Tørrede, saltede græskarkerner
Igen er tiden inde til at lave græskarsuppe. Både konsistensen og farven af retten minder mig om efterår. Den opskrift, jeg plejer at følge, har jeg en opskrift på her.
Men denne gang skulle jeg også prøve noget andet med mit græskar. Og nej, det var ikke det at udhule den og sætte et fyrfadslys i det, men derimod at riste kernerne til snacks.
Jeg har kigget lidt rundt på Internettet for at finde en opskrift, hvilket endte med, at jeg gjorde følgende: kernerne renses for græskarkød og tørres (gerne til næste dag!). Derefter hældes de i en lille pose sammen med olie og salt. Posen rystes godt og drysses ud på et stykke bagepapir og varmes i ovnen ved 125 grader Celsius i 1 time eller indtil, at de er blevet gyldne.
Og vupti, så har man nogle sprøde, saltede græskarkerner. På hjemmesiderne anbefalede flere også at ryste andre krydderier sammen med kernerne (fx hvidløgspulver, cayennepeber, peber), hvilket vist må prøves næste gang.
Ingen kommentarer endnu