Lysmaskinen - rum og lys

Hjemmeopgaven 2014 …

Ja, så kom den endelig: hjemmeopgaven 2014. Den skal afleveres d. 15. marts – senest, så der burde jo være goood tid til at få den finpudset! Opgaven kom som nævnt ud allerede for små to uger siden, men vi har først beskæftiget os med den siden i mandags. Opgaven går kort ud på, at vi ud fra tre forudvalgte malerier skal danne et rum i model samt tegne planet af modellen, et snit samt lave en planche med de vigtigste skitser. Det lyder igen meget abstrakt, men vi er ved at forstå princippet, så nu er det bare med at få ens tanker ud til noget fysisk – model og tegning.

I den sidste uges tid har vi brugt en til to dage på hver af de tre billeder. Til at starte med var vi ikke særlig begejstret for opgaven, men jeg synes faktisk, at der er kommet noget meget godt ud af den, og folk er kommet med nogle vidt forskellige svar på opgaven. Så der er håb forude …

Mandag og tirsdag eftermiddag brugte vi på det første billede, som er lavet af Etienne-Jules Marey (1830-1904). Billedet, Joinville Soldier Walking (eller Moving), 1883, er meget grafisk, og der er en masse streger, som man kan gå ud fra. Derfor startede de fleste også med, at lægge et stykke manifold over billedet og derefter tegne de streger af, som vi tænkte kunne bruges til noget. Vi havde fået den opgave, at denne første tegning skulle være vores plan, hvorefter vi skulle tegne et snit af vores model – inden vi altså havde lavet modellen endnu … Det var en svær fremgangsmåde, og de færreste fulgte den vist heller ikke til punkt og prikke. Jeg fik lavet i alt fire modeller, men ingen som jeg sådan rigtig føler for.

Der var en del gentagelser i billedet, som jeg her har prøvet at efterligne. Herudover er det lidt bølgede udseende og taget fra billedet.

Der var en del gentagelser i billedet, som jeg her har prøvet at efterligne. Herudover er det lidt bølgede udseende også taget fra billedet.

Her er et lidt mere luftigt udtryk. Heldigvis tørrer trælimen hurtigt på træpap, for ellers havde jeg nok siddet og fået lidt krampe i armene for at holde romberne (fra billedet) oprejst.

Her er et lidt mere luftigt udtryk. Heldigvis tørrer trælimen hurtigt på træpap, for ellers havde jeg nok siddet og fået lidt krampe i armene for at holde romberne (fra billedet) oprejst.

Her har jeg igen forsøgt mig med romber (fra billedet). Jeg ville lave et rumligt forløb, hvilket nok ikke er det bedste bud på dette. Derudover er der igen en rombe, der stikker den modsatte vej - den fanger øjet.

Her har jeg igen forsøgt mig med romber. Jeg ville lave et rumligt forløb, hvilket nok ikke er det bedste bud på dette. Derudover er der en rombe, der stikker den modsatte vej – den fanger øjet.

Mit bedste forslag til svar på opgaven. Den danner en masse rum, og fladerne bliver brudt af en enkelt luftig rombe.

Mit bedste forslag til svar på opgaven. Den danner en masse rum, og fladerne bliver brudt af to luftige romber.

Min snittegning med lidt dybde pga. farveskalaen.

Min snittegning af den sidste model. Jeg forsøgte at lave lidt dybde i billedet, men det kan vist gøres bedre.

Forslag til snittegning på manifold.

Forslag til snittegning på manifold.

De to næste dage brugte vi på et billede af Paul Klee (1879-1940). Hans billede, Crystal Gradation, 1921, var også meget abstrakt, men her var det til gengæld let at få dybde og dermed visuelt danne figurer – faktisk lidt for nemt. Jeg fik hurtigt en masse ideer, så det var med at sortere og vælge det bedste – denne gang ville jeg prøve at fokusere på en enkelt model og primært arbejde på den – i modsætning til fire dagene før. Det endte dog med, at jeg efter at have lavet den første model kom på en ny ide ud fra min første endelige model. Den nye ide fik jeg dog kun startet på (se sidste billede herunder).

Min første skitsemodel til Crystal Graduation. De runde former var meget svære at arbejde med, derfor er de næste modeller blevet mere kantede.

Min første skitsemodel til Crystal Graduation. De runde former var meget svære at arbejde med, derfor er de næste modeller blevet kantede.

Min endelige model med et rum i midten og en åbning diagonalt, så lyset kan komme igennem.

Min endelige model med et rum i midten og to åbninger diagonalt over for hinanden, så lyset kan komme igennem.

Et billede af modellen set fra oven, hvor man kan antyde de to åbninger med lyset ført (næsten) hele vejen igennem.

Et billede af modellen set fra oven, hvor man kan antyde de to åbninger med lyset ført (næsten) hele vejen igennem.

Mit vertikale snit - både på manfifold og på godt tegnepapir. Ikke just imponerende tegneteknik ...

Mit vertikale snit – både på manfifold og på godt tegnepapir. Ikke just imponerende tegneteknik …

Et billede af mit plan, som jeg egentlig synes blev meget sjovt. Det forestiller lidt en masse tændstikker, der er blevet lagt i en cirkel. De to firkanter er de to pæle, der er lavet om til kasser. Der er skåret ca. to cm over grundplanen.

