Lysmaskinen – rum og lys

I denne uge har vi været beskæftiget med to parallelle forløb; et om formiddagen og et om eftermiddagen. Hjemmeopgaven (den man skal lave for at blive udvalgt til at komme til optagelsesprøven på en af de to arkitektskoler), som har været vores eftermiddagsprojekt, kom ud på Internettet for snart to uger siden, men vi “måtte” først kigge på den i mandags, så vi ikke blev distraheret, når vi sad med de andre opgaver. For selvfølgelig er man spændt: det er nu, at det gælder, og det er nu, hvor man ikke bare kan gøre en opgave halvt færdig! En af vores “undervisere” brugte i gennemsnit fire timer om dagen i den første måned og otte til ti timer i den sidste uge PR. DAG på hjemmeopgaven. Han fik taget 500 fotos og lavede over 50 skitser, før han var klar til aflevering. Så jo, man skal forvente at lægge lidt arbejde i opgaven!

Det skal så også siges, at jeg mere og mere tager dette højskoleophold som en pause fra mit oprindelige studie. Arkitektskolens studiemetoder er slet ikke som forventet og helt modsat ift., hvordan medicinstudiet ser ud. På arkitektskolen er det meste “hands on”, og teoridelen fylder minimalt. Jeg kommer 100 % til at mangle mine bøger ..!

Nå, men hjemmeopgaven kommer der mere om i næste indlæg. Nu først til vores lysmaskine! I mandags fik vi udleveret opgavebeskrivelsen, som delte opgaven i fire faser – mandag til torsdag. Mandag skulle vi bygge vores lysmaskine – en kube på 20x20x20cm, og derefter lave åbninger i fladerne, som vi skulle sende lys ind igennem for at eksperimentere med skyggerne.

Første fases opgave sat op på en planche. De to øverste billeder er taget med lyset kommet fra to forskellige vinkler. På det første er lyset mere skabt, mens det er blødere på det andet. De to nederste billeder er detaljebilleder, som, jeg egentlig også syntes, var meget sjove.

Første fases opgave sat op på en planche. De to øverste billeder er taget med lyset kommet fra to forskellige vinkler. På det første er lyset mere skabt, mens det er blødere på det andet. De to nederste billeder er detaljebilleder, som, jeg egentlig også syntes, var meget sjove.

I tirsdags skulle vi arbejde med flader og niveauer. Vi skulle sætte papstykker ind og dermed skabe andre skygger. Ideen var især at danne rum med lys og skygger, hvilket nok først gik op for de fleste af os i de efterfølgende dage … Men nogle sjove billeder har jeg da fået taget.

Niveauer og flader. Jeg har især prøvet at vende og dreje kassen for at se, hvordan lyset hermed faldt i rummet.

Niveauer og flader. Jeg har især prøvet at vende og dreje kassen for at se, hvordan lyset hermed faldt i rummet.

På tredjedagen fik vi et objekt – sandsynligvis fra en genbrugsstation (eller blot rester fra vores allerførste projekt på højskolen). Jeg fik fx en del af nogle højtalere, mens min sidemakker fik et stykke bøjet metal. Objektet skulle vi sætte ind i vores kube og igen lege med skygger og lys; hvordan falder lyset på objektet, hvilke skygger laver objektet, og reflekterer objektet noget af lyset. Resultatet ses herunder.

Mit højtalerobjekt i lys. Især billedet nederst til venstre synes jeg blev ret godt. Her kan man også ane det lys, som kommer ind gennem dens huller.

Mit højtalerobjekt i lys. Især billedet nederst til venstre synes jeg blev ret godt. Her kan man også ane det lys, som kommer ind gennem dens huller.

Nå, sidste dag. Hvad mon de kunne finde på, at stille os af opgave!? Jo, vi mangler den allervigtigste ting: rummet – selvfølgelig! I sidste fase skulle vi samle alt, hvad vi havde fundet frem af “gode ting” i ved vores eksperimenter i de forrige dage. Vi skulle danne et rumligt forløb vha. skygger/lys (fase 1), niveauer og flader (fase 2) og vores objekt (fase 3). Det var slet slet ikke nemt. Jeg kom frem til, at jeg ville bruge formen på mit objekt (rund/cirkel) og prøve at lave en “spiral” (sæt af ringe) fortsætte ind i(gennem) væggen vha. skygger, som ringene lavede. Jeg eksperimenterede med rummet ved at lukke/åbne det mere eller mindre, og umiddelbart synes jeg, at det helt åbne rum passede bedst.

