Clutch i kunstlæder og pepitatern

Det andet projekt, som jeg havde med i Fønix 316, kræver, at man kan sy på en symaskine inkl. sy en lynlås fast. Det er en lækker clutch lavet af to stk. 17×27 cm kunstlæder, to stk. 12×27 cm uldstof samt en 25 cm lynlås.

Klip stofstykkerne ud, og sy et stykke kunstlæder sammen med et stykke uldstof på den brede led. Gør det samme med de to andre stykker.

Nu skal lynlåsen sys i. Læg de to læder-uld stykker med vrangsiderne opad, så uldsiderne ligger i forlængelse af hinanden. Fold enden af uldstykket op, læg lynlåsen (med fronten nedad) langs kanten af uldstykket og hæft dem sammen med knappenåle. Det samme gøres med det andet uldstykke. Se billede.

 

 

 

 

Nu lægges de to læder-uld stykker ret mod ret og hæftes sammen med knappenåle langs kanten.

IMG_0348

Lynlåsen åbnes til ca. midt på, og der syes langs de resterende tre sider.

Klip de to hjørner af (under syningerne!) i bunden og vend nu clutchen med forsiderne udad.

Pres evt. læderet ved at lægge et viskestykke mellem strygejernet og læderet.

Fønix #16 – Hængende blomstervaser/Lanterner

I fredags udkom Fønix #16 – femte blad som indeholder en artikel med overskriften KREA-tivitet, som jeg er forfatter på. Sejt, synes jeg!

Også denne gang havde jeg to små projekter med. Det første kalder jeg “Hængende blomstervase” eller “Lanterner”. Supernemme at lave, og så kan de bruges både inde og ude. Jeg forestiller mig, at de med tændte fyrfadslys i vil gøre sig rigtig godt på en terrasse eller ude i træerne en mørk aften. Men hvorfor ikke hamre et søm i væggen i køkkenet og brug den som blomstervase. Ja, man bestemmer naturligvis selv.

Materialer: renset syltetøjsglas – 40-50 cm tykt ståltråd – en hobbytang

Klip et stykke ståltråd, der måler ca. 5 cm længere end omkredsen af glasset. Sno enderne omkring hinanden, så ståltråden nu danner en cirkel.

Læg cirklen omkring glassets øverste del, tag fat med en hobbytang vandret om ståltråden og vrid det 180 grader rundt, så der nu dannes en løkke.

IMG_0322

Det samme gøres på modsatte side af glasset.

Klip et nyt stykke ståltråd, målende ca. 20 cm, og lav en krog i hver ende.

Krogene stikkes op i løkkerne, og så er glasset klart til at blive hængt op, f.eks. i haven, på en mur eller på et søm i stuen.

Det andet projekt til #16 vil komme på bloggen i morgen. Et smart lille syprojekt!

Hjemmelavet dagbog (Fønix #15)

Det andet projekt, som jeg lavede til Fønix nr. 15, er en rejsedagbog lavet af karton, kraftigt papir, snor/garn og det, den nu skal dekoreres med. Jeg har allerede fået lavet to andre bøger siden, da de er ret simple at lave og sjove at dekorere. Herunder ses den, som jeg havde lavet til bladet. Den måler 20×15,5 cm.

Dagbog 4

Materialer: to stykker 20×19,5 cm karton (fx bagsiderne af to papirsblokke), 10 stk. 19×27 cm lidt kraftigt papir (fx akvarelpapir – kan fx købes i Søstrene Grene), snor, nål, lim, saks, hobbykniv, lineal, blyant

Papirerne foldes på midten på det korte led, så det foldede papir nu har målene 19×13,5 cm. Et tip til foldningen er at bruge en flad genstand, fx en bog eller en vinkelmåler. Bøj papiret (uden at lave foldningen), og læg nu den flade genstand forsigtigt over midten af papiret, hvor foldningen skal være, ved at trykke den “ned og hen imod” foldestedet. Herved undgår man at lave små hak i papiret, hvor fingeren ellers ville have presset papiret sammen.

IMG_0099

IMG_0101

I foldningen laves fem huller (fx med en nål) med 3,5 cm afstand. Det midterste hul ligger 9,5 cm fra kanten, og de andre hhv. 6 og 2,5 cm fra hver sin side.

Dagbog 1

 

 

 

Lim de to stykker karton sammen i forlængelse af hinanden, således at de overlapper med 3 cm (højre stykke øverst). Stykket måler nu 20×36 cm i længden. På den side, der nu vender opad, skal der nu laves fire falser (et snit, der ikke går hele vejen gennem kartonet) med en hobbykniv. Se tegning, hvor de skal være (de røde linjer, som er markeret på illustrationen). Dette er markeringer til foldelinjer, som nu forsigtigt foldes indad.

