HippieKyllingen

Lappetæppet – done!

Yes yes yes! Endelig – endelig! – færdig med mit lappetæppe, eller som mange ville kalde det: et evighedstæppe.

Et styks færdigt tæppe i naturens farver.

Et styks færdigt tæppe i naturens farver.

Pakket og klart til at tage med sig ned i parken - fx.

Pakket og klart til at tage med sig ned i parken – fx.

For jo, det har taget sin tid at blive færdig med det her tæppe – et helt halvt år! Jeg startede med det i sommers på min rejse til Sydeuropa, og har siden da brugt mange af forelæsningstimerne på universitetet på også (!) at hækle firkanter. 160 i alt!

Her er jeg godt i gang med de mange farver.

Her er jeg godt i gang med de mange farver.

Tæppet er voldsomt inspireret af Lutteridyls meget flotte tæppe, som hun lavede for et par år siden, og som mange siden har prøvet at gøre kunsten efter. Mit forslag er blevet en anelse større (man er vel lidt en nørd, når man gerne vil prøve at ramme værdien phi, 1,618 …) samt inspireret af naturens/efterårets farver. Opskriften på lapperne kan man finde på hendes blog her.

Min mor "ville" også have indflydelse på designet - og system skulle der til.

Min mor “ville” også have indflydelse på designet – og system skulle der til.

Men tæppet består altså af 16×10 firkanter lavet i kauni (100% uld). Farverne er: HH1 (lys gråmeleret, 3 stk.), HH3 (mellem gråmeleret, 2 stk.), RR (grøn, 2 stk.), RR2 (mørk grøn, 2 stk.), LL4 (mørk pink, 1 stk.), NN5 (brun, 1 stk.) samt QQ (orange (1 stk.). I alt har jeg brugt 12 garnnøgler á ca. 150 g, men jeg har langt fra brugt alle 1800g. Af de tre sidstnævnte, som er blevet brugt til at lave prikkerne/pletterne med, har jeg kun brugt ca. 15 g af af hver farve. Til gengæld har jeg brugt stort set alt garnet fra HH3, RR og RR2. Hæklenålen til kvadraterne er en str. 3.0.

En masse 'løse ender' (høhø ...), sommer kan bruges til et eller andet?!

En masse ‘løse ender’ (høhø …), sommer kan bruges til et eller andet?!

Planen var at hækle 40 kvadrater i hver grundfarve (lys og mellem gråmeleret, grøn og mørk grøn), men da jeg løb tør for RR, lavede jeg en ekstra RR2-kvadrat (viden til dem, som måske begynder at tælle mine kvadrater efter …). Årsagen er, at garnnøglerne består af 150 g plus-minus 10 g, og en kvadrat vejer ca. 8 g, og så var der altså ikke lige nok til den sidste RR-kvadrat.

Efter at have hæklet og hæklet og hæklet de mange firkanter og brugt over 100 timer (!) på det, skal de hækles sammen. Dette har jeg gjort med farven HH1, hæklenål 3,5 og flad sammenhækling i bageste maskeled. Når jeg går fra en firkant til den næste, laver jeg en ekstra kædemaske (km), så det ikke bliver så stramt. Det tog mig godt og vel 30 timer …

Og endelig kommer man til kanten, hvor jeg har fortsat med HH1. Kanten består af to runder fastmasker (fm), som hver afsluttes med en km og til sidst en runde picotkant (musetakker). Picotkanten laves ved at hækle *tre luftmasker (lm), en fm i første lm, og en fm i tredje fm*, gentag *-*. I hjørnerne har jeg lavet sidstnævnte fm i anden fm i stedet for tredje fm. Det hele afsluttes med en km.

Her ses picotkanten, som jeg faktisk synes er integreret godt i resten af arbejdet.

Her ses picotkanten, som jeg faktisk synes er integreret godt i resten af arbejdet.

Nu skal tæppet blot vaskes. Det var et lidt nervepirrende øjeblik, da man jo hører alle mulige skrækhistorier om, at tæppet enten er skrumpet, eller at farverne er flydt ud i hinanden. Ingen af delene skete heldigvis for mig. Pyha! Jeg startede med at vaske tæppet i koldt vand og eddike. Det anbefales, at bruge vand:eddike-forholdet 8:1. Jeg brugte dog væsentlig mindre eddike (ca. 1/2 L). Tæppet lå her i godt en time. Derefter lagde jeg det i vaskemaskinen på uldprogrammet (30 grader, 45 min.) uden sæbe eller noget som helst. Til sidst strækker jeg det ud på to store håndklæder og sætter det fast med knappenåle. En dag eller to efter er tæppet tørt.

De færdige mål på tæppet er 205 x 125 cm med en vægt på 1376 g. Så perfekt til et sengetæppe.

Et snapchat min mor sendte mig, efter at det havde ligget til tørre hjemme hos mine forældre.

Et snapchat min mor sendte mig, efter at det havde ligget til tørre hjemme hos mine forældre.

Jeg kunne sagtens begive mig ud i et lignende projekt på et tidspunkt igen, men pt. tror jeg, at det skal laves af kvadrater …

Et tæppe klar til de endnu lidt kølige forårsaftener.

Et tæppe klar til de endnu lidt kølige forårsaftener.

Og endnu et close up billede.

Og endnu et close up billede.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HippieKyllingen