Sidste fase af vores lysmaskineprojekt. Man skal forestille sig, at "spiralen" starter øverst i kassen og fortsætter ud til højre, hvor der vha. lys og skygge bliver dannet cirkler på væggen, så spiralen fortsætter den vej ud. Især billedet nederst til venstre illustrerer det meget godt.

Sidste fase af vores lysmaskineprojekt. Man skal forestille sig, at “spiralen” starter øverst i kassen og fortsætter ud til højre, hvor der vha. lys og skygge bliver dannet cirkler på væggen, så spiralen fortsætter den vej ud. Især billedet nederst til venstre illustrerer det meget godt.

Endnu et meget sjovt, og denne gang også meget eksperimenterende projekt. Det er svært lige at sætte fingeren på, hvad man har lært, men vi er nok blevet mere bevidste om, hvad lys og skygge egentlig kan gøre ved flader – og ikke mindst rum (… selvfølgelig!).

tegneogkontor.dk

Det er vist blevet tid til lidt reklame. Jeg stødte over en fantastisk hjemmeside med navnet Tegne og Kontor. Det er en hjemmeside (og butik), der sælger alt det, der skal bruges til en kreativ weekend, hvis man er til tegning og den slags. Og så ligger butikken tilfældigvis i Odense, hvilket ikke kan være meget bedre, når det er der, man færdes i hverdagen. Hjemmesiden – eller butikken for den sags skyld – ser ikke ud af meget, men der er ALT, hvad hjertet begære; lige fra nittehæftemaskiner over brochurestativ til noget så almindeligt som træblyanter og 117 (eller flere) forskellige tusch- og kuglepenne.

Et screenshot fra tegneogkontor.dk's hjemmeside. Som nævnt så ser den ikke særlig fancy ud, men man får alligevel en masse behov, når man kigger rundt ..!

Et screenshot fra tegneogkontor.dk’s hjemmeside. Som nævnt så ser den ikke særlig fancy ud, men man får alligevel en masse behov, når man først får kigget rundt ..!

Da jeg fandt den, søgte jeg efter noget mere eller mindre transparent papir, kaldet manifold, som arkitekter bruger til at tegne deres projekter på. Det minder meget om bagepapir, men er en del tyndere og nemmere at arbejde med. Her på højskolen bruger vi det til at lægge over nogle af vores skitser, som vi gerne vil tegne videre på, men på en ny tegning.

Her er jeg godt i gang med hjemmeopgaven 2014. Til denne opgave har det været rigtig nyttigt at have haft manifold pga. dens transparenthed.

Her er jeg godt i gang med hjemmeopgaven 2014. Til denne opgave har det været rigtig nyttigt at have haft manifold pga. dens transparenthed.

Fabeldyr og fyrtårn

Inden vi tog til Kolding i fredags, lavede vi anden del af optagelsesprøven fra 2012. Her skulle vi folde, skære, slidse eller rulle et stykke A4-papir til en komposition, som kunne ligge godt i hånden, og som havde det her berømte begreb: rum! Jeg synes selv, at jeg fik lavet en god komposition, og min lærer var vist også tilfreds. Udover at lave en komposition, skulle vi også tegne den og gengive dens “formmæssige og rumlige potentialer”.

Her ses mit fabeldyr, eller blot min and eller elefant, afhængig af, hvordan man  vender og drejer figuren. Tegningen synes jeg blev meget god. Den gengiver de bløde former og skyggerne mellem folderne.

Her ses mit fabeldyr, eller blot min and eller elefant, afhængig af, hvordan man vender og drejer figuren. Tegningen synes jeg blev meget god. Den gengiver de bløde former og skyggerne mellem folderne.