Et billede af mit plan, som jeg egentlig synes blev meget sjovt. Det forestiller lidt en masse tændstikker, der er blevet lagt i en cirkel. De to firkanter er de to pæle, der er lavet om til kasser. Der er skåret ca. to cm over grundplanen.

Et billede af den model, som jeg blev inspireret til efter at have lavet mine kasser på den forrige model. Vinduerne/Åbningerne i siderne er måske lidt for detaljeret, men skråningerne på figurerne er jeg godt tilfredse med. Langsomt vil der også blive skabt et rum i midten af modellen, hvor jeg valgte at arbejde videre med den.

Et billede af den model, som jeg blev inspireret til efter at have lavet mine kasser på den forrige model. Vinduerne/Åbningerne i siderne er måske lidt for detaljeret, men skråningerne på figurerne er jeg godt tilfredse med. Langsomt vil der også blive skabt et rum i midten af modellen, hvis jeg vælger at arbejde videre med den.

Sikke en masse, der allerede er blevet produceret, men der mangler stadig et billede. Det var ét, som jeg slet ikke havde set frem til – jeg synes overhovedet ikke, at jeg kunne gøre mig klog på det. Men men men, det blev faktisk det bedste, jeg har lavet i den seneste uges tid – hvilket min lærer vist er enig med mig i. Jeg gik lidt efter at lave en model, som mindede meget om det sidste billede ovenfor – men selvfølgelig også ved at lade mig inspirere af dagens billede, Photogram No. 1–The Mirror, ca. 1922, af László Moholy-Nagy (1895-1946). Denne gang skulle vi ved at kigge på modellen kunne lave en rumlig komposition; så vi gik direkte fra billedet til modellen – og altså ikke lavede skitser først. Hmm, den gik heller ikke – jeg tegnede lige lidt, inden jeg begyndte på træpappet. Jeg kom frem til nedenstående, som jeg nok skal arbejde videre med i det næste stykke tid.

Min første opstilling så således ud og var også sådan, som jeg oprindeligt havde tænkt mig den. Men ved at flytte rundt på "brikkerne" og evt. tilføje en ekstra eller tage en anden væk, viste det sig, at der var uendelig mange eksempler på opstillinger.

Min første opstilling så således ud og var også sådan, som jeg oprindeligt havde tænkt mig den. Men ved at flytte rundt på “brikkerne” og evt. tilføje en ekstra eller tage en anden væk, viste det sig, at der var uendelig mange eksempler på opstillinger, der dannede rum.

En anden opstilling kun med to brikker.

En anden opstilling kun med to brikker.

Her er der flyttet lidt rundt på de tre oprindelige brikker, og en ny komposition er opstået.

Her er der flyttet lidt rundt på de tre oprindelige brikker, og en ny komposition er opstået.

Dette er den model, som jeg er mest tilfreds med. Jeg har tilføjet et ekstra "L" i modellen. Men hvorfor ikke stille disse fire brikker på en helt anden måde!?

Dette er den model, som jeg er mest tilfreds med. Jeg har tilføjet et ekstra “L” i modellen. Men hvorfor ikke stille disse fire brikker på en helt anden måde!?

Dette er min snittegning af den sidste model, som jeg regner med at arbejde videre med. Min undeviser havde nogle små rettelser til den, ellers var han godt tilfreds med tegningen.

Dette er min snittegning af den sidste model, som jeg regner med at arbejde videre med. Min undeviser havde nogle små rettelser til den, ellers var han godt tilfreds med tegningen.

Plantegningen - også af den sidste model. En meget vellykket tegning, som min lærer var eget spændt på at se modellen til efterfølgende.

Plantegningen – også af den sidste model. En meget vellykket tegning, som min lærer var eget spændt på at se modellen til efterfølgende.

Som sagt, så skal den endelig model og tegninger afleveres om ca. halvanden måde, så der kan nå at ske meget endnu. Til den tid kommer der et indlæg op med modellen og de tilhørende tegninger og skitser.

Måske kan man tænke, at jeg er dum at smide modellerne op, hvis andre nu skulle få en genial ide ud fra mine og derfor have en bedre chance for at komme videre til optagelsesprøven. Men igen, jeg regner med at søge ind på arkitektskolen med hjemmeopgaven, men om jeg vælger at blive optaget (hvis jeg overhovedet når så langt), er stadig uvist. Så jeg deler gerne mine ideer, hvis andre ønsker inspiration. Som min underviser sagde: “En god arkitekt stjæler, en dårlig kopierer” …

3

  • Nadia

    Hej
    hvilke materialer bruger du til at bygge dine modeller??
    mvh Nadia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kreativitet

      Ærgerligt, at jeg ikke har set din besked før nu! Til de moduller, du henviser til, har jeg brugt hvidt træpap. Det er lidt hårdt at arbejde i, men hvis man er præcis i arbejdet, synes jeg, at resultatet bliver godt. Til nogle af de lidt større modeller, har jeg brugt skumpap. DEt giver et lidt mere let udtryk, synes jeg :).
      Mvh. Malene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • k

    .k

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lysmaskinen - rum og lys