IMG_0135

Dagbog 2 IMG_0137

Imellem de to falser, der ligger hhv. 15,5 og 16,5 cm fra kanten, skal der også laves fem huller med 3,5 cm afstand (se illustration ovenfor). Det midterste hul ligger nu 10 cm fra kanten (da papstykket i alt er 1 cm bredere end papirstykkerne). Nu kan man sætte de 10 stk. papirer sammen med kartonet vha. af nål og snor/garn gennem papirets og papets huller. Dette gøres på følgende måde: stik nålen med snoren ned i 1, op i 2, ned i 3, op i 2, ned i 1, op i 4, ned i 5 samt op i 4, og til sidst bindes en knude ved 1 (se billederne herunder):

IMG_0104
IMG_0106
IMG_0107

IMG_0108
IMG_0109

IMG_0110

IMG_0111

IMG_0112

IMG_0113

Hermed får bogen denne ryg (læg mærke til faserne på begge sider):

IMG_0114

IMG_0116

Nu skal dagbogen blot dekoreres. Brug fx fotos, avisudklip, stempler, frimærker, tørrede blomster osv. Husk at en dagbog er personlig, så det er dig, der bestemmer, hvordan den skal se ud! Her ses et andet forslag til, hvordan størrelse og dekoraktion kan variere.

IMG_0173

 

Fønix #15 er ude! – Smykker i Fimo-ler

Så udkom Fønix nr. 15 og fjerde blad, hvor jeg er med. Og denne gang har jeg kunnet præsentere to projekter!

IMG_0282

Det er altid en fornøjelse at få lov til at være en del af bladets forfattere, og jeg elsker at kunne få lov til – forhåbentlig – at viderebringe noget kreativ energi til andre.

Samtidig er det dog ofte også en udfordring. Selvom jeg ser mig selv som kreativ, bliver der ved sådan en udgivelse lagt lidt ekstra pres på. For det første må det projekt, som jeg vælger, ikke være for svært – de fleste skal kunne være med. For det andet skal det ramme et bredt publikum (her: 14-30 årige (katolikker)). For det tredje må det ikke kræve for mange billeder, illustrationer og for meget tekst, da jeg kun har to sider at skrive på. Og for det fjerde skal projekterne kunne laves af materialer, som alle kan skaffe, og som ikke er for dyre.

Derfor ender det ofte også med, at jeg lang tid før deadline må tænke over, hvad der skal med i næste blad. Og det ender da også ofte med, at det først er mit andet, tredje eller fjerde projekt, der bliver det endelige. Så ja, forberedelse skal der til, men jeg glæder mig hver gang! Og så er det da også bare lidt fedt at se sit eget produkt blive trykt i et blad, som man ved, at andre læser!

 

Men som sagt, er der to projekter med i bladet denne gang. I dag vil jeg vise det ene, mens det andet (som måske kræver lidt mere forklaring), vil komme op på bloggen inden længe! I dag handler det om Fimo-ler!

Fimo-ler er ikke et særligt nyt produkt, men alligevel har jeg først fået øjnene op for det for nylig. I Fønix valgte jeg at lave en halskæde lavet af 20 perler i følgende farver: white, sahara, caramel og chocolate. De kan fx købes i Panduro Hobby.

I hver farve skærer man fem stykker ler, der hver måler ca. 1x1x½ cm. Den lille firkant rulles til en kugle, trykkes flad og med en nål laves et hul, så en snor kan komme igennem (se billede). Hver perle måler 1½-2 cm i diameter. Det er en god ide at starte med de lyse farver og meget gerne bruge engangshandsker (helst en ny til hver farve), så leret ikke bliver beskidt af de små ting, der kan sidde fast i huden. Dette gælder både for de lyse og de mørke farver!

Halskæde 1

De 20 perler lægges på et stykke bagepapir på en bageplade i ovnen med en temperatur på 110 °C. Efter 25-30 min. tages de ud og køler af. NB Jeg bemærkede ikke, at leret krympede i ovnen. Til sidst kommes de på en snor (fx en lædersnor), og så er halskæden klar til brug.

Halskæde 2

Udover smykker kan Fimo-ler også bruges til at lave fx skåle af (se fx en opskrift på DIY clay jewelry dish), boligpynt (såsom lysestager), nøgleringe osv. osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser!

 

HippieKyllingen

Tadaaa! Her er tredje udgave af KREA-tivitet i Fønix – det katolske ungdomsblad, som jeg skriver for fire gange årligt. Denne gang var temaet “Forårets Højtider”, hvilket inspirerede mig til denne meget alternative kylling til at fejre Påsken med.

Endelig udkom Fønix #14.

Endelig udkom Fønix #14.

Min alternative hippiekylling, som faktisk er blevet meget sød.

Min alternative hippiekylling, som faktisk er blevet meget sød.

Materialer: kraftigt pap – 2 stk. 6×5 cm stof – tre forskellige farver filt – sort perle – lille knap – nål og tråd – bamsefyld/vat – saks – blyant/kuglepen

Materialer

Materialerne. Stof eller filt eller kun en af delene – det bestemmer man selv, men filt er lidt kraftigere end meget bomuldsstof, som er godt, når hverken næb, hale eller vinger skal fyldes med vat.

Start med at tegne nedenstående figurer af på pap. Målestokken er angivet i figuren.