I lørdags brugte vi hele dagen på tredje del af optagelsesprøven 2012. Jeg kom helt skævt ind på den og tænkte fra starten “fyrtårn”, hvilket viste sig at være rigtig skidt. Opgaven var at lave et tårn på 24 m i højden i målestoksforholdet 1:50. Tårnet skulle have et rumlig forløb, hvilket var her, jeg misforstod opgaven. Jeg tænkte “tårn, rum, forløb”, hvilket også er det, jeg har lavet, og altså ikke et “rumligt forløb”. Min lærer var heller ikke begejstret, men jeg er alligevel lidt stolt over, at jeg selv kunne se, at jeg var galt på den – ærgerligt nok først efter seks af de otte timer. Så lidt må jeg da have lært i de sidste par uger …

Mit fyrtårn/cirkustelt/klatrestativ!? Min ide var at arbejde i sekskanter med forskellige højder samt lukkede vs. åbne rum, hvilket også er lykkes.

Mit fyrtårn/cirkustelt/klatrestativ!? Min ide var at arbejde i sekskanter med forskellige højder samt lukkede vs. åbne rum, hvilket også er lykkes.

PS. Lige så snart, at jeg kommer tilbage til min lejlighed, kommer der en opdatering om min avocadosten, der virkelig (!) er vokset – både i højden og bredden. Derudover er jeg også blevet meget tæt på færdig med min hæklede boblepude; nu mangler jeg kun at få noget fyld i den. Jeg glæder mig allerede til at få ført lidt dagbog her på bloggen over de to små projekter!

Kunst og arkitektur i Kolding

I fredags skulle der ske lidt andet ift. de sidste 2-3 uger! Vi skulle på en smuttur til Kolding. Det var lige, hvad vi trængte til efter at have brugt alle dagens lyse timer i flere uger indenfor i tegnesalen. Vores lærere havde arrangeret, at vi efter frokost skulle med taxa til Kolding, hvor der var planlagt lidt forskellige ting.

Første stop var TRAPHOLT, et museum for kunst, design og kunsthåndværk, hvor jeg aldrig før havde været. Historien om Børge Mogensen og alle hans stole fyldte meget af museet, men derudover var der en fotoudstilling, en udstilling om havets forurening (mht. plastik og andre materialer) samt en mindre udstilling, hvor en del moderne kunst var udstillet. Vi fik til opgave at fokusere meget på lyset i rummene og skitsere nogle af dem ned i en skitsebog. Derfor ses herunder også et par billeder, hvor lysindfaldet fra vinduerne ses.

Lysindfaldet fra et stort, rundt loftsvindue. Det spaltede lys fra gitteret i vinduet dannede nogle sjove former ned på væggene.

Lysindfaldet fra et stort, rundt loftsvindue. Det spaltede lys fra gitteret i vinduet dannede nogle sjove former ned på væggene.

Et foto som jeg rigtig godt kan lide, er det her, som er taget i et rum, der omkranser en udvendig gård. Lyset her er helt fantastisk og lidt huleagtigt, fordi man ikke kan se horisonten ud af vinduet. Skitsen af rummet/gangen blev ikke nær så flot.

Et foto som jeg rigtig godt kan lide, er det her, som er taget i et rum, der omkranser en udvendig gård. Lyset her er helt fantastisk, og der var huleagtigt, fordi man ikke kan se horisonten ud af vinduet.

Stole af Børge Mogensen.

Stole af Børge Mogensen.

Et sjovt loftsvindue, der kan være lidt svært at gennemskue på dette 2D-foto (og var heller ikke helt nemt at skitsere i bogen). Men lys og skygger danner noget sjovt.

Et sjovt loftsvindue, der kan være lidt svært at gennemskue på dette 2D-foto (og var heller ikke helt nemt at skitsere). Men lys og skygger danner noget sjovt.

En del af værket Triptykon af Nick Caves, som er kåret til museets mest populære værk. Den er, som man kan se, klistret til med skinnende hvide knapper, hvilket gav en sjov effekt i lyset med dens funklende skær.

En del af værket Triptykon af Nick Caves, som er kåret til museets mest populære værk. Den er, som man kan se, klistret til med skinnende hvide knapper, hvilket gav en sjov effekt i lyset med dens funklende skær.

Et billede, som en af de andre stoppede op ved. Hvad er der på billedet? En pejs, et bassin og en udsigt. Vi er 100 % sikker på, at opgaven, som vi lavede i sidste weekend har været inspireret af dette værk ..!

Et billede, som en af de andre stoppede op ved. Hvad er der på billedet? En pejs, et bassin og en udsigt! Vi er 100 % sikker på, at opgaven, som vi lavede i sidste weekend har været inspireret af dette værk ..!

 Den del, som helt klart interesserede mig mest på museet, var den guidede tur i Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex. Sommerhuset er en prototype på et hus til mindre familier, som selv skulle kunne vælge antallet af kuber á 10m2, som deres hus skulle bestå af. Husene kom desværre aldrig i produktion, men det siges, at et firma i dag måske vil begynde at producere dem.

TRAPHOLT kan helt klart anbefales, hvis man er interesseret i især moderne kunst. Selve museets arkitektur er også ret interessant og ligger med en flot udsigt udover Kolding Fjord.

Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex, bestående af sex kuber, altså i alt 60m2. De store vinduer byder naturen indendøre.

Arne Jacobsens sommerhus, Kubeflex, bestående af seks kuber, altså i alt 60m2. De store vinduer byder naturen indendøre.

Udsigten fra sommerhuset over Kolding Fjord. Sommerhuset har dog kun ligget her i få år (efter at museet overtog det), men udsigten ville Arne Jacobsen nok ikke have klaget over.

Udsigten fra sommerhuset over Kolding Fjord. Sommerhuset har dog kun ligget her i få år (efter at museet overtog det fra Arne Jacobsens familie), men udsigten ville Arne Jacobsen nok ikke have klaget over.

Efter TRAPHOLT gik vi langs Kolding Fjord og ned til Koldinghus, hvor vi lige hurtigt kiggede ind af porten for at se på den restaurering, der var/ikke var i gang; man har valgt at restaurere noget af borgen, mens andet må forfalde “naturligt”. Vi var også et smut på Skt. Nicolai for at se en udstilling mest henvendt til børn, men vi fik også “lov” til at komme ind og kigge. Det var en udstilling, hvor man prøvede at kombinere kunsten med matematikken til inspiration for folkeskolens lærere. Vi sluttede vores lille tur på The Mokka Cafe med aftensmad, inden vi tog taxaen tilbage til Rødding, hvor vi selvfølgelig fik set EM-håndboldsemifinalen …

Rum i et landskab – med stemning

Egentlig ville jeg kalde det her indlæg “Opbygning og destruktion”, men da det netop afsluttede projekt endte med at blive ret vellykket, ville titlen nok lyde lidt for negativ. Men hvis indlægget var blevet lavet i går, havde der ikke været langt til en titel med samme ordlyd.

Vi har nu i fire hele dage haft sorte fingre – især højres lille- og ringfinger. Vi har tegnet og tegnet og atter tegnet. Jeg har mest tegnet træer på mindst 117 forskellige måder og derefter destrueret dem – eller næsten i hvert fald! Den første del af vores opgave forløb over de første to dage. Her skulle vi gengive et sted, som gav os en bestemt stemning. Jeg valgte et sted i Paris fra min tid som jeune fille au pair. Stemningen skulle vi gengive i vores tegning. Det galt ikke om, at tegne en præcis gengivelse med alle detaljer (det er i de ligeglade med på arkitektskolen – i hvert fald i starten af studiet), men i stedet stemningen – gerne med brug af andre materialer, flere/færre mennesker, eller hvad der nu var brug for til at skabe den rigtige stemning. Ud af dette kom nedenstående tegning fra min side.

Et billede af min endelige tegning (og dog, den er ikke færdig). Ideen var, at jeg ville tegne en situation fra det samme sted i hver årstid - efterår mangler, da jeg ikke nåede at blive færdig inden deadline. Forud for denne tegning er der blevet tegnet ni fulde A3-sider fyldt med skitser af træer. Om de her eksempler er de bedste er svært at vurdere, men de giver mig en stemning.

Et billede af min endelige tegning (og dog, den er ikke færdig). Ideen var, at jeg ville tegne en situation fra det samme sted i hver årstid – efterår mangler, da jeg ikke nåede at blive færdig inden deadline. Forud for denne tegning er der blevet tegnet ni fulde A3-sider fyldt med skitser af træer. Om de her eksempler er de bedste, er svært at vurdere, men de giver mig en stemning.

Her er der lavet et zoom af et af de tre billeder på den oprindelige tegning. Den fungerede bedst til den næste del af opgaven.

Her er der lavet et zoom af et af de tre billeder fra den oprindelige tegning – og tilføjet et træ eller to. Denne del fungerede bedst til den næste del af opgaven. Prøv evt. at vende skærmen på hovedet og se, hvad tegningen så forestiller …

Anden del af opgaven (de sidste to dage) lød på, at vi i vores tegning skulle danne et rum på syv forskellige måder vha. arkitektoniske former (flader, volumener osv.). Vi skulle (helst (opgaven blev moduleret efterhånden …)) skabe den samme stemning, som vi allerede havde i vores landskab. Hvordan skaber man en hyggelig og varm stemning vha. arkitektoniske former, når ens lærer oven i købet kommer og siger til en, at han synes, at jeg skal arbejde med mere kantede former, fordi formerne i billedet allerede er meget organiske (en kontrast)? Jeg tror ikke helt, at det lykkedes for mig, men en form, der var godt på vej til at blive et rum, synes jeg, at jeg fik skabt. Jeg er slet ikke færdig med den, men dette (herunder) var, hvad jeg afleverede ved deadline her til aften, og som vores lærer var godt tilfreds med.

En skitse af mit endelige rum. Den siger et eller andet sted mere end en færdig, "perfekt" tegning, så den synes jeg også lige, at I skulle have med.

En skitse af mit endelige rum. Den siger et eller andet sted mere end en færdig, “perfekt” tegning, så den synes jeg også lige, at I skulle have med. Der er meget liv i den.

Min endelige rumtegning (...), som jeg synes bliver godt skabt især til venstre på tegningen. I de kommende dage vil jeg arbejde noget mere på skygger og farvelægge nogle af fladerne, så rummet kommer mere tydeligt frem.

Min endelige rumtegning (…), hvor jeg synes, at rummet bliver godt skabt – især til venstre på tegningen. I de kommende dage vil jeg arbejde noget mere på skygger og farvelægge nogle af fladerne, så rummet kommer tydeligere frem.

Det skal siges, at det har taget to (fire) dage at komme hertil. Jeg startede med at tegne et slags gittertag på undersiden af trækronerne for at skabe den lidt huleagtige stemning, hvorefter jeg begyndte at hive nogle af firkanterne lidt ned, der så blev til kuber, så det blev mere tredimensionelt at se på. Men da jeg syntes, at det lidt tunge tag ikke rigtigt fungerede sammen med den bløde stemning, som jeg prøvede at skabe i første del af opgaven, endte det med, at de fleste kuber faldt ned på jorden i stakke, hvormed billedet fik et lettere udtryk – men forhåbentlig også stadig lidt huleagtigt.

Hvis man arkitektoniske bygger videre på det, kan det til sidst ende med at blive et rigtigt rum. Altså fx en murvæg til venstre med altaner, der stikker ud mod et mere åbent sted med et bakket landskab i bunden. Eller også kunne man lave tegningen om til et rum inde i en bygning, hvor lyset kommer ned fra kuberne i loftet som en slags taglys. Ja, det er bare med at være kreativ – og abstrakt.

Det har været et sjovt forløb at være igennem, men der har også været mange frustrationer hængende rundt om i vores tegnesal. Men som sagt har opgaven givet mere mening i dag, og jeg synes, at der er kommet noget godt ud af det i sidste ende. Dette var hjemmeopgaven fra 2010, hvilket vil sige, at man som regel har 1½ mdr. til opgaven. Vi har haft fire dage. Især set i dette lys synes jeg godt, at jeg kan være glad (og stolt) af resultatet.