistre på dem – fx farvet sand eller tørrede blomster.

"Den store bog om kort" af Marianne Fredeiksen inspirerede mig til at begynde med fremstillingen af kort. Mit første kort (til en konfirmation) tog mig fire timer ... Siden er tiden blevet noget reduceret.

“Den store bog om kort” af Marianne Fredeiksen inspirerede mig til at begynde med fremstillingen af kort. Mit første kort (til en konfirmation) tog mig fire timer … Siden er tiden blevet noget reduceret.

Til det kort, som jeg her vil vise, hvordan man laver, har jeg snuppet ideen til fra en anden hjemmeside, som jeg selvfølgelig ikke kan huske navnet på længere. Jeg synes, at mønsteret er lidt sjovt og lidt 3D-agtigt. Det er meget simpelt, og det eneste, man skal bruge, er:

hvidt pap – en sort tusch/kuglepen – evt. farvede tusches

Pappet bukkes, så man får den facon, man ønsker. Herefter starter man med at tegne en slynget streg tværs over forsiden af pappet.

Tegn en enkelt slynget tegn. Vend evt. kortet og tegn det på langs.

Tegn en enkelt slynget streg. Vend evt. kortet og tegn den på langs.

Næste trin er at tegne buer over og under stregen.

Tegn buer over og under stregen. Buen over og under skal passe med hinanden, forstået på den måde, at de skal starte og slutte det samme sted.

Tegn buer over og under stregen. Buen over og under skal passe med hinanden, forstået på den måde, at de skal starte og slutte det samme sted.

Og så er det ellers bare med at tegne derud af med flere buer. Man kan enten tegne en hel række buer færdigt (“sidelæns”) eller en hel kolonne (op og ned). Jeg skifter mellem de to metoder, fordi jeg dermed synes, at det er nemmere at få varieret buerne mere og samtidig sørge for, at der bliver plads til alle kolonnerne.

Så skal der bare fyldes på. Sørg for at lave buerne i de forskellige kolonner forskellige (små og store), så der kommer lidt spil i billedet.

Så skal der bare fyldes på. Sørg for at lave buerne i de forskellige kolonner forskellige (små og store), så der kommer lidt spil i billedet.

Og tada, så er man færdig.

Hvorfor bare ikke stoppe her? Det er da flot, som det er.

Hvorfor bare ikke stoppe her? Det er da flot, som det er.

Dog kan man også vælge at dekorere lidt med nogle farver. Dette prøvede jeg, da jeg ikke tidligere har gjort det – lidt variation i ens arbejde bliver der nødt til at være, så det ikke bliver kedeligt.

til farvelægningen har jeg brugt de populære Promakers, så simpelthen er suveræne til farvelægningen af diverse ting.

Til farvelægningen har jeg brugt de populære Promakers, som simpelthen er suveræne til farvelægningen af diverse mønstre og figurer.

Hus til redskaber

Efter at have været på Rødding Højskole er jeg blevet en del blyanter og andre redskaber (skærekniv, kul, kridt, “hviskelædergummi”) rigere. De kan i hvert fald ikke være i det penalhus, som jeg har med på studiet. Derfor har jeg kigget rundt på nettet for at finde et penalhus til mine nye tegneredskaber. Jeg fandt rigtig mange sjove og flotte – især på Pinterest, men det endte med, at jeg tænkte, at jeg da bare kunne lave ét selv.

Jeg gravede lidt i mine poser med stoffer og fandt det imiterede, blå læder, som jeg har brugt til at lave mit iPad-etui af. Jeg målte et stykke på ca. 36 cm (lidt mere end dobbelt så langt som en hel blyant) x 33 cm ud, som jeg klippede ud. Derefter foldede jeg den lange side (36 cm) ind over midten, så stoffet ligger dobbelt og er lidt længere i den ene side – (hvorunder blyanterne sættes i) ift. til den anden (hvorunder spidsen af blyanterne stikkes ind under). Siderne på det korte stykke (33 cm) er blevet syet sammen, og der er lavet rum vha. enkle sting, som har opdelt det lange dobbelte stykke i fire rum. Meget nemt – men svært at forklare! Se bare herunder.

Penalhus har fået et grønt gavebånd om sig, så hele indholdet selvfølgelig kan holdes sammen. Billederne er desuden taget på mit nye skæreunderlag, der måler 60 x 45 cm - altså godt stort!

Penalhuset har fået et grønt gavebånd om sig, så hele indholdet selvfølgelig kan holdes sammen. Billederne er desuden taget med mit nye skæreunderlag i baggrunden. Det måler 60 x 45 cm og er altså godt stort!

Her er det blevet foldet ud. Når det ikke er i brug, men foldet som på forrige billede, lader jeg alle blyanter, kridt, kul, skæreknive, sakse osv. ligge inden under den lille flap, så de ikke falder ud, når de skal transporteres.

Her er det blevet foldet ud. Når det ikke er i brug, men foldet som på forrige billede, lader jeg alle blyanter, kridt, kul, skæreknive, sakse osv. ligge inden under den lille flap (øverst), så tingene ikke falder ud, når de skal transporteres.

Ja, som sagt, så fik jeg samlet en del forskellige blyanter sammen under mit højskoleophold.

Ja, som sagt, så fik jeg samlet en del forskellige blyanter sammen under mit højskoleophold. Og så er det bare med at komme i gang med at tegne!

Nå ja, man skal jo starte i går. Tegning fra d. 06.02.2014

Nå ja, man skal jo starte et sted. Tegning fra d. 06.02.2014

Planernes symfoni

Den sidste lørdag på Rødding Højskole brugte vi på den otte timers prøve, de havde i 2009. Den var svær! Den var rigtig svær, syntes de fleste af os – eller også var vi bare trætte efter sådan et langt forløb. Jeg lagde i hvert fald ud med at lave på et projekt, jeg havde udtænkt, men efter 5,5 time var jeg nødt til at indse, at jeg ikke kunne lave en diamant af skumpap og trælim; det ville simpelthen ikke holde sammen, så jeg var nødt til at finde på noget nyt til de sidste 2,5 time. Jeg fik lidt småtravlt, kan man vist godt sige.

Jeg satsede og brugte den samme ide, som jeg havde fået god respons på aftenen før til hjemmeopgaven. I den her optagelsesprøve skulle jeg “blot” tænke både rum, lys og rytme med ind i min model. Derudover skulle vi aflevere vores skitser samt til sidst tegne den proces, som modellen havde været igennem (ingen billeder af dette herunder). Puha, på 2,5 time! Men jeg nåede det – sådan ca.

Mine hurtige skitser af modellen.

Mine hurtige skitser af modellen.

Min  model set fra oven. Som man kan se, så har jeg igen arbejdet med flere figurer i en model - og også trekantede. Denne gang ville jeg dog eksperimentere og gøre rummene mere åbne, hvilket dog endte ud i, at de blev FOR åbne, så der ikke blev noget spil i lyset - desværre.

Min model set fra oven. Som man kan se, så har jeg igen arbejdet med flere figurer i en model – og også trekantede. Denne gang ville jeg dog eksperimentere og gøre rummene mere åbne, hvilket dog endte ud i, at de blev FOR åbne, så der ikke blev noget spil i lyset – desværre.

Modellen set fra siden. Det er ikke tydeligt her, men jeg synes godt, at man kan sige, at der er en rytme i den - lavest i midten og højest ude til siderne, og så er alle elementer trekantede. Men det kunne nok godt have været gjort lidt tydeligere - med fx større højdeforskel mellem elementerne, hvis bare tiden havde været til at kunne rette sådan nogle "fejl".

Modellen set fra siden. Det er ikke så tydeligt her, men jeg synes godt, at man kan sige, at der er en rytme i den – lavest i midten og højest ude til siderne, og så er alle elementer trekantede. Men det kunne nok også godt have været gjort lidt tydeligere – med fx større højdeforskel mellem elementerne, hvis bare tiden havde været til at kunne rette sådan nogle “fejl”.

Jeg er ikke voldsomt imponeret over resultatet, og vores lærer var vist generelt heller ikke “tilfreds” med de flestes modeller. Men nå ja, så prøvede vi også at blive udfordret – endnu engang!

Nu er jeg hjemme i Odense igen. Det er både rart, men samtidig savner man selvfølgelig også de kreative opgaver, som vi havde de der 10-12 timer i døgnet. Men heldigvis skal alt ikke lægges til side, for hjemmeopgaven skal der stadig arbejdes videre med …

Older posts