Figurerne, der skal tegnes af. Husk, at der skal bruges to af den store, grå halvcirkel, når figurerne skal klippes ud i stof/filt.

Figurerne, der skal tegnes af. Husk, at der skal bruges to af den store, grå halvcirkel, når figurerne skal klippes ud i stof/filt.

Brug fx det stykke pap, som sidder på bagsiden af en blok papir.

Brug fx det stykke pap, som sidder på bagsiden af en blok papir til at lave skabelonerne af.

Tegn delene over på stof hhv. filt som angivet de antal gange, som er nævnt (x1 eller x2).

Skabeloner klippet ud i stof og filt.

Figurer klippet ud i stof og filt.

Øjet/perlen sys fast på det ene stykke af de to kroppe 0,5-1 cm fra kanten.  Sy de to vingedele sammen med en knap øverst ved at stikke nålen igennem alle tre ”lag”. Sy vingen fast 1 cm fra den øverste kant på samme stofstykke som det, hvorpå øjet sidder. Fold haledelen og sy med blank stitches (se nedenfor) langs kanten.

Alle tre dele færdige.

Alle tre dele færdige. Se herunder, hvordan vingedelen laves.

Nålen skal igennem de to lag filt og knappen på en gang.

Vingedelen syes sammen. Nålen skal igennem de to lag filt og knappen på en gang.

Her har jeg snydt lidt og allerede syet halen på de to stykker kroppe. Men start i stedet med blot at sy vingedelen fast på den ene side af kroppen.

Her har jeg snydt lidt og allerede syet halen på de to stykker kroppe. Men start i stedet med blot at sy vingedelen fast på den ene side af kroppen.

Blank stitches er en måde at lave kant på og gøres på følgende måde (se billeder):

Halen starter man med at folde halvt over. Herefter binder man en knude på sin tråd, og med nålen går man ind gennem "spidsen af halen" fra ydersiden til indersiden. På billedet ses følgende: stik nålen fra den ene side af filtet gennem de to lag til den anden side. Stram ikke helt til.

Halen starter man med at folde halvt over. Herefter binder man en knude på sin tråd, og med nålen går man ind gennem “spidsen af halen” fra ydersiden til indersiden. På billedet ses følgende: stik nålen fra den ene side af filtet gennem de to lag til den anden side. Stram ikke helt til.

Træk nål og tråd under den allerede fastsatte tråd som vist.

Træk nål og tråd under den allerede fastsatte tråd som vist.

Første blank stitch er lavet. Fortsæt på samme måde hele vejen rundt.

Første blank stitch er lavet. Fortsæt på samme måde hele vejen rundt.

Her er vist, hvordan den ene side ag halen er syet med blank stitches.

Her er vist, hvordan den ene side af halen er syet med blank stitches.

Halen lægges imellem de to stykker stof, som ligger vrang mod vrang (og ikke ret mod ret, som skrevet i artiklen!). Kun få mm af halen dækkes af stofstykkerne, mens resten stikker uden for. Sy igen med blank stitches langs hele den runde kant.

Her er halen blevet lagt ind mellem de to kroppe. Læg mærke til, at spidsen af kropsdelen i haleenden er foldet ind, så der nu ikke længere er en spids i modsætning til i den modsatte side.

Her er halen blevet lagt ind mellem de to kroppe. Læg mærke til, at spidsen af kropsdelen i haleenden er foldet ind, så der nu ikke længere er en spids i modsætning til i den modsatte side.

På den anden side af rundingen stikkes næbet ind mellem stofstykkerne og sys fast.

Når næbet skal sys fast, kan dette ikke gøres med blank stitches. I stedet er man bare nødt til at prøve at lave nogle sting gennem lagene, der kommer til at efterligne disse sting.

Når næbet skal syes fast, kan dette ikke gøres med blank stitches (ligesom ved halen). I stedet er man bare nødt til at prøve at lave nogle sting gennem lagene, der kommer til at ligne disse sting.

Der sys kun halvvejs hen langs den øverste kant. Bamsefyld/vat fyldes i, og man syer resten af kanten, laver en knude på tråden og lukker af.

Bamsefyld/vat/pudefyld - you name it. Der skal ikke bruges meget, så det afhænger af, hvad man lige har liggende, som man synes, at der kan bruges.

Bamsefyld/vat/pudefyld – you name it. Der skal ikke bruges meget, så det afhænger af, hvad man lige har liggende, som man synes, at der kan bruges.

Man kan nu vælge enten at sætte et grillspyd i kyllingen og sætte den i en plante, lime en magnet på bagsiden og hænge den på køleskabet eller sy en snor med perler på og hænge den på et søm eller fra en gren på sin plante. Eller måske kunne man bruge kyllingen på en helt fjerde måde …

Der er masser af muligheder for at bruge denne lille skæve fugl. Hjemme hos mig hænger de lidt over det hele ...

Der er masser af muligheder for at bruge denne lille skæve fugl. Hjemme hos mig hænger de lidt over det